Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
312022
Sted- og lokalitetsnummer
030103-17
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse i ager ved vej. 15 x 42 m orienteret Ø-V. Afgra- vet i enderne. 9 randsten i nordside. Tilgroede gravninger i top og sydside.

Undersøgelseshistorie

1821
Registrering via historisk dokumentation - Kalundborg Museum
1868
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNaar jeg ovenfor har betegnet Troldedyssen som et Thingsted, da har jeg der vel kun et enkelt Menneskes Vidnesbyrd at støtte mig til, men efter selv at have set Pladsen, kan der ikke være Tvivl om, at denne Enkelte havde Ret. Troldedyssen er en aflang, dog jordfyldt Steensætning paa 5-6 Favnes Bredde og c 35 Favnes Længde, hvortil dog skal føies, at man efter Sagnet har ført meget bort af den vestre Ende, saa at Thingstedet oprindelig har været langt større, end det nu er. Noget vestligere end Midten af Thingstedet fandtes i sin Tid en meget stor flad Steen, beskreven som c 3 Alen lang, 3 Alen bred og 2 Alen høi. Denne Steen kaldtes ifølge min Hjemmelsmand "Kongestolen", men ogsaa "Valdemarsstolen" el. "Valdemarsstenen". Ved siden af denne meget store Stol skal der engang have været et Par mindre liggende Sæder. Under Kongestolen, der er sprængt og bortført, fandtes et lille stensat Rum, fyldt med Been af en Hund eller Ræv - og med en Træskokrampe, hvilket synes at antyde, at Rummet havde været aabnet før, hvilket nok kunde lade sig gjøre, da Kongestolen ikke sluttede fast til de underliggende Steen. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1868
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1869
Privat udgravning - Kalundborg Museum
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af en Langdysse mindst 200' l i NV-SØ, c 36' br. Kun paa den NØ Side staar en Del Randsten af c. 5' Højde tilbage. Oven i den anselige Jordhøjning ses c. 60' fra den SØ Ende et Kisteformet Gravkammer 4'4" l 1'7" br. bygget af 4 lige høje Stene. Det ligger nærmere den sv Side end den nø. Dæksten mindes. I Kammeret, der blev udgravet af Pastor Poulsens Sønner, blev fundet en Lerpotte. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1881
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Ager ved Vej. 15 x 42 m. Omt. ØV. Afgravet i Enderne. 9 Randsten i Nordside. Tilgroede Gravninger i Top og Sydside.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal berejsning - Kalundborg Museum
2001
Grøft ved byggeri/anlæg - Kalundborg Museum
2001
Museal prøvegravning - Kalundborg Museum
2003
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links