sten i syd, set fra nord
.
sten i vest, set fra øst
.
oversigt, set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342466
Sted- og lokalitetsnummer
040112-189
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysserest, 8 m lang, 7 m bred, uden jordhøning, orienteret Ø-V. 16 randsten i alt. Heraf 5 i N, 5 i S, ingen i Ø og 6 i V. Randstenene er bestemt ikke alle originale og på oprindelig plads. En del ser til og med ud til at være rejst for nyligt. I midten rester af et bortgravet kammer, hvoraf 1 sten står tilbage i NØ. Mange hovedstore sten på området.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.3. I Midten af en Kreds, dannet af Sten, 3-4' høie, fandtes indtil for en halv Snes Aar siden en stensat Kiste. Nu ere mange af Kredsens Sten borttagne, Jordhøiningen er sløifet, af Kisten er kun 1 Sten bevaret.
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse, intet Kammer bevaret, enkelte Randsten bevaret.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterAfventer tekst og oplysninger om fredning
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Museal besigtigelse - Roskilde MuseumFortidsmindet ligger på et fladt plateau med faldende terræn mod nord, øst og syd. En skovvej løber i retningen VSV-ØNØ ca. 33 meter syd for lokaliteten, og et moseområde ligger ca. 200 meter sydvest for fortidsmindet. Et rektangulært område i den nordlige del af Nordskov er indhegnet med et stendige. Fortidsmindet ligger ud for digets sydøstlige hjørne, i en afstand af kun ca. 20 meter. I skovbunden ligger mange sten af forskellig størrelse. Fortidsmindet består af i alt 15 sten opstillet i en kvadratisk form målende 8 meter på den øst-, syd- og vestlige side og 8,5 meter langs den nordlige side. Der er dog ingen sten på den østlige side. 4 sten står i nord, mod vest står 6 sten og mod syd står 5 sten. Stenene varierer i størrelse fra 45 cm i diameter til 100 cm i højden og 110 cm i bredden. Nogle af stenene synes at stå på jordoverfladen andre sidder mere robust i jorden. En cirka 2x4 meter stor lavning (orienteret øst-vest) ses i midten af konstruktionen. Lavningen er dybest mod vest og måler her 50 cm i dybden. Det ser ud til at en del af jorden fra lavningen er deponeret nord og sydvest herfor. Mod øst er der kun tale om en dybde på ca. 20 cm. Man kan forestille sig at sten opgravet i lavningen er rullet ud og sat i stenkredsen. I lavningen ses en stor sten i det nordøstlige hjørne og fire sten ses i den sydlige side. Fortidsmindet ligger i en blandet ahorn-bøgeskov. Underskoven er tæt af selvsåede træer. Kun få småtræer vokser langs ydersiden af stenkredsen. På selve fortidsmindet vokser bregner, græs og mos.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links