Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 221763
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140203-7
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Kistehøj
Original fredningstekst
Noget ilde medtaget langdysse. Et par bæresten, spredte randsten. Tæt bevoksning af slåen, roser og tjørn.
Undersøgelseshistorie
- 1886
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Langdysse er 72' lang 24' bred, og har Retning fra V.S.V. til O.N.O. Mod Øst ved a [på tegning] er en Steenstabling op mod Fodstenene. b [på tegning] lader til at være enten Tærskelsteen eller en Rest af en ødelagt Bæresteen. Kammerets Form og Størrelse kan ikke opgives, dog tyder denne Steens Maal paa, at Bærestenene have været 6' høje, hvilket ogsaa stemmer med, at Krandsstenenes øverste Kant er 6'6" over Jordfladen, og samme Højde har Fylden med en toppet Runding indenfor Krandsstenene. Brudet rundt om Kammeret er græsklædt. En stor Deel af Overfladen er smukt lyngklædt, især den 130' lange Tunge, der løber ud mod V.S.V. Ved d.d.d. [på tegning] findes uigjennemtrængeligt Krat og Torn, saa der vilde vist sees flere Krandsstene, om man kunde komme derind. Det mærkeligste ved denne Dysse er dens hele formede Fortsættelse mod Vest, der tilsidst ender ved en stor Steen, som er Fyldens Afslutning mod Vest. Hvor Forsættelsen tager sin Begyndelse ud for Dyssen er Fylden 6' høj, men som Fortsættelsen tager af i Brede, tager den også af i Højde, saaledes at den yderst mod Vest ved den store Endesteen er 5 a 6' bred og 2 a 3' høj. At denne Langdysse i Tidernes Løb har mistet mange af sine Krandsstene især paa Sydsiden af Fortsættelsen er uden for al Tvivl. Den er ogsaa pløjet saa nær, at flere af dens Krandsstene ere udvæltede. Kammeret har været forstyrret i en meget lang Aarrække. [[Fredet]] [[Jfr. jour 494/44]] Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer.
- 1886
- Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1886
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1944
- Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorUigennemtrængelig bevoksning. Nogle meget store jorddynger fra rævegrave kunne skimtes ud for det formodede sted for dyssen. ************************************** Genbesigtigelse 5.4.1988: Langdysse orienteret Ø/V. Tæt bevokset med tjørn, slåen, rose og hyld, stedvis uigennemtrængeligt. Er i nærmest grotesk omfang forgravet og ødelagt af ræve- og/eller grævlingegrave, der har omdannet langhøjen til et gennemperforeret kraterlandskab. På de mere overskuelige partier af højen ses store randsten flere steder på alle 4 sider. Nær højens midte ses på dens højeste del 3 store (bære-) sten rage op af dyregangs-jorddyngerne. Har tilsyneladende oprindelig været et ganske flot megalitanlæg. JGB. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer.
- 1988
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Meget ødelagt af ræve - også nye rævegrave. Dyssen er helt groet til i træer, krat og buskads.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
