Jyske Bank Boxen. Af . Begrænset anvendelse

Herning Kommune

Kort over Herning Kommune

.

Herning Kommunes logo

.
Ved Grovevej i Donsø Sande har fire tyre samlet sig om et vandhul på heden. Området er en del af Flyvestation Karup, og det er derfor Forsvaret, der står for naturplejen, som bl.a. omfatter kvæggræsning.
.
Forårsstemning i gågaden i Herning, hvor der bl.a. findes tøj- og specialforretninger, caféer og restauranter.
.

Artikelstart

Herning Kommune ligger centralt i Midtjylland både geografisk, trafikalt og erhvervsmæssigt. En udtalt iværksætterånd har præget området, siden efterkrigstidens tekstilindustri for alvor satte gang i hjulene. Da tekstilindustrien flyttede mange produktioner til lavtlønslande i slutningen af 1900-tallet blev erhvervsstrukturen langt mere varieret. Området omkring Herning har siden midten af 1900-tallet været centrum for messe- og oplevelsesindustrien. I dag danner MCH Koncernen med bl.a. MCH Messecenter Herning, multiarenaen

Faktaboks

Areal
1 km²
Højeste punkt
112,0 m.o.h. (Tihøje)
Kystlinje
0 km
Region
Midtjylland
Stift
Viborg
Provsti
Herning Nordre, Herning Søndre
Antal sogne
36
Befolkningsudvikling
53.173 personer (1950), 78.249 personer (1980), 88.917 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
67 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,3 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
273.200 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside
herning.dk

Jyske Bank Boxen, fodboldstadion og MCH Herning Kongrescenter ramme om en række begivenheder, der har sat Herning på det internationale landkort. Herning er også en stor uddannelsesby med ca. 8.000 studerende fordelt på omkring 70 uddannelser.

Den nuværende Herning Kommune blev til ved Strukturreformen i 2007 som resultat af en fusion mellem Aaskov, Trehøje, Aulum-Haderup og Herning Kommuner, og Venstre fik ved kommunalvalgene i perioden 2005-17 hver gang absolut flertal i byrådet. Efter fusionen fik Herning Kommune et samlet indbyggertal på 83.598 og blev en af de store kommuner i landet. I dag har den 88.917 indbyggere, hvoraf ca. 56 % bor i Herning. De to næststørste byer er Sunds og Vildbjerg med hhv. 4.101 og 4.051 indbyggere. Positionen som midtjysk knudepunkt er blevet forstærket af anlæggelsen af motorvejsstrækningen mellem Herning og Bording og Messemotorvejen omkring MCH Messecenter Herning samt af placeringen af det nye supersygehus i kommunen, Regionshospitalet Gødstrup, der forventes at åbne i 2021.

Hovedstilstandslinjen i et udbredt hede- og bakkelandskab. Så sent som år 1800 var heden dominerende med knap 70% af kommunens areal, og opdyrkningen af de magre jorder skred også efter landboreformerne kun langsomt frem. I dag er billedet anderledes. Kommunen har landets fjerdestørste landbrugsareal med 60 % af jorden udlagt til landbrug og gartneri, og de primære erhverv fylder med 3,5 % af beskæftigelsen stadig mere end i regionen generelt.

Kommunen er rig på oldtidsfund med bl.a. fund fra en jagtstation fra ældre stenalder ved Herningsholm Å vest for Tjørring, som vidner om de første menneskers ophold i det nuværende kommuneområde. Fund fra yngre jernalder omfatter to våbengrave samt en skat fra ca. 500-525, som blev fundet nord for Aulum og består af bl.a. ni guldbrakteater (guldplader) og tre spiralperler af bronze og sølv. Arkæologer har omkring Vildbjerg fundet landets ældste spor efter jernudvinding, som stammer fra ældre jernalder. Udvindingen af myremalm var betydelig og fortsatte op til 1630’erne. Udvindingen af en anden ressource, brunkul, fandt især sted fra 1. Verdenskrig til 1960’erne og har bl.a. i Søby-Fasterholt-området efterladt et landskab af store, vandfyldte brunkulslejer med høje af opgravet jord omkring.

I middelalderen var hovederhvervet landbrug. Bebyggelserne var præget af enkeltgårde, der især lå i områderne omkring Storå samt Skjern og Karup Åer og ofte omkring kirkerne. De 24 sogne, der blev etableret i tidlig middelalder, var relativt store, da de også omfattede de tyndere befolkede hedeområder.

