1236 randstene i NV. Set fra SSØ.
.
1231 top af høj. Set fra ØNØ.
.
1229 NØ-ende. Set fra ØNØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624167
Sted- og lokalitetsnummer
050710-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3624-166, 167. Langdysse 19 x 7 m. Randsten Ø 12 + 1 v., V 11, N 5, S 5. Kammer af 5 bæresten. Ingen dæksten. I krat.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Retning NØ-SV, c 18-19 M lang, 6,50-7 M bred. Den er som foregaaende stærkt tilgroet med Tjørn og Slaaen, særlig mod Syd. Ca. 10.50-11.50 M fra Nordenden er Gravens Plads. Der er dannet af 2 Sten i hver Langside og 1 i Sydvestenden og er indvendig c. 1.30 M langt, 050 M bredt, Dæksten Mangler (se nedenfor under Østsiden). I Østsiden er mellem Hjørnestenen og 2den Sten et Mellemrum af 1.80 M. Efter dette Rum følger 3 Sten hvorefter maaske 1 mangler. Derpasa 1 stor udvæltet og 2 staaende. En stor udvæltet og kløvet Sten udfor Kammeret kan muligt være Dækstenen. Derpaa følger 5 Sten i Rad lige til Enden. Af Vestsiden ses sydfra 11 Sten paa Rad, derpaa mangler de øvrige lige til Hjørnestenen. I Nordenden ses 5 Sten, Hjørnerne medregnet. I Syd er vist ogsaa 5 Sten, hvoraf 2 er mandshøje, den ene noget hældende. Bevoksning: 1981: Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 19 x 7 m. Randsten: Ø 12 + 1 væltet, V. 11, N. 5, S. 5. Kammer af 5 Bæresten, ingen Dæksten. I Krat.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, orienteret NNØ-SSV. Mål: 0,6 x 20 x 7 m. Lav jordhøj. Randsten: N:%, Ø:13, S:5, V: ca. 13 I dyssens sydlige del et lille kammer af 5 bæresten. Liggende i højens længderetning med åbning mod nord. Ingen dæksten. I højens nordlige del står 2 sten i forlængelse af hinanden N-S, rest af endnu et kammer ? Det var ikke muligt at finde nogen fredningssten, trods rimelig god overskuelighed. Bevoksning: 1981: Løvkrat
1998
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links