Herning Folkeblad, som er fra 1869, kom før både jernbanen, trikotagefabrikkerne og kirken. Avisen har dermed fra første færd fulgt Hernings udvikling fra lille landsby til Midtjyllands centrum.
De første år var avisens hovedtitel Vestjylland. Det noget misvisende navn skyldes måske, at den udsprang fra Vejle Amts Folkeblad, men efter godt ti år blev bladet selvstændigt og skiftede titel til det mere retvisende Herning Folkeblad. Fra 1889 til 1980 var det medlemmer af familien Bendixen, der både ejede avisen og fungerede som redaktører. Efter en økonomisk krise overtog Herning Folkeblads Fond ejerskabet i 1980, og virksomheden har siden udbygget sin position som selvstændigt mediehus i det midtjyske.
I 2002 udvidede Herning Folkeblad virksomheden med Radio M og Radio Alfa Midtjylland samt et reklamebureau og skiftede derfor navn til Mediehuset Herning Folkeblad. Midtjyllands Avis i Silkeborg blev opkøbt i 2013, så mediehuset nu udgiver to dagblade med hhv. 30.000 og 26.000 læsere (2018).
Det er en særlig Herningmodel fra begyndelsen af 1980’erne, at onsdagsudgaven af folkebladet husstandsomdeles gratis til alle husstande i kommunen. I 2017/18 var onsdagsoplaget på 55.879.
Mediehuset udgiver tre ugeaviser. Herning Bladet med et oplag på 49.051, Lokalavisen til de tidligere Trehøje og Aulum-Haderup Kommuner i et oplag på 10.579 samt Sunds- Gjellerup Avis til området mellem Herning og Ikast i 7.172 eksemplarer (2017/18). Der var i 2019 redaktioner i Herning, Ikast, Brande, Vildbjerg og Videbæk.
Vibebæk Bogtrykkeri står bag Videbæk Spjald Avis med et oplag på 15.660 og udgiver også Ugeposten Kibæk i 8.405 eksemplarer (2017/18).
Politisk har Herningegnen været stærkt præget af partiet Venstre, hvilket også afspejlede sig i medierne. Herning Folkeblad var fra første dag erklæret, men moderat Venstreavis, og de største konkurrenter var også Venstreaviser, blot fra andre fløje af partiet. Herning Dagblad (1889-1985) var, som en del af De Bergske Blade, en mere klassisk Venstreavis. Herning Avis (1903-62) var knyttet til Indre Mission, som havde stærkt fodfæste på egnen. Avisen skiftede parti fra Venstre til Det Konservative Folkeparti i 1935 og var Herning Folkeblads største dagbladskonkurrent i hele perioden frem til lukningen i 1962.
Da Herning Folkeblad i 1985 blev det eneste lokale dagblad, besluttede ejerne at gå væk at være en Venstreavis og blev »uafhængig liberal«. Det er en del af værdigrundlaget at være »den lokale samfundshjørnesten«.
Historisk gav partiet Venstres dominans med i perioder tre dagblade ikke de øvrige partiaviser mange chancer i Herning. Den socialdemokratiske presse, Herning Socialdemokrat (senere Aktuelt) udkom 1905-71. Den radikale presse, Herning Venstreblad (1916-50), var aflægger af de radikale aviser i Ringkøbing og Silkeborg. Den konservative Herning Tidende (1920-35) var en aflægger af Holstebro Avis.
I en periode mellem 1934 og 1949 mødte Folkebladet heftig konkurrence fra Ringkøbing Amtstidende, som var knyttet til Landbrugernes Sammenslutning (LS). LS opstod som politisk bevægelse under den økonomiske krise, som ramte landbruget, og dele af den var forbundet med DNSAP, det danske nazistparti.
Regionalt er det TV 2-stationen TV MIDTVEST og DR P4 Midt & Vest, der dækker Herning.