Kirkebyggeriet i kommunen er i store træk opdelt i to perioder. 14 af kommunens kirker stammer fra romansk tid, ikke mindst Gjellerup Kirke, der med en indskrift daterer kirken til 1140 og gør den til Danmarks ældste daterede bygning. Den næste bølge af kirkebyggerier kom i årene 1890 til 1924, da bebyggelserne i de gamle hedeegne voksede særlig hurtigt som følge af en intensiveret opdyrkning og plantageplantning. Kommunen har i dag et aktivt kirkeliv med rødder tilbage til den missionske og den grundtvigianske vækkelse, der var toneangivende i området fra 1850’erne. Især missionsbevægelsen spiller en rolle i dag.

Iværksætterånden i Herning Kommune har smittet af på kulturen. Eliteidrætten har gode kår med bl.a. Superligaklubben FC Midtjylland, Herning Blue Fox, der har vundet det danske ishockeymesterskab 16 gange, Herning-Ikast Håndbold, der har et kvindehold i den bedste liga, og Herning Cykle Klub, som har sendt flere deltagere til både VM og OL.

Kunsthåndværk og design blev en væsentlig del af tekstil- og beklædningsindustrien i Herning, hvor uddannede designere som Margit Brandt samarbejdede med industrien for at omsætte modens tendenser til salgbart tøj. Egetæpper, der i dag er en af Europas største tæppefabrikker, har en lang historie med kendte kunstnere knyttet til virksomheden, såsom Per Arnoldi, Wassily Kandinsky og Andy Warhol, og samarbejder stadig i dag med designere og modefolk som Tom Dixon og Christian Lacroix.

Kunsten i det offentlige rum er mangfoldig. Tekstilfabrikant Aage Damgaard var en stor kunstsamler og anlagde en skulpturpark i byen med værker af bl.a. Peter Bonnén, Robert Jacobsen, Svend Wiig Hansen, Børge Jørgensen og Willy Ørskov. Skovsnogen – Deep Forest Artland, der ligger i den sydlige del af kommunen nær Skjern Å, indbyder til en oplevelsesvandring mellem natur og kunst ad en 3 km lang rute. Ingvar Cronhammars 32 m høje skulptur Elia, der står i Birk Centerpark, er dog nok – med sine brede trapper, høje søjler og en ca. 8 m høj gasflamme, der udspys med en uvis frekvens – kommunens mest spektakulære kunstværk.

Kommunevåben

Herning Kommunes våben

.

Bymuren symboliserer købstaden, mens hammeren stammer fra Hammerum Herreds segl. Det grønne felt med bølgefiguren henviser til Hedeselskabets arbejde med at omdanne hedejorden til eng og frugtbar agerjord. En hjejle sidder på hammeren som endnu en henvisning til heden. Våbenet blev fastsat ved kongelig resolution d. 17. april 1914 og blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938. Et segl med samme figurindhold blev registreret samme dato. Våbenet er udarbejdet af Anders Thiset.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt en gennemgående tindet rød mur, en lodret stillet sølv hammer på hvis hoved en naturligt farvet hjejle, i en grøn skjoldfod en naturligt farvet strøm.

Natur og landskab

Fiskelykken har været med den farvestrålende isfugl, som balancerer sin sprællende fangst i næbbet, inden den nedsvælges. I Danmark er isfuglen en ret fåtallig ynglefugl og findes især i Midt- og Østjylland. I Herning Kommune kan man bl.a. opleve den ved Stovbæk Krat, hvor den graver sin ca. 1 m dybe redegang i brinkerne langs Storå. Isfuglen får normalt to kuld unger om året. Hvert kuld består af 5‑7 æg, som begge forældre skiftes til at ruge på. Ungerne opfodres med fisk og forlader reden efter en måneds tid.

.

Herning Kommune ligger vest for Hovedstilstandslinjen, og landskabet præges derfor af bakkeøer og hedesletter, som blev skabt under næstsidste og sidste istid. På mange af bakkeøerne findes indlandsklitter og indsander, som blev skabt af sandflugten under istiden og i 1600- og 1700-tallets Lille Istid.

