830 kammer. Set fra S.
.
825 kammer. Set fra NV.
.
840 oversigt. Set fra SSØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
37245
Sted- og lokalitetsnummer
050710-11
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.:18/8 1886. Gdr. Christian Andersen. Afmærkn.:MS (1887) Dyssekammer. Firkantet af 5 bæresten og 1 stor dæksten, 2 gangsten.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, beliggende tæt ved Landevejen. Jordhøjningen er nu c 6 M i Tværmaal, c 060 M høj. Paa hosstaaende Maalebogsrids ses Kammeret, der har Retning NNØ-SSV dannet af 1 Endesten i N., 2 Sidesten i hver Langside og en Tærskelsten i Syd, den skorter 20 Cm mod Øst. Kammeret er indvendig 1.50-1.60 l, 090-1.40 bredt. Foran Kammeret staar i hver Side 1 Gangsten. De springer i Vest c 1.30, i Øst 117 frem foran Tærskelstenen. Kammerhøjde er nu 070. Jorden naar til Tærskelstenens Overflade. Dækstenen er c 270x2 M og 095 tyk. Foruden Dyssens Hovedsten ses forskellige Paksten o.l. Se PL. XIX, der er taget fra SØ i Baggrunden ses Ulstrup By. Fredlyst (Dekl tingl 18/8 1886) Fredningsstenen staar foran Dyssen, vendt mod Landevejen. Bevoksning: 1981: Græs
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer. Firkantet, af 5 Bæresten og 1 stor Dæksten, 2 Gangsten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer på rest af høj. Kammeret består af 5 bæresten, 2 gangsten og en stor overligger. På skråningerne omkring kammeret mange ca 1/2 m lange sten (på sekundært leje?). Et område på 9 gange 7 meter friholdes for dyrkning. Det står med 2-4 dm høje kanter mod V, N og Ø. Der er henkastet enkelte marksten i og ved kammeret. Bevoksning: 1981: Græs
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkDysse. Dyssekammer orienteret NNØ-SSV med gang udgår i SSV. 2 skåltegn på dækstenens syd-del. FM-sten sat i højside i SV.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links