Fortidsminde set mod øst
.
Fortidsminde set mod vest
.
Skåltegn på dæksten, set mod syd
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
37174
Sted- og lokalitetsnummer
080807-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 1/9 1888 (Gdr. Niels Andersen) 8/8 1950 Langdyssen købt af fredn.nævnet til NM. Afmærkn.: MS (1890), FM Langdysse "Rolfshøj". 17 x 10 m. Mellem randstenene i langsi- derne er der 8,5 m. Orienteret SØ-NV. På SV-siden 10 randsten, på NV-siden 4, på NØ-siden 1 + 2 væltede, på SØ-siden 2 vælte- de sten. I dyssens NV-lige del står et velbevaret firsidet kam- mer i retning SV-NØ, dækket af en overligger, på hvis overside ses 34 skålformede fordybninger. I dyssens modsatte ende ses rester af endnu et kammer.

Undersøgelseshistorie

1888
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1890
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse "Rolfshøj". Orienteret SØ/NV. Et særdeles velplejet fortidsminde, tæt ved offentlig vej og bebyggelse. Randsten: I NV 3 , mod SV 11, NØ-gavl 2, i SØ ses 2. En gammel nedgravning ses i dyssens SV-ende. Måler ca. 3 x 3 m., måske fra et fjernet kammer. Mod NV findes et velbevaret dyssekammer i retning på tværs af dyssens længderetning dækket af en stor overligger med mange skåltegn. ** Seværdighedsforklaring ** En oplagt opgave for skiltning med dens beliggenhed tæt ved offentlig vej - kan besøges hele året i al slags vejr. Et busstoppested 4 m. fra dyssen. Bevoksning: 1985: Græs
2007
Museal besigtigelse - Odense Bys MuseerBesigtigelse af langhøj med henblik på fotodokumentation af skåltegn på dæksten. Dækstenen er beskrevet og afbildet i Fynske Minder 1965 s. 176f. Ifølge denne skal der være ca. 100 skåltegn på stenen.
2007
Museal besigtigelse - Odense Bys MuseerVelbevaret og fredet langdysse. På dækstenen adskillige skåltegn.
2007
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links