Som led i sandflugtsbekæmpelsen begyndte man fra slutningen af 1700-tallet at tilplante hederne, og efterhånden voksede hedeplantager frem i det øde, åbne landskab. I dag udgør hedeplantagerne størstedelen af kommunens skovareal, og i bl.a. Søndre Feldborg Plantage kan man stadig opleve nogle af de første rødgraner, som blev plantet ved plantagens anlæggelse. Hedeplantagerne blev dog ikke altid anlagt med lige stor frivillighed. Således var det tugthusfanger, som stod for anlæggelsen af Gedhus Plantage, der samtidig blev landets første åbne fængsel. Ud over de kunstigt anlagte hedeplantager huser kommunen også nogle få oprindelige skove i form af gamle egekrat, bl.a. Stovbæk Krat og GindeskovKrat.

Hvor landskabet ikke er opdyrket, tilplantet eller dækket af bebyggelse og infrastruktur, er det heden, som dominerer. Omkring år 1800 var næsten 70 % af den nuværende kommunes areal dækket af hede, men siden er andelen af hede faldet dramatisk, så den i dag blot dækker ca. 4 % af kommunen. Flere store hedearealer er dog bevaret, heriblandt Ovstrup Hede og Vind Hede med flere meget sjældne planter som cypresulvefod og vårkobjælde.

Kommunen er fattig på store søer, men huser dog flere gamle hedesøer som Søby Sø og Sunds Sø, der er en af landets største. Ellers er det de store vandløbssystemer Skjern Å, Karup Å og Storå, som dominerer kommunens ferske vande. Karup Å danner grænse til Viborg Kommune i nordøst, mens Storå og Skjern Å gennemløber kommunen i hhv. nord og syd.

De store vandløb giver gode muligheder for lystfiskeri, og mens Karup Å huser store havørreder, er Storå og især Skjern Å berømt for deres laks. På Storå og Skjern Å kan man om sommeren også ro i kano og kajak og undervejs benytte overnatningspladserne langs bredderne. Er man til en svømmetur på en varm sommerdag, byder Herning Kommune på flere klarvandede badesøer.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Herning Kommune

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Herning Kommune

.

De tidligste spor af mennesker i den nuværende Herning Kommunes område er ca. 11.000 år gamle og stammer fra overgangen mellem senistiden og den efterfølgende varmere periode, der kendes som Maglemosekultur. Menneskets tilstedeværelse i de følgende årtusinder af ældre stenalder bekræftes af fund andre steder i området. For ca. 6.000 år siden begyndte befolkningen at dyrke jorden, og bosætningen flyttede sig til de gode jorder i moræneområderne. Der er kun bevaret ganske få storstensgrave fra den tidlige stenalder. Derudover viser fund fra området, at hjulet nåede til det nordvesteuropæiske område for ca. 5.000 år siden.

I bronzealderen blev der anlagt talrige gravhøje i hele området, ofte direkte oven på andre høje fra stenalderen, og i løbet af de følgende årtusinder blev stenalderens toskibede langhuse gradvis erstattet af større treskibede bygningskonstruktioner. I de sidste århundreder frem mod Kristi fødsel begyndte bopladserne at blive afløst af egentlige bebyggelser, hvor flere gårde lå sammen i små landsbyer. Allerede ved jernalderens begyndelse ses den tidligste jernudvinding i området. I yngre jernalder ændrede byggeskikken sig igen. Landsbyerne blev nu meget regulerede, og gårdspladserne voksede. Der kendes også til flere vikingetidsbebyggelser, hvor der bl.a. er fundet spor af tekstilfremstilling, der må have påvirket økonomien. Herudover er der også fundet gravpladser og skibssætninger af træ fra vikingetiden.

I tidlig og højmiddelalderen, hvor der rejstes stenkirker i området, fandt der også bosætning sted i områder med dårlige jorder, men efter pestens hærgen omkring midten af 1300-tallet forsvandt flere af disse bosættelser igen, og dele af området lå øde hen i de følgende århundreder. Hovederhvervet i middelalderen var landbrug; derudover er der tegn på, at jernudvinding også fandt sted i perioden. I senmiddelalderen blev der etableret enkelte større godsbesiddelser i området.

