1260 kammer. Set fra NNV.
.
1249 oversigt. Set fra V.
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
37249
Sted- og lokalitetsnummer
040504-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer (lille jættestue?). 3 sidesten på plads med åb- ning mod øst. Foran kamret to store kløvede sten, samt mod syd en forskubbet sidesten. Syd for kamret en større sten. Midt i kamret stort egetræ. Der pløjes helt ud til stenene.

Undersøgelseshistorie

1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, 15 3/4 M lang, 7,86 M bred. Længderetning N.NV til S.SØ. I nordnordvestlige Ende af Dyssen en aflang, firsidet stensat Grav, 1,60 M lang. Gravens Længderetning er lig Dyssens, de to Endestene og den ene Sidesten staar paa deres oprindelige Plads, Sidestenen mod nordøst er skuppet tilside af en stor Eg som voxer i Graven. 2 større Stene ligger midt paa Dyssen. Dyssen er saa bevoxet med Træer og Krat at en nærmere Undersøgelse er umulig. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1904
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer (lille Jættestue?). 3 Sidesten paa Plads med Aabning mod Øst. Foran Kamret to store kløvede Sten, samt mod Syd en forskubbet Sidesten. Syd for Kamret en større Sten. Midt i Kamret stort Egetræ. Der pløjes helt ind til Stenene.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorResterne af storstensgrav, 1,6 x 6 x 5 m. Utilgængelig p.g.a. slåenkrat. Op mellem stenene fra (dysse-) kammeret vokser gammelt egetræ. Stenene ligger på svag højning, ved hvis kanter for adskillelige år siden er henkastet mange marksten. Nord for højen er der plantet grantræer (højde 3/4 til 1 1/2 m). Et enkelt står mindre end 5 m fra kammeret og bør fældes. Umiddelbart uden for højen - i kanten af slåenbevoksningen er for få år siden anlagt 2 kunstige rævegrave og der er spor af et par nu delvist tildækkede udgravninger af samme art. På højen flyder 6 lokkeduer samt lidt andet affald. Ejer vil ikke flytte rævegravene, men ser med velvilje på at højen soigneres, og i den forbindelse kan rævegravene i givet fald flyttes - bare han ikke selv skal gøre noget. Ejeroplysninger på berejserblanket. 10/6-1986 genbesigtiget : set fra vejen mod NØ er der nu ingen genplantning i nærheden af højen. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links