Fortidsmindets kammer set fra øst
.
Fortidsminde set fra øst
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
35172
Sted- og lokalitetsnummer
080109-22
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

På en lille grøn oase midt i Munkebos industriområde ligger to flotte jættestuer side om side. De blev undersøgt allerede i 1917 og der blev fundet skeletter, flintøkser, pile, ravperler og meget andet i dem. I dag kan man selv gå ind i jættestuerne og forestille sig at de var gravplads for mange mennesker for 5000 år siden. Stenalderens gravskik var kompliceret. Meget tyder på at nogle lig blev flyttet og genbegravet i jættestuerne efter først at være begravet et andet sted.

Original fredningstekst

I loddens nordøstlige del står et stenkammer omgivet af en jordhøjning. Kammerets grundplan er syvkantet, tværmål ca. 2 m. I vestsiden består det af 2 bæresten, i syd 2, i nord 2; i øst ses en indgangssten. Vestenden er dækket af 1 over- ligger, mens stenen over østenden mangler. I kammeret vokser en mindre hyldebusk. Jorden om kammeret næsten helt bort- pløjet, og 7-8 m syd for kammeret findes en eftergroet rand af en grusgrav. Overliggerstenen, der har dybe huller min- dende om skålformede fordybninger, men som dog er af natur- lig oprindelse, hviler for sydlige endes vedkommende på 2 mindre, indskudte sten.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Loddens nordøstlige Del staar paa lavt ligende Jordsmon et Stenkammer omgivet af en jævnt opløbende Forhøjning, som pløjes og saas, og som er Resten af en endnu i Mands Minde staaende Høj, der kun lod Overliggeren være synlig, og uden om hvilken var Randsten. Kammeret er dannet af 2 Vægstene i n., 2 i Ø. 2 i V., 1 i S., mellem hvilken og den nærmeste mod Ø. findes en smal Aabning, hvorfra der tidligere, i Mands Minde, har gaaet en Gang. Veæstenene er store, omtr. 4' over Jorden indv. Over Kammerets nordlige Halvdel ligger en 8-9' lang, 4-5' bred, omtr. 2' tyk Overligger, paa hvilken ses en Mængde Huller, der dog vist nok alle ere naturlig dannede. Den sydlige Del af Kammmeret er ubedækket. - Der skal være fundet Ben og Stenkiler ved Bortgravningen omkring Kammeret. - Stor Sten ligge foran Sydsiden (Pl.II). Bevoksning: 1985: Græs
1884
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Sløjfet ved land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI loddens nordøstlige del står et stenkammer omgivet af en jordhøjning. Kamrets grundplan er syvkantet, tværmål ca. 2,0 m. I vestsiden består det af 2 bæresten, i syd 2, i nord 2, i øst ses en indgangssten. Vestenden er dækket af 1 overligger, mens stenen over østenden mangler. I kamret vokser en mindre hyldebusk. Jorden om kamret næsten helt bortpløjet, og 7-8 m syd for kamret findes en eftergroet rand af en grusgrav. Overliggerstenen, der har dybe huller mindende om skålformede fordybninger, men som dog er af naturlig oprindelse, hviler for den sydlige endes vedkommende på 2 mindre, indskudte sten.
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStenkammer (jættestue). I åbent græsareal. Fritstående på højning. Polygonalt kammer, sat af 7 bæresten, med udgang i mod SØ. En stor dæksten imod NV, af oprindelig to. På dækstenens overflade ses mange huller og fordybninger, hvoraf, i hvertfald de fleste er naturlige. Kammerets tværmål 2,0 m. Der var ingen synlige tørmure bevaret. I kammeret sås et par mindre gravninger af nyere dato, samt en del indfaldne sten. Tæt ved kammeret imod NV står en gammel tjørn. . Mål: 2x10x10 m. ** Seværdighedsforklaring ** Beliggende i et ret besøgt område, tæt ved kolonihaver m.m. Bevoksning: 1985: Græs
1995
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssens revnede dæksten blev sikret ved montering af tre rustfrie stålspindler. Se beretning.
2008
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2010
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af restaurering og skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2011
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal restaurering.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links