Stagnationen og befolkningstilbagegangen fortsatte frem til begyndelsen af 1700-tallet. Kommuneområdet var ved udskiftningerne omkring år 1800 endnu præget af enestegårde, og der var endnu ikke en egentlig bydannelse. En række herregårdes jorder blev udstykket i første halvdel af 1800-tallet, hvilket ændrede lidt på bebyggelsesstrukturen i området. I anden halvdel af århundredet oplevede landbruget fremgang. Med støtte fra bl.a. Det Danske Hedeselskab blev der iværksat en række initiativer, heriblandt etablering af engvandingsanlæg og skovrejsning, der omdannede de store hedeområder.

Der havde ikke været større bydannelser, før Herning by mod slutningen af 1800-tallet begyndte at vokse. Den fremvoksende tekstilindustri tiltrak folk til Herning, og byen fik købstadsstatus i 1913.

På landet begyndte brunkulsindustriens blomstring omkring 1. Verdenskrig, og særligt brunkulslejerne ved Søby fik stor betydning under 2. Verdenskrig, hvor kulleverancerne fra udlandet var knappe.

Igennem 1900-tallet ekspanderede industrien, og nye industriområder blev anlagt i byernes udkanter og i tidligere landområder. I 1990’erne flyttede store dele af tekstilproduktionen til udlandet, og kommunen blev i stedet præget af den messe- og oplevelsesindustri, der allerede fra midten af 1900-tallet havde været centreret omkring Herning.

Læs videre om

Byerne

Bredgade i Herning fortsætter i Østergade mod øst og i Vestergade mod vest. Sammen med de tilstødende gader udgør de byens centrum med specialbutikker, servicevirksomheder, restaurationer og supermarkeder. Handelsgaderne tiltrækker kunder fra et stort opland både i og uden for kommunen.

.

Fåreavl, hosekræmmere, hedeopdyrkning samt vej- og jernbaneanlæg er vigtige baggrundsfaktorer for udviklingen i Herning Kommune. Ca. 56 % af kommunens 88.917 indbyggere bor i hovedbyen Herning, og i alt er ca. 86 % af befolkningen bosat i kommunens byer. Herning er et trafikalt center og har udviklet sig fra et landbrugssamfund til et moderne industrisamfund med hovedvægt på en tekstilindustri, som har tilpasset sig globaliseringens krav og muligheder. Parallelt hermed har byen styrket sin position som servicecenter med messefaciliteter, sportsfaciliteter og videregående uddannelser og som kunstcenter, logistikcenter og hjemsted for Region Midtjyllands nye supersygehus i Gødstrup.

En del af de tidligere landbosamfund i kommunen blev oplandsbyer understøttet af jernbaneanlæg. Aulum og Vildbjerg blev stationsbyer på den jyske tværbane. Ligeledes blev Sandet, Stakroge, Sunds og Sønder Felding stationsbyer ved nu nedlagte jernbanelinjer. Mange af byerne har eller har haft tekstilvirksomheder oprettet på baggrund af 1800-tallets tøjfremstilling i området.

Efter Kommunalreformen i 1970 og frem til Strukturreformen i 2007 var Aulum, Kibæk og Vildbjerg kommunecentre.

Læs videre om

Kultur

I det flade landskab er Ingvar Cronhammars skulptur Elia fra 2001 et monumentalt vartegn. Mellem den 32 m høje stålskulpturs fire søjler udspys en ca. 8 m høj gasflamme en gang imellem med en uvis frekvens, bl.a. afhængig af vejret.

.

Jyske Bank Boxen oplyst til at tage imod tilskuerne til VM i herrehåndbold i Herning i 2019. Herning Kommune har gennem mange år satset på at blive en oplevelses-, messe- og konferenceby. Oplevelseskoncernen MCH A/S omfatter MCH Messecenter Herning, Jyske Bank Boxen, MCH Arena og MCH Herning Kongrescenter; tilsammen tiltrak de i 2018 over 1,1 mio. besøgende. Jyske Bank Boxen er Danmarks første multifleksible hal, indviet i 2010, med plads til 15.000 tilskuere til store musikbegivenheder som Melodi Grand Prix og store internationale kunstnere, men også fx VM i ishockey i 2018.

.

Et karakteristisk træk ved kulturen i Herningområdet er den iværksætterånd, der kom til at præge kommunen i efterkrigstiden med tekstilindustrien. Fra 1947 blev der afholdt messer i Herning, og fra 1950’erne blev der bygget haller til messerne, som i dag også anvendes til sports og kulturbegivenheder samt til kongresser. Elitesporten har stor betydning for kommunen med fyrtårne som Herning Blue Fox, FC Midtjylland, Herning-Ikast Håndbold og Herning Cykle Klub.

