856 oversigt. Set fra SV.
.
847 kammer. Set fra NV.
.
842 oversigt langddysse fredningsnr. 372419 til højre. Set fra S.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
372419
Sted- og lokalitetsnummer
040505-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Rejnstrup og Gunderslevlille Langdysse i ager 10 x 20 m or. NV-SØ. Sprængte kammerrester i top. Ingen randsten. Bevokset med enkelte buske.

Undersøgelseshistorie

1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Ager, 10 x 20 m., or. NV.-SØ. Sprængte Kammerrester i Top. Ingen Randsten. Bevokset med enkelte Buske.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,7 x 21 x 14 m. Af randstenene ses kun ca. 5 på plads mod SSV og VNV. En del ½ til 1 m lange sten på overfladen ved NV-hjørnet sandsynligvis opr. fra dyssen. Indenfor randstenene en forgravet jordhøj. I SSØ-halvdel et beskadiget dyssekammer, bestående af 2 kraftige sidesten og 2 mindre endesten. Den NØ-lige sidesten sprængt i 2 dele, hvoraf den ene del er væltet ned på siden af højen. Den anden del på sin opr. plads ligesom de 3 andre bæresten. Opr. dimensioner ca. 18 gange 9 meter. Mulidhed for at "parkere" kano tæt ved. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2005
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderDyssekammeret havde en sprængt sidesten. Denne blev placeret på en stenpakning i omtrent oprindelig position. Dyssekammeret blev ryddet for nedfalden højfyld. Dyssen blev pakket med genanvendte sten og flint. Dyssen blev dækket med muld og tilsået med græs. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links