1521 randstene i NV. Set fra NNV.
.
1535 oversigt. Set fra VNV.
.
7984 del af NØ-gavl. Set fra NV.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
3624166
Sted- og lokalitetsnummer
050710-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 31/10 1855, Niels Larsen.. Diplom Afmærkn.: MS 1915, Løjtnant Lassen. Langdysse 57 x 18 x 2,25 m. Randsten: NØ 2 + 3 v. NV 23 + 1 v. SØ 20 + 2 v. Et kammer af 3 bæresten og 1 dæksten; desuden 2 store sten, der muligvis dækker over kamre.

Undersøgelseshistorie

1857
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1857
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Retning NØ-SV. Højningen er 57 M lang, 17-18 M bred og 2-2,25 M høj. Afstanden mellem Stenrækkernes Yderside er 9,50 M. Efter Fredn.fortegnelsen skal den være omsat med 60 svære Randsten. Da Højningen nu er tæt kratbevokset, lader Forholdene sig kun delvis undersøge. Der ses nu: I Nordenden 5 svære Sten, hvoraf 2 staar, medens de andre er væltede. Af Vestsiden ses nordfra: 1 mindre, maaske tvivlsom, væltet. Derpaa en Række af 22 Sten, der naar indtil 13-14 M fra Sydenden. Derefter kan der paa Grund af Krattets uigennemtrængelighed kun ses 1 Sten 8 M sydligere. Af Østsiden ses nordfra: 1 udvæltet lige efter Hjørnestenen, derpaa 13 Sten, af hvilke No 7 er udvæltet, de naar omtrent til Fredningsstenens Plads, udfor No 4 er det nordre Kammer. Derefter ses 8 Sten, af hvilke No 7 er c 17 M fjernet fra Sydenden. Resten af Siden og hele Sydenden er skjult i Krattet. Der ses saaledes nu mindst 50 Sten, og der skulde da kun være 10 Sten i Sydenden og ?? 13-17 M store Stykke af begge Sider. Af det nordre Kammer ses kun Dækstenen, der er c 1,50x1,10 M, liggenden i Dyssens Retning. Det søndre Kammer angives i Fredn.fortegnelsen at have 2 svære Dæksten. Den ene af disse, der er 180x165 i Dyssens Retning, c 0,80 M tyk. Den hviler paa 3 Bæresten, nemlig 1 i SV, 1 i SØ og 1 i NØ. Rummet er næsten helt fyldt med Jord. Saavidt det med en Stok kunne maales, var Stenen henholdsvis 080, 050 og 045 i indvendig Maal. Ca. 0,70 M fra denne Dæksten over mod Dyssens NVside laa en anden svær Sten, hvis Forhold til Kammeret ikke kan angives med fuld Sikkerhed. Det synes dog, som om den hviler paa bæresten, bl.a. i SØ og NØ, og altsaa her ligger 2 Grave Side om Side paa samme Sted i Dyssen og altsaa bliver 3 Kamre ialt, hver med 1 Dæksten. Fredlyst 1887. Fredningsstenen staar oppe paa Højningen omtrent ved dens Midte og vender mod NV. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 57 x 18 m., 2.25 m. høj. Randsten: NØ. 2+3 væltede, NV. 23 + 1 væltet, SØ. 20 + 2 væltede. Et Kammer af 3 Bæresten og 1 Dæksten, desuden 2 store Sten, der muligvis dækker over Kamre.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1951
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, orienteret NØ-SV. Mål: 2,3 x 54 x 15 m. Kraftig jordhøj, højest i den nordøstlige halvdel, med sænkninger omkring kamrene. Randsten: NØ:5, SØ:28, SV:3, NV:26. Midt i højens nordøstlige del ligger en stor sten i højens længderetning, antagelig dæksten i et kammer. Det må være det i fredningsteksten omtalte kammer af 3 bæresten og 1 dæksten. Bærestenene ses nu ikke. I en sænkning sydvest for højmidten ligger 2 store sten side om side, måske dæksten i et kammer på tværs af højen. Løst på kanten af højen står et cementrør til fodring af fasaner. Gør ingen skade. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-sten midt mellem nordlige og søndre kamre.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links