Siden tekstil- og beklædningsindustrien i slutningen af forrige århundrede i stor stil flyttede til lavtlønslande, er erhvervsstrukturen i Herning Kommune blevet langt mere varieret og med stærke positioner på både traditionelle områder inden for industri og handel og inden for it og service. Samtidig har Herning udbygget sin rolle som hjemsted for messer, konferencer, sport og underholdningsshows.
Væksten blev midlertidigt afbrudt af finanskrisen fra 2008, hvor Herning i lighed med landets øvrige kommuner mistede en del arbejdspladser. Nedgangen i antallet af beskæftigede vendte i 2014, og i 2017 var det meste af det tabte genvundet. Målt ud fra udviklingen i BNP pr. indbygger blev Herning Kommune ramt noget hårdere end resten af landet (se Figur 2). Kommunens udvikling understøttes af en stærk udbygning af infrastrukturen, herunder især motorvejsnettet. I 2014 færdiggjordes Midtjyske Motorvej til Herning, og i 2016 kunne det sidste stykke af Herningmotorvejen mellem Aarhus og Herning indvies. I 2018 fulgte motorvejen til Holstebro. Motorvejene letter erhvervslivets varetransport, men er samtidig vigtige for arbejdskraftens mobilitet, der afspejles i en stigende pendling til og fra kommunen.
Tyngdepunktet i kommunens private erhvervsliv er en stor gruppe virksomheder med mellem 100 og 500 ansatte. I modsætning til flere af nabokommunerne er erhvervslivet i Herning ikke domineret af en eller et par store virksomheder.
Der er udbredt tilfredshed blandt virksomhederne med kommunens erhvervsmæssige indsats. I Dansk Industris årlige barometer for det lokale erhvervsklima kom Herning Kommune i 2018 på en andenplads kun overgået af nabokommunen Ikast-Brande.