langhøjens nordside set fra øst
.
Langhøjen set fra vest
.
den østlige ende set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
421223
Sted- og lokalitetsnummer
230207-37
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Helleristning/billedsten, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 19/7 1926, landbrugsministeriet. Langdysse i Ø-V, 2 - 2,5 x 19 x 39 m, noget ujævn overflade, ellers velbevaret. 38 randsten fordelt med 18 i S, 12 i N, 3 i Ø og 5 i V. 8 m fra østenden er midt oppe rester af et stenkammer, to sten hvoraf den ene har indhugget et kors. Den anden sten er søndersprængt. Omtrent midt på lang- dyssen er et kammer med to dæksten. Kammeret består af 6 bæresten, 2 i hver langside og en indskudt sten i enderne. Kammerets indvendige mål: 0,7 x 0,45 - 0,5 x 1,65 m. Frilagt i skov.

Undersøgelseshistorie

1862
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med Længderetning Ø-V, 41 m lang, indtil 15 m bred. Jordryggen meget anselig, indtil 2.50 m høj, dens Overflade noget ujævn, iøvrigt er den velbevaret. Randstenene er for Størstedelen fjernede. Der ligger dog endnu paa Plads: ved nordre Side 3, ved østre Ende og om sydøstre Hjørne 4, omkring vestre Ende 5. Endvidere ligger enkelte Sten, der formentlig har hørt til Randkredsen, ude af Plads omkring Højen, især ved dens vestre Ende. Midt på Højryggen, omtrent lige langt fra østre og vestre Ende, findes en nu frigjort og tømt, men iøvrigt velbevaret Gravkiste. Aabenbart har den været helt dækket i Jordhøjen, nu ligger den i en Fordybning i denne. Den har Længderetning Ø-V ligesom Langdyssen selv. Det er en overmaade velbygget Kiste af ganske regelmæssig Rektangelform med to Sten i hver Langside og en mindre Sten for hver Ende. Alle Stenene vender flade, naturlige eller kløvne, Sider ind mod Gravrummet, der er 1.70 m l., 0.45 m br. Det er nu noget jordfyldt, 0.50-60 m dybt. Alle Sidesten er lige høje. To Dæksten er bevarede paa Plads over den østre Ende. Aabenbart har der været to til over den vestre Ende. Efter Angivelse blev der ved Kistens Undersøgelse intet fundet i den. Umiddelbart Øst for den Sænkning, hvori den beskrevne Kiste findes, er midt paa Højryggen en anden Sænkning, hvori et Par større Sten, der antagelig hidrører fra en anden, længst ødelagt Kiste. Den ene af dem er stærkt søndersprængt. Den anden er ubeskadiget og frembyder den Interesse, at der paa den temmelig plane nu opadvendende Side er indbygget et ligearmet Kors. Korsets Furer er foroven 3 cm brede, Dybden omkring 1 cm. De har regelmæssig buet Form [skitse] med ret tyk Bund. De er sikkert ikke hugne med Jerninstrumenter. Det angives med Bestemthed (af Kustos Raben i Sønderborg, der som Hjemmelsmand anfører en Mand, der var med til at grave Stenen frem), at Korset fandtes paa Stenen, da den gravedes frem, og at denne sad i en Grav. I vestre Side af Højen, nær Højfod, er fundet en Urnegrav, bestaaende af en større Urne, hvori et lille Lerkar og en Bronzenaal (nu i Sønderborg Museum). Bevoksning: 1984: Mos og Græs
1920
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjen fredet.
1933
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Uspecificeret museal aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering af langdyssen. 30 af ialt 38 randsten blev sat på plads. 8 m fra østenden fandtes rester af en dæksten af et kammer med et ligearmet kors. Et andet kammer lå 13 m fra østenden. Det bestod af 6 sten, to i hver langside og en sten for enderne. 2 dæksten var bevaret, en tredje manglede.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i øst-vest, 2-2.5 x 19 x 39 m, noget ujævn overflade, ellers velbevaret. 38 randsten fordelt med 18 i syd, 12 i nord, 3 i øst og 5 i vest. 8 m fra østenden er midt oppe rester af et stenkammer, to sten hvoraf den ene har indhugget et kors. Den anden sten er søndersprængt. Omtrent midt på langdyssen er et kammer med to dæksten. Kammeret består af 6 bæresten, 2 i hver langside og en indskudt sten i enderne. Kammerets indvendige mål: 0.7 x 0.45-0.50 x 1.65 m. Frilagt i skov.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotLangdysse - (rød) - med åbent kammer og en helleristningssten, se bilag.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Kvas fjernes, så det er helt væk fra den udskredne højfyld. Bevoksning: 1984: Mos og Græs
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Helleristning

Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links