Kulturhistorien i kommunen forvaltes af Museum Midtjylland, der driver de tre afdelinger Frilandsmuseet Herning, Tekstilmuseet og Herningsholm Museum.

Kommunen har 36 sogne og et aktivt kirkeliv. Grundtvigianisme, Indre Mission og gammelluthersk pietisme har præget egnens religiøse liv, også ind i 2000-tallet, bl.a. med egne menigheder og friskoler.

Herning Kommune rummer 14 kirker fra romansk tid, mens hele 18 stammer fra perioden 1890-1924, da befolkningstallet steg voldsomt i området. Gjellerup Kirke, som er dateret til 1140, er den ældste daterede bygning i Danmark.

Interessen for kunst har været stimuleret af erhvervsfolk som brødrene Mads Eg og Aage Damgaard. I Birk Centerpark ligger HEART – Herning Museum of Contemporary Art, som åbnede i 2009. Museet rummer værker af bl.a. Piero Manzoni og Jannis Kounellis. I nærheden ligger også Carl- Henning Pedersen & Else Alfelts Museum samt en skulpturpark tegnet af C.Th. Sørensen. Den mest iøjnefaldende skulptur er Ingvar Cronhammars Elia, en sort kuppel med fire store søjler. Der findes et stort antal værker i det offentlige rum, fx Seated Woman af Henry Moore centralt i Herning. Ved Skjern Å ligger udstillingsstedet Skovsnogen – Deep Forest Artland, hvor naturoplevelsen kombineres med værker af en lang række kunstnere.

Kunsthåndværk og design har spillet en stor rolle inden for Hernings tekstilindustri. Egetæpper, der har hovedkvarter i Herning, er en af Europas største tæppeproducenter. Designprofilen understøttes af VIA University College, Campus Herning.

St.St. Blicher beskrev i nogle af sine noveller heden og dens beboere, Jens Vejmand af Jeppe Aakjær blev inspireret af en vejmand i Tjørring, og H.P. Hansen beskrev egnens folkeliv i flere værker. Af nyere forfattere med tilknytning til egnen kan nævnes Henning Mortensen, Christina Hagen og Inger Wolf.

Egnens vigtigste lokalmedie er Herning Folkeblad, hvis ejer, Mediehuset Herning Folkeblad, også driver lokalradio og udgiver ugeaviser.

Herning Teater er en forening med 12-25 forestillinger pr. år, og Team Teatret er kommunens egnsteater. Siden 1988 har Teatertruppen Replikken lavet opsøgende børne- og ungdomsteater.

Musiklivet udfoldes i mange miljøer i Herning Kommune, fra kirkerne til Fermaten, MCH Herning Kongrescenter og Jyske Bank Boxen. Sidstnævnte har også dannet ramme om store begivenheder som Melodi Grand Prix.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Befolkning og areal i Herning Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019). *Gullestrup er af Danmarks Statistik defineret som en selvstændig by; byen er dog i dette kapitel beskrevet under Herning, da den fungerer som en tæt knyttet forstad hertil.

.

Herning Kommunes position som en stor og slagkraftig kommune skyldes mange års indsats i erhvervsliv og politik.

Kommunalpolitisk er partiet Venstre klart dominerende, og med Strukturreformen blev den gamle Herning Kommune med virkning fra d. 1. januar 2007 lagt sammen med Aaskov, Trehøje og Aulum-Haderup Kommuner. Den nye storkommune blev en af landets tyve største. De nære naboer i Ikast Kommune sagde uventet nej til at være med i fusionen.

Hernings position som et center for messer og store begivenheder er blevet styrket siden årtusindskiftet, hvor MCH Messecenter Herning er vokset som oplevelseskoncern med multiarena, fodboldstadion og kongrescenter. Samtidig er kommunen blevet begunstiget af nye motorveje og af placeringen af det nye regionshospital i Gødstrup.

Kommunens økonomi blev i 2003 forbedret markant, da den fik lov til at sælge en stor aktiepost i Energi‑ Gruppen Jylland.

Befolkningstallet har været støt stigende siden fusionen, og kommunen er præget af et varieret privat erhvervsliv, hvor landbrug og industri stadig fylder mere end på landsplan.

Herning er en stor uddannelsesby med ca. 8.000 studerende fordelt på omkring 70 uddannelser.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner