- 1873
-
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN.v. for gården ses lævninger af tvende store til hinanden stødende gangbygninger, kun adskilte ved en mellemvæg. Kamrenes lange sidevægge have gået i flugt med hinanden i retningen n-s, og bægge kamrene have haft en firkantet grundform med gangene midt på deres østre sidevægge. Af dækstenene er endnu 4 over det søndre kammers sydlige ende tilbage, men til dels nedgledne mellem sidestenene, og 3 over det andet kammers nordre ende. Med hensyn til de førstnævnte er at mærke, at den nordligste af dem på den flade overside har en fure af et par tommers bredde og dybde, der skal strække sig på langs over hele stenen. (Denne er omvæltet og oversiden tildels dækket med jord, furen fulgtes fra den ene ende i en længde af 2 al. 6"). Furen er tydeligt frembragt ved menneskehånd og har i høj grad karakteren af at være indgneden eller sleben ned i stenen (smgln. Venslev matr.no.20 & 22a). Af sidevæggene i kamrene ere for bægges vedkommende endevæggene således bevarede, at længden af det nordlige kammer kan ses at være 42', af det sydlige 34'5". Den østlige langside ses i det nordre kammer at have været dannet af 10, i det søndre af 13 sidestene, der vende en jævn side indad, nogle af dem ere omvæltede. Af den vestlige langside i bægge kamrene stå kun nogle få sidestene tilbage, dog i tilstrækkelig antal til at vise at bredden helt igennem har været 5'8", måske dog meget større (6') i det nordres nordlige ende, hvor der endnu ligger jordfyld under overliggerne, som besværliggør iagttagelsen af det rette forhold. På vestsiden af det nordre kammer står en sidesten tilbage tydelig nok i sin oprindelige stilling, hvilken kunde friste til formodningen om, at den havde været sidesten i et fra kammerets vestre væg udbygget mindre kammer, liggende skævt overfor indgangen. Sporene af de nærmeststående, bortførte sidestens plads kunde støtte en sådan formodning.- Med hensyn til indgangene er af den, der støder til det nordre kammer, kun et stykke, 7'10" langt, nærmest kammeret bevaret, dog mangler også her sidestene til bægge sider. Bredden inderst er 2'3". Af indgangen til det søndre kammer er den inderste 4'3" l. del af den sydlige side bevaret, den sten der nu står yderst her, ses at have været en karmsten. Bredden er inderst 1'8". Gangbygningerne, der ligger på flad mark nær en mose Dryssemose kaldet, ere under navnet Drysagerdys opførte blandt de af kancelliet 1809 fredede mindesmærker. Det er let på stedet at kunne følge den ellers uforståelige, omstændige beskrivelse, der findes i Ant.An. I s.136. Gangbygningerne vare dengang ikke slet så ødelagte som nu, gangene ses således tydeligt efter beskrivelsen at have stået bevarede i en længde af omtr. 12' (6 skridt). Drysagerdys mindes også i en bedre bevaret skikkelse af den nuværende ejer, der som dreng ofte har moret sig med at springe fra sten til sten langs ad hele dyssen på de mellem sidestenene nedsunkne overliggere. Om fredningen har intet været kundgjort loddens ejere og 1836-37 skal den daværende ejer have gennemgravet en del af dyssens indre, hvorved "kiler" fandtes. Sten ere ofte tagne fra den, navnlig for 20 år siden [1853], da Storgården byggedes. På grund af gangbygningernes ualmindelige størrelse , kunde det være af interesse at bevare de tilbagestående lævninger af Drysagerdys for fremtiden.
- 1873
-
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1873
-
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1942
-
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDobbelt Jættestue i Høj, 1,5 x 13 x 30 m. Af det nordre Kammer ses 11 Sidestene og 3 Dæksten, af det søndre 15 Sidesten og 4 Dæksten. Mindesmærket er ret stærkt forstyrret. Græsklædt med enkelte Træer i Ager.
- 1942
-
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1964
-
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 2013
-
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum