Fortidsminde set fra syd
.
Fortidsminde set fra øst
.
Foto, oversigt
.

På en lille grøn oase midt i Munkebos industriområde ligger to flotte jættestuer side om side. De blev undersøgt allerede i 1917 og der blev fundet skeletter, flintøkser, pile, ravperler og meget andet i dem. I dag kan man selv gå ind i jættestuerne og forestille sig at de var gravplads for mange mennesker for 5000 år siden. Stenalderens gravskik var kompliceret. Meget tyder på at nogle lig blev flyttet og genbegravet i jættestuerne efter først at være begravet et andet sted.

Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35174
Sted- og lokalitetsnummer
080109-24
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3517-4, 5. Tingl.: 11-11-1911, pastor S. Juel. Afmærkn.: MS 1911, Th. Thomsen. En høj, 1,60 m høj, 13,50 m i tværmål fra nordvest-sydøst, 7 m fra nordøst-sydvest; denne uregelmæssige form er frem- kommet ved udgravning. Højen omslutter i sin nuværende del en udgravet, mindre jættestue. Kammeret 3 m langt i øst-vest, 2 m bredt, 1,72 m højt, sat af 8 bæresten og 1 dæksten (om kammerets vestlige halvdel; den østlige halvdel er åben). Gangen mod syd-sydvest 2,50 m lang, sat af 5 bæresten (2 mod øst-nordøst, 3 mod vest-sydvest). Ingen dæksten. En lil- le dørsten er stillet i gangen. Uden for de yderste gangsten ligger 1 større sten på fladen. Samme tilstand i 1953.

Undersøgelseshistorie

1809
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPræsteindberetning 1809.
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa samme Mark er, længer mod Sydøst, to smaa Højninger [sb.24-25]. - Paa den vestligste ligger, i en Fordybning, en omtr. 7' lang, 5' bred Sten, uden Tvivl en nedfalden Overligger, Vægstene ses ikke. Paa den østligste [sb.25] ses i den øverste Del 7 store Stene, kun ragende omtr. 1' op over Overfladen, og dannende en omtr. 6' lang, 4' bred Oval, mellem dem ses nogle mindre Sten, fra Ovalen udgaar mod S.Ø. en Række af en stor og flere mindre Sten. Omtr. 20' fra de vestligste Sten i Ovalen staar, uden for Højningen en stor Sten (Randsten?). Mellem den formentlig Overligger paa den ene Højning og Stenkredsen paa den anden er der en Afstand af 105'. (Jf.. med Hensyn til Dysser paa denne Lod (Præstegaardsmarken) Præsteindberetning 1809). Bevoksning: 1985: Græs og Løvkrat
1911
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNy formidling i form af restaurering og skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
1917
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue med indgang i syd. Dårligt bevaret skeletrester og lidt flint og skår.Se også TOP j.nr. 238/17.
1917
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Diverse råstofgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnmeldelse om grusgravning ved de to fredede høje sb. 24 og 25.
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn høj, 1,60 m høj, 13,50 m i tværmål fra nv. til sø., 7 m fra nø. til sv.: denne uregelmæssige form er fremkommet ved udgravning. Højen omslutter i sin nuværnede del en udgravet mindre jættestue. Kamret 3 m l. i ø.-v. 2 m bredt, 1,75 m højt, sat af 8 bæresten og 1 dæksten (om kamrets vestlige halvdel, den østlige halvdel er åben). Gangen mod ssv., 2,50 m lang, sat af 5 bæresten (2 mod ønø., 3 mod vsv.) Ingen dæksten. En dørsten er stillet i gangen. Udenfor de yderste gangsten ligger 1 større sten på fladen. Samme tilstand i 1953. Fredl. 1911 11/11.
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue, i stor høj, sat af tætstillede bæresten, hvorimellem ikke ses tørmure bevaret. Beliggende i et offentligt græsklædt areal. Kammerets mål svarer til fredningsbeskrivelsen sat af 8 bæresten, med en dæksten imod vest solidt liggende. Gangen sat af 5 bæresten. Kammer og gang trænger til en soignering og rydning for krat. . Mål: 1,6x15x15 m. ** Seværdighedsforklaring ** Et smukt velbesøgt fortidsminde liggende i fabriksområde. Bevoksning: 1985: Græs og Løvkrat
2010
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af restaurering og skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2011
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal restaurering.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links