Hernings Borgmester, Lars Krarup, bliver interviewet på MCH Arena i Herning. Af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Herning Kommune

Hernings borgmester Lars Krarup bliver interviewet på MCH Arena i Herning. Den 21. maj 2018 blev danmarksmesterskabet i Alka Superliga mesterskabsspil afgjort i en kamp mellem FC Midtjylland og AC Horsens, som FC Midtjylland vandt 1-0. Lars Krarup har i sin lange periode som borgmester haft kultur- og fritidslivet højt på dagsordenen, og hans engagement inden for dette område afspejles i medlemskaber af flere forskellige bestyrelser.
.

Artikelstart

I forbindelse med Strukturreformen blev Herning Kommune med virkning fra d. 1. januar 2007 udvidet med Aaskov, Trehøje og Aulum-Haderup Kommuner. Den nye fusionskommune havde fra begyndelsen 83.598 indbyggere og blev dermed en af landets 20 største kommuner med Herning som det ubestridte administrative centrum.

Der har heller ikke været tvivl om den politiske linje. Siden beslutningen om fusionen har Venstre ved kommunalvalgene fra 2005 til 2017 hver gang haft absolut flertal i byrådet, og borgmester Lars Krarup har fået meget store personlige stemmeandele. Trods Venstres flertal har konstitueringerne omfattet hele eller det meste af byrådet, og budgetterne er ofte blevet enstemmigt vedtaget. Da forhandlingerne begyndte i 2004, var en endnu større kommune på tegnebrættet, men den fusion mellem Ikast og Herning Kommuner, som så oplagt ud, blev forkastet ved en folkeafstemning i Ikast Kommune.

Den nye kommunes politiske landskab

Længe før Strukturreformen blev politisk vedtaget i Folketinget i juni 2004, havde Herning og Ikast Kommuner haft indledende overvejelser om på et tidspunkt at fusionere. Der er kun en halv snes kilometer mellem de to bycentre, og fra Hernings østligste grænse i Hammerum til den vestligste del af Ikast er der kun et par minutters kørsel. Derfor var det også naturligt med fælles interesser i både erhvervsliv og kultur. Byernes førende fodboldklubber fusionerede, og på politisk plan holdt de daværende bykommuner fællesmøder i økonomiudvalg og endda også et par gange på byrådsniveau. Arbejdsgiverforeningerne i de to byer arbejdede med en fælles vision om én sammensmeltet by, »Himlen over Midtvesten«.

Men da fusionstankerne blev alvor i sommeren 2004, begyndte tvivlen at vokse i Ikast Kommune. I debatten indgik frygten for at miste lokal identitet i en fusion med den stærke Herning Kommune. Skeptikere henviste til erfaringerne fra fusionen af byernes to fodboldklubber, der ved fusionen i 1999 begge lå i 1. division. Ikast havde med Ikast FS leveret det højest rangerede fodboldhold, der i 1990’erne havde haft en række sæsoner i Superligaen. Men nu måtte klubbens tilhængere til Hernings nybyggede stadion for at se FC Midtjylland spille hjemmekampe.

Ikasts borgmester, Carsten Kissmeyer, gik ind for sammenlægningen med Herning, men ved en folkeafstemning d. 21. september 2004 sagde befolkningen nej med et flertal på 51,9 %; 47,3 % ville gerne have fusionen. Det overraskende forløb skabte undren på Christiansborg og blev undersøgt af Folketingets opmand, tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen (S). Han undersøgte bl.a., hvorvidt formuleringen af folkeafstemningsspørgsmålet havde påvirket resultatet. Han fandt imidlertid ingen anledning til at gribe ind, og i byrådet i Ikast var der ikke flertal for en ny afstemning. Ikast Kommune fusionerede i stedet med Brande og Nørre-Snede Kommuner.

Efter dette nej fra den nære nabo mod øst var spørgsmålet om udvidelser af Herning Kommune begrænset til tre andre nabokommuner. Mod syd var det Aaskov Kommune med 7.076 indbyggere (2005) og mod nord Aulum-Haderup Kommune med 6.757 indbyggere. Hertil kom mod vest Trehøje Kommune, der i 2005 havde 9.986 indbyggere.

Herning Kommune havde på forhånd udpeget sig selv til en ny fusionskommunes centrum, og mens andre brugte et årti eller længere på at manøvrere en samlet administration på plads, var den nye kommunes centrum i Herning ikke til diskussion. Til gengæld tilbød Herning en solid økonomi og masser af ambitioner om at markere fusionskommunen inden for områderne erhverv, idræt, kultur og events. Aaskov Kommune så ikke andre muligheder end at vælge Herning, mens både Trehøje og især Aulum-Haderup brugte lidt mere tid på at overveje midtjydernes tilbud.

Udsigten til Herningdominans skabte ikke udelt begejstring i hverken Trehøje eller Aulum-Haderup. Begge kommuner var som Herning solide Venstrehøjborge, men op til sammenslutningen havde man ikke til sinds at overlade al beslutningskraft til fusionens største parter. Aulum-Haderups