vippet dæksten, set fra NØ
.
oversigt, set fra ØNØ
.
oversigt, set fra NV
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342411
Sted- og lokalitetsnummer
040106-10
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.nr.: Hellestrup Hgd. 19a (Nordskov afd. 48B) Høj beskadiget idet ca. 1/5 af den mod S er bortgravet. Heri aflangt firkantet kammer (N-S) ca. 1 x 2 m. Kamret dannet af 1 bæresten mod V og 2 mod Ø, 1 mod N. Kammerets afslut- ning mod S er en noget lavere tærskelsten. Overliggeren er efter at have været afvæltet igen lagt over kamret og hvi- ler nu på vestre og østre bæresten. NMI: .....østre bæresten. Har dog snarest oprindelig også hvilet på nordre sidesten - for atter at komme til det synes stenen at burde drejes et stykke vest om sin mid- terakse.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.1. Aflang firsidet Gravkiste med Længderetning omtrent i Nord-Syd, 2 Sidesten i den ene Side, 1 i den modstaaende Side, 1 Sten i hver Ende, Endestenen mod Syd 2 1/2' lavere end Kistens andre Sten. Dækstenen er afvæltet og Kisten udgravet i en Dybde af 5 1/2'. Den omgivende, runde Høi af Sten og Jord, som oprindelig gik omtrent til Overkanten af Kistens Sten, 40' i Tværmaal, er beskadiget ved en dyb Gravning mod Syd, mindre paa den øvrige Overflade. Bevoksning: 1983: Græs
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, beskadiget, idet ca. 1/5 af den mod Syd er bortgravet. heri aflangt firkantet Kammer (N-S) ca. 1 x 2 m. Kamret dannet af 1 Bæresten mod Vest, 2 mod Øst og 1 mod Nord. Kamrets Afslutning mod Syd er en noget lavere Tærskelsten. Overliggeren er efter at have været afvæltet igen lagt over Kamret og hviler nu paa vestre og østre Bæresten.Har dog snarest oprindelig ogsaa hvilet paa nordre Sidesten - for atter at komme til det synes Stenen at burde drejes et Stykke vest om sin Midterakse.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, 3,1 x 15 x 8 m. Højen er nu aflang, ca. 15 x 8 x 1,5 m, ældre afgravning mod S, hvor der er gravet ca. 1 m ned under terræn. Oprindelig en langdysse Ø-V (eller runddysse ?). Nær kanten til ældre nedgravning er et stort dyssekammer med 1 stor bæresten V, 1 N, 2 Ø og 1 tærskelsten S, stor over- ligger hviler på 2 sten (1 Ø + 1 V), kamret måler ca. 1,6 x 1 m. Bæresten rager nu ca. 1,6 m op over terræn. Der ses enkelte sten på højen (af ældre dato) men ingen randsten. Dyssen ligger ret højt i terræn, med mindre lavninger/vand- huller både mod N, SØ, ca. 10 m fra skovsti (ridesti), 150 m fra skovvej og 400 m fra offentlig vej - nær skovbryn. ** Seværdighedsforklaring ** Stort dyssekammer nær skovbryn. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links