Kammer set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411918
Sted- og lokalitetsnummer
090201-28
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj med jættestue, ca. 10 x 17 m, 1,5 m h. Af kamret ses toppen af 11 sidesten (indv.mål: 2 x 7 m). Lave randsten (N 11, V 1, S 2, Ø 1). I skov. Orienteret N-S.

Undersøgelseshistorie

1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1949
Museal udgravning - Langelands Museum
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i langhøj, 1,8 x 20,0 x 10,5 m. Kammeret mangler alle dæksten, men er iøvrigt intakt, over gangen 1 dæksten (ud af sandsynligvis 3) in situ. Orienteret N/S med gang imod Ø. Jættestuekammeret 7,8 x 2,0 m., tilnærmet rektangulært, sat af 16 bæresten. Gangen 3,8 m. lang og indtil 1,0 m. bred. Ca. 8 bæresten kan skelnes (usikkert på grund af vegetation). Højen rektangulær, hist og her synlige randsten, et intakt randstenskæde-forløb ses omkring NØ-hjørnet. I ryddet lysning i ungskov (nyplantet efter stormfald ca. 1968). Undersøgt og publiceret af H. Berg. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret jættestuekammer uden dæksten, klar og instruktiv grundplan. Smukt beliggende, men under vanskelige adgangsforhold. Bevoksning: 1982: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er en rundhøj beliggende i skov

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links