Fortidsminde set fra sydvest
.
Foto, oversigt
.
Herredstegninger
.

På en lille grøn oase midt i Munkebos industriområde ligger to flotte jættestuer side om side. De blev undersøgt allerede i 1917 og der blev fundet skeletter, flintøkser, pile, ravperler og meget andet i dem. I dag kan man selv gå ind i jættestuerne og forestille sig at de var gravplads for mange mennesker for 5000 år siden. Stenalderens gravskik var kompliceret. Meget tyder på at nogle lig blev flyttet og genbegravet i jættestuerne efter først at være begravet et andet sted.

Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35173
Sted- og lokalitetsnummer
080109-23
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 11-11-1911, pastor S. Juel. Afmærkn.: MS 1911, Th. Thomsen. En langdysse, 15 m lang i nordøst-sydvest,9 m bred, indtil 1,50 m høj. Midt i den et udgravet, polygonalt kammer, dan- net af 5 foroven indadskrånende sidesten, og derover en kolossal dæksten; kammeret indvendigt ved bunden 1,80 m langt i nordvest-sydøst, 1,50 m bredt, 0,90 m højt, med en 0,65 m vid åbning mod sydøst; 10 ret små randsten. Nær kammeret ligger på jordhøjningen 5 sten. Denne tilstand viste sig ved fredningsberejsningen 1953 at være opretholdt.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Loddens nordvestre Del staar en Dysse, omgiven af en lav Højning med uregelmæssig Omkreds og opfyldt med senere tilbragte Sten. Der findes ingen tydelige Randsten. Dyssen er dannet af 2 omtr. lige store Sidestene (2-3' paa hver Led) i S.V., 2 lignende i N.Ø., 1 større Gavlsten i N.V., Aabning i S.Ø, Stenene staa 2-3' over Jorden. Paa disse 5 Stene hviler den forholdsvis store Overligger (23' i Omkreds, 3-4' tyk). - En afbrudt Hulmejsel laa lige op til den ene Sidesten. (Tegn. af Mejborg i ant.-top. Arkiv). Bevoksning: 1985: Græs og Løvkrat
1911
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn langdysse, 15 m lang i nø-sv. 9 m bred, indtil 1,50 m høj. Midt i den et udgravet, polygont kammer, dannet af 5 foroven indadskrånende sidesten, og derover en kolossal dæksten: Kamret indvendig ved bunden 1,80 m langt i nv.-sø., 1,50 m bredt, 0,90 m højt, med en 0,65 m vid åbning mod sø., 10 ret små randsten. Nær kamret ligger på jordhøjningen 5 sten. Denne tilstand viste sig ved fredningsberejsningen 1953 at være opretholdt. Fredl. 11/11-1911.
1953
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, orienteret NØ-SV. Tæt bevokset. Lille polygonalt kammer, sat af 5 bæresten og en dæksten. I øvrigt som nævnt i fredningsbeskrivelsen. Alle randsten kunne ikke genfindes på grund af meget tæt krat. På højsiden ligger en del affald af metal, samt nogle henkastede marksten. En stor hyld trykker i kammeret og burde fjernes. ** Seværdighedsforklaring ** Ligger i et fabriksområde sammen med andre fortidsminder, og ville være en oplagt plejeopgave. Bevoksning: 1985: Græs og Løvkrat
2010
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af restaurering og skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links