Langhøj, mv., Odstrup – #1 | lex.dk

Original fredningstekst

Tingl.: 22/10 1891. Chr.F.E Schiøler i henhold til reser- vation i skøde fra Sorø Akademi. Afmærkn.: MS 1891. Langdysse 1,5 x 21 x 29 m Ø-V. Randsten N 6 (5 v.), Ø 5 (v.), S 5 (v.), V 1 (v.). Af kammer, der har retning N-S er til- bage: 2 bæresten mod Ø, 1 mod V, 1 tærskelsten mod N. Meget tæt kratbevokset, hvorfor randstenene ikke kunne kontrolle- res, men da de ligger i krattet er de antagelig alle til stede.

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.1. Tæt ved Loddens sydlige Del ligger en stærkt beskadiget Langdysse. Jordhøien, som er omtrent 3' høi, er nu ialt 42' lang, 38' bred, længst i Øst-Vest, oprindelig har Dyssens været længere, idet den er afsløifet i den østre Ende. Da Høien er meget tæt bevoxet, er kun en halv Snes Randsten synlige. I den udgravede, aflang firkantede Gravkiste findes nu kun 3 Sidesten og 1 Gangsten, alle omtrent lige høie, Dybden i Kisten er 3'. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1877: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse (se S.M.), 5 Favne sløjfet bort fra begge Ender. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1.5 x 21 x 29 m. (Ø.-V.) Randsten efter gl. Opgivelse: N. 6 (5 væltet), Ø. 5 (væltet), S. 5 (væltet), V. 1 (væltet). Af Kamret, der har Retning N.-S. er tilbage: 2 Bæresten mod Øst, 1 mod V est, 1 Tærskelsten mod Nord. Meget tæt kratbevokset, hvorfor Randstenene ikke kunde kontrolleres, men da de liggeri Krattet er de antagelig alle til Stede.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2 x 36 x 22 m. Langdysse i Ø-V'lig retning, mål ca. 1,5 x 16 x 9 med højfod indtil 2 m udenom. Ca. 1/3 fra vestenden er et kammer, aflangt i N-S'lig retning ?, med 2 sten Ø, 1 N (mindre) og 1 V (kan være forstyrret, så 2 sten - 1 Ø og 1 V - stammer fra 1 sprængt overligger), indre mål ca. 2 x 0,5 m, stenene rager ca. 0,5 m op over terræn. Højen er tæt bevokset med krat, og der ligger store dynger af marksten op ad højsiden, særligt mod Ø-NØ + NV, mod NØ er der plantet graner (under 0,5 m) ca. 1-2 m fra højfod. Der ser ud til at være følgende randsten (de synlige store) : mod N 6, V 1, S 7, Ø 2. Der ligger lidt affald og spredte sten på højen, der ligger i udkanten af lille plantage/lund, hvor der også ligger dynger af marksten, graner her ca. 20 år gamle (?). Dyssen ligger højt i terræn, nær bakkehæld mod SV og SØ - men er nu ret indeklemt af beplantning - nær andre fortidsminder. Den ligger ca. 300 m fra offentlig vej. Aftalte med ejer at flytte de små graner og stendynger (af nyere dato) - efter høst. Tog ikke stilling til de store graner (plantet 5 m fra højfod mod S). Ejeroplysninger på berejserblanket. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Langhøj, mv., Odstrup (#1)

Faktaboks