Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
221626
Sted- og lokalitetsnummer
141109-110
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/10 1888, købt. Diplom. Langdysse, af "Stenhøjene"; 8 x 1,2 x 22 m; delvis sammenskredet kammer, på tværs; 5 bæresten (deraf 1 sprængt) og 1 dæksten; tæt NV herfor et hul, et andet i SØ-enden, begge tilgroede; dyssen orienteret NV-SØ; randstenene (16 i NØ, 2 i SØ, 12 i SV, 3 i NV) er overgroede, så kun nogle få ses, bl.a. 2 i NV; som er de eneste stående. Lyngklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1888
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Rostved B, Thorsager S, Østerlisbjerg H, Randers A, En stor Deel af denne Dysses Randstene ere borttagne eller ligge kløvede paa Pladsen. Nogle faa sees omvæltede, og Resten, lidt over Halvparten findes endnu. Den Fyld, der ikke er spoleret ved Gravningerne, er 4' høj og smukt lyngklædt. Længderetningen er fra Øst til Vest. Det mærkeligste ved denne Dysse er Kammeret, der har 5 Bærestene og en anseelig Overligger, der er 5½' bred, 8' lang og 2½' tyk. Den hviler kun med en Ubetydelighed paa de tre Bæresteen. De 5 Bæresteen staa saa vidt fra hverandre foroven, saa der er ingen Grund til at tro, at de ved Kammerbunden naa sammen og danne et sædvanlig tætsluttet Kammer. Der er Grund til at antage, at Kammeret slet ikke har været undersøgt: Bærestenen a 3½' lang, 2' bred, 1½' over Fylden. Den bærer Overlig[geren]. [Bæresten] b. 3' lang, 3' bred, 2' over Fylden. Den bærer ikke [overliggeren] (mangle 3''). [Bæresten] c. 3' lang, 2' bred, 1½' over Fylden. Den bærer [overliggeren]. [Bæresten] d. 3' lang, 3' bred, 2' over Fylden. Den er 1' udenfor Overliggeren. [Bæresten] e. 3' lang, 3' bred, 1 1/4' over Fylden. Den bærer [overliggeren]. Mindesmærket ligger paa flad Mark, men paa Grund af den megen Overlast tager det sig ikke godt ud. [[F.M. 1888. M.S.]] [[Jfr. jour 494/44]] [[1946.: Kammeret, der ligger paa tværs af Dyssen, skredet en Del sammen, den ene Bæresten sprængt. Tæt NV. derfor et Hul, i SØ-enden et andet Hul, tilgroet. Randstenene overgroede, saa kun nogle faa rager frem.]] Bevoksning: 1982: Græs.
1894
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1944
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt mindre hæfte med optegnelser, kort og fotografier omhandlende "En Undersøgelse af vore Stendyssers Bevaringstilstand omkring Kalvø Vig". Hæftet indeholder optegnelser og billeder af adskillige gravhøje i nærheden af Kalvø Vig. Hæftet er forfattet af N. J. Israelsen efter en cykeltur i sommeren 1943. I begyndelsen af juli 1944 indsendtes det af forfatteren til konservator Jul. S. Raklev, hvorefter hæftet blev afgivet til Nationalmuseet I.
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, af "Stenhøjene", 22 m lang, 8 m bred, 1,2 m høj, delvis sammenskredet Kammer, paa tværs, 5 Bæresten (deraf 1 sprængt) og 1 Dæksten, tæt NV herfor et Hul, et andet i SØ-enden, begge tilgroede, Dyssen orienteret NV-SØ, Randstenene (16 i NØ, 2 i SØ, 12 i SV, 3 i NV) er overgroede, saa kun nogle faa sees, bl.a. 2 i NV, som er de eneste staaende. Lyngklædt i Ager. [[FM. 9/10 1888 MS.]]1946.: Kammeret, der ligger paa tværs af Dyssen, skredet en Del sammen, den ene Bæresten sprængt. Tæt NV. derfor et Hul, i SØ-enden et andet Hul, tilgroet. Randstenene overgroede, saa kun nogle faa rager frem. Bevoksning: 1982: Græs.
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,7 x 35,0 x 8,0 m., orienteret NØ/SV. Dyssekammer i midten. Ø herfor to tilgroede huller og et tilsvarende umiddelbart mod V. NV og SV-enden ligeledes afgravede. Randsten: 3 i V, 5 i S. Ingen synlige i Ø, 3 i N(muligvis er mange overgroede siden sidste besigtigelse). Kun de 3 i V tilsyneladende in situ. Kammer: Sammenskredet, oprindelig orienteret formod. N/S, 1 dæksten, 6 bæresten (2 i Ø, 2 i V, 1 i S, 1 (sprængt) i N). *************************************** Genbesigtigelse 27.5.1987: Ingen beskadigelser. JGB. Bevoksning: 1982: Græs.
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. FM-sten mod syd. Meget uregelmæssig og omrodet høj. Af randsten ses 2 i nord, 3 i vest, 5 i syd og ingen i øst. Bevokset med krat, ege og nåletræ mod nord.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links