Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
221749
Sted- og lokalitetsnummer
140210-101
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 18/6 1888, købt. Afmærkn.: MS, udbedret.. Langdysse "Kramkisten" ca. 40 x 15 m, orienteret i N-S, med 2 aflange, ki- steformede kamre, kun det enes dæksten er bevaret, men ligger afvæltet; 24 randsten. NMI: Langdyssen "Kramkisten", noget ødelagt, som dekl.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNavnene Krumkisten og Kramkisten bruges i Flæng lige som det ogsaa bruges baade om denne og en lignende Langdysse paa den modsatte Side af Vejen lidt mod syd paa Mtr No. 11 af Maarup. Lidt af Dyssens nordligste Deel ligger, som ogsaa Tegningen viser, inde paa Mtr. No. 11 af Maarup. Dyssens Længde er 120' og Breden mod Syd er 24', men mod Nord er den 32'. Det nordligste Parti A [på tegning] 26' langt er uden Fyld og har en stor høj Kistesætning, hvis østlige Deel tildeels er dækket af en stor Overligger a [på tegning]. Mod Øst synes Kistebygningen at være aaben og mod Vest sees en Deel af dens Endesteen liggende væltet. Den vestlige Grændse for dette Parti dannes af 6 mindre Krandsstene. Det sydlige Parti B [på tegning] har Fyld paa hele Længden og er 6'3" høj samt smukt lyngklædt undtagen hvor de paa Tegningen afsatte Gravninger findes, thi de ere baade lyng og græsklædte. Her ere de synlige Krandsstene betydelig større især i Hjørnerne og for Enderne. Her findes ogsaa et meget smukt Kistekammer, men dets Dybde kan ikke opgives før alle de derværende fremmede Steen ryddes bort. [[FM 1888]] [[Jfr. jour 494/44.]] Bevoksning: 1980: Græs og Løvkrat.
1886
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1944
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorForgravet langdysse, 1,8 x 45,0 x 15,0 m., med kammer i midten og N-enden af højen. Midtkammeret kisteformet med 1 sten i N/S og V, indre mål (0,6 x 1,9 m.) orienteret Ø/V. N-kammer med afvæltet dæksten uafklaret. I S-enden af højens topflade gammel tilgroet grøft (7 x 2,5 x 0,6 m.). Midt i højen V for det S-lige kammer stort krater (4 x 4 x 1,2 m.). Under brombær kan iagttages nok 2 kratere i den N-lige del af højen. N-kammeret ligger nær skel og afslutning af høj helt dækket af brombær og marksten. Off. vej 7 m. V for høj - det mellemliggende stykke tilplantet med fyr, birk og lærk. I højens NV-re hjørne højspændingsmast. *************************************** Genbesigtigelse 13.5.1987: Det N-lige kammer er beliggende helt ude i langdyssens N-lige ende i markskel. Højen har således formodentlig været længere i N. Kammeret er kisteformet og tværstillet, men så ødelagt, at præcise mål ikke kan angives, dog oprindelig ca. 1 x 2 x 2,5 m. I N 2 delvis indskredne bæresten og i S 1 do. in situ. I Ø den afvæltede dæksten (bestemmelig på skåltegn på oversiden), der afslutter kammeret her. Kammeret tildænget med en del marksten, især på N-siden, der dog har ligget der i adskillige årtier. Tilplantning på V-siden (birk, lærk), samt højspændingsmast ses endnu. Tilplantning skønsmæssigt 15 år gammel. JGB. Bevoksning: 1980: Græs og Løvkrat.
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFundet som beskrevet i nyberejsningsteksten, dog er højspændingsmasten og beplantningen vest for højen fjernet. 11 randsten synlige - flere kan gemme sig i det høje græs. FM-sten på toppen. Bevokset med græs og brombærkrat. Beliggende med ager mod nord, græsmark mod øst og vej mod syd. Synlig og tilgængelig fra offentlig vej.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links