Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
221627
Sted- og lokalitetsnummer
141109-111
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/10 1888, købt. Diplom. Høj, 17 m i diameter; heri en jættestue med jorddækket gang i SØ; bevaret af kammeret: 1 bæresten i N, 3 i Ø, 3 i V, 1 dæksten mod S; indv. 7 m langt, 2,15 m br; nu helt tilgroet; lyng- og græsbevokset i plantage.

Undersøgelseshistorie

1888
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGangbygning, Rostved B, Thorsager S, Østerlisbjerg H Randers A, Gangbygningen har været indesluttet af en lav Høj omtrent 50' i Gjennemsnit. Gangen er 2' bred og vende mod Sydøst. Mod Nord sees en Overligger paa sit Sted, og denne er den eneste, der er tilbage. Af denne Overligger sees 3' blottet, men der er Grund til at antage, at Kammeret strækker sig dybere end de 3'. Fra denne Overligger til Kammerets Sydende er der 16'. Kammeret har været 7' bred. Mod Østsiden sees 5 Bæresteen. Af Endestenene mod Syd er der kun en tilbage. Mod Vest sees kun en Bæresteen. Over det nuværende Gulv hæve Bærestenene sig 2½', men der er Grund til at antage, at Kammergulvet (det oprindelige) har været dybere ned, ja efter al Sandsynlighed endog jordsænket. Overliggeren er 2 a 3' tyk. Der vides ikke noget om Fund. [[1946.: Nu helt tilgroet, bør oprenses. Ellers uforandret.]] Bevoksning: 1982: Græs og Nålekrat/-træer.
1894
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 17 m i Diameter, heri en Jættestue med Jorddækket Gang i SØ, bev. af Kammeret: 1 Bæresten i N, 3 i Ø, 3 i V, 1 Dæksten mod S, indv. 7 m langt, 2,15 m bred, nu helt tilgroet, lyng- og græsbevokset i Plantage. [[FM. 9/10 1888 MS. J.Nr 813/46]]1946.: Nu helt tilgroet, bør oprenses. Ellers uforandret.
1946
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 2,0 x 18,0 x 18,0 m., med rest af jættestue, helt tilgroet i græs, brombær og ved foden fyr. Kammeret åbent med jorddækket gang mod SØ. Orienteret N/S. Bæresten: 1 i N, ingen synlige i V, 1 synlig i Ø, 1 i S. Ingen dæksten. Ca. 5 x 2 m. Siderne indskredet og græsdækket. *************************************** Genbesigtigelse 27.5.1987: M.S. ligger helt opgravet på højens S-lige del. Kammeret stærkt tilgroet med brombær og - som resten af højen - uoverskueligt i udtyndingskvas. JGB Bevoksning: 1982: Græs og Nålekrat/-træer.
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFundet som beskrevet ved nyberejsningen. Stort hul i midten af højen (heri 3 bæresten synlige). Bevokset med brombær, fyr og forkrøblede ege.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links