Rundhøj, mv., Nyhøj (#2)

©
Kammer, set fra vest
.
Licens: Begrænset anvendelse
Fortidsminde set fra nord
.
Licens: Begrænset anvendelse
Foto, oversigt
.
Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35175
Sted- og lokalitetsnummer
080109-25
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

På en lille grøn oase midt i Munkebos industriområde ligger to flotte jættestuer side om side. De blev undersøgt allerede i 1917 og der blev fundet skeletter, flintøkser, pile, ravperler og meget andet i dem. I dag kan man selv gå ind i jættestuerne og forestille sig at de var gravplads for mange mennesker for 5000 år siden. Stenalderens gravskik var kompliceret. Meget tyder på at nogle lig blev flyttet og genbegravet i jættestuerne efter først at være begravet et andet sted.

Original fredningstekst

Fælles kort for 3517-4, 5. Tingl.: 11-11-1911, pastor S. Juel. Afmærkn.: MS 1911, TH. Thomsen En høj, 13 - 15 m i tværmål, omsluttende en udgravet jæt- testue. Kammeret er 5 m langt i nord-nordøst til syd-sydvest, 2 m bredt, indtil 1,60 m højt sat af 4 bæresten mod øst, 4 mod vest, 1 mod nord og 2 mod syd; ingen dæksten på plads, men på højens nordende henligger en 2 m lang formentlig dæksten. Gan- gen, mod øst, er 2 m lang, 0,75 m bred, sat af 1 bæresten mod nord og 1 mod syd (hvoraf kun den øverste del er bevaret); in- gen dæksten. Jordhøjningen når op til lidt under toppen af kam- merets bæresten. Samme tilstand i 1953.

Undersøgelseshistorie

1809
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPræsteindberetning 1809.
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa samme Mark er, længer mod Sydøst, to smaa Højninger [sb.24-25]. - Paa de vestligste ligger, i en Fordybning, en omtr. 7' lang, 5' bred Sten, uden Tvivl en nedfalden Overligger, Vægstene ses ikke. Paa den østligste [sb.25] ses i den øverste Del 7 store Stene, kun ragende omtr. 1' op over Overfladen, og dannende en omtr. 6' lang, 4' bred Oval, mellem dem ses nogle mindre Sten, fra Ovalen udgaar mod S.Ø. en Række af en stor og flere mindre Sten. Omtr. 20' fra de vestligste Sten i Ovalen staar, uden for Højningen en stor Sten (Randsten?). Mellem den formentlig Overligger paa den ene Højning og Stenkredsen paa den anden er der en Afstand af 105'. (Jf. med Hensyn til Dysser paa denne Lod (Præstegaardsmarken) Præsteindberetning 1809). Bevoksning: 1985: Græs og Løvkrat
1911
Sløjfet ved land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1911
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1911
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue med 2 m lang gang mod øst.
1911
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGenopbygget efter bortkørsel af jord fra fortidsmindet.
1911
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1917
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med jættestue, deri skeletter og oldsager, der var dækket af håndstore sten.Se også TOP j.nr. 238/17.
1935
Diverse råstofgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnmeldelse om grusgravning ved de to fredede høje sb. 24 og 25.
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn høj, 13-15 m i tværmål, omsluttende en udgravet jættestue. Kamret er 5 m langt i nnø.-ssv., 2 m br., indtil 1,60 m højt, sat af 4 bæresten mod ø., 4 mod v., 1 mod n og 2 mod s., ingen dæksten på plads, men på højens nordende henligger en 2 m lang formentlig dæksten. Gangen mod ø., er 2 m lang, 0,75 m bred, sat af 1 bæresten mod n. og 1 mod s. (hvoraf kun den øverste del er bevaret, ingen dæksten. Jordhøjningen når op til lidt under toppen af Kamrets bæresten. Samme tilstand som 1953. Fredlyst 11/11-1911.
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj, uden dæksten. Liggende i åbent offentligt græsklædt areal. Forefandtes som nævnt i fredningsbeskrivelsen. Kammeret orienteret NØ-SV, 5 m langt og ca. 2 m bredt sat af 11 bæresten, ingen tørmure. Umiddelbart uden for kammeret imod NØ, ligger på højen en formodet dæksten. Kammeret trænger til en soignering, ligesom det er delvis tilgroet med krat. Der ligger henslængt lidt affald. Fredningsstenen på højen hælder. Mål: 1,6x15x15 m. ** Seværdighedsforklaring ** Et smukt velbesøgt fortidsminde liggende i et fabriksområde. Bevoksning: 1985: Græs og Løvkrat
2010
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af restaurering og skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2011
Museal restaurering - Museum SydøstdanmarkMuseal restaurering.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links