1016 kammer. Set fra NØ.
.
1020 top af langdysse. Set fra SØ.
.
1003 oversigt. Set fra SSV.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
372417
Sted- og lokalitetsnummer
040505-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Rejnstrup og Gunderslevlille Tingl.: 1/9 1886, etatsråd J.V. Neergaard til Gunderslevholm Afmærkn.: MS 1886. Langdysse i ager 9 x 26,5 m. Randsten: SØ 3 (v.), NV 3 (1 v.), S 10 (3 v.), NØ 5 (1 v.). Kammer af 4 bæresten og lidt forskubbet dæksten. Småbær på sydende. (Mærkesten på top bør flyttes).

Undersøgelseshistorie

1886
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyse 26 1/2 Meter lang i Nordvest til Sydøst, 8,80 M bred. Paa Midten et aflangt firsidet Gravkammer, 1,57 M langt 0,63 M bredt. Det har 2 Sidestene og 2 Endestene. Endestenen er skuppet noget tilside [.] Af Randstene er mod Sydøst 3 omfaldne, mod Nordøst 2 staaende 1 omfalden, ved den sydvestlige Side 7 staaende og 3 omfaldne, ved nordøstlige Side 4 staaende 1 omfalden. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Ager. 9 x 26 1/2 m. Randsten: SØ. 3 (væltede) NV. 3 (1 væltet) SV. 10 (3 væltede) NØ. 5 (1 væltet). Kammer af 4 Bæresten og lidt forskubbet Dæksten. Smaatræer paa Sydende. (Mærkesten paa Top bør flyttes).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse i ager, 2 x 28 x 13 m. Den kraftige randstenskæde er næsten fuldstændig ved vestsiden, men med enkelte manglende sten i østsiden og ved kortsiderne. Randstenene står i siden af jordhøj, på hvis top findes et aflangt stenkammer, bestående af 4 bæresten og en væltet dæksten. Kammerets længdeakse er orienteret parallelt med laghøjens. Anlægget har opr. været ca. 25 x 9 m, men er nu noget større p.g.a. udadvæltede sten og udflydt højfyld. I kammeret henkastet dåser, papir m.m. Langs højsiderne en del grene. Dåserne m.m. nu fjernede. 4 m nord for kammeret spor af nyere nedgravning. 4 m syd for kammeret cementrør til vildtfodring. Området omkring kammeret - især øst for det, hvor også randstenene mangler - synes afgravet i gammel tid. Affaldet i kammeret ikke påtalt, da det åbenbart stammede fra amerikanske soldater. Mulighed for at "parkere" kano ved nærliggende åbrink. Bilparkering godt 200 m borte ved vejen. ** Seværdighedsforklaring ** Relativt velbevaret dysse, smukt beliggende tæt ved Suseå, med 2 andre megalitanlæg tæt ved og endnu 2 lidt længere væk. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLangdysse. Et skåltegn på dækstenens overside. FM-sten sat i top af høj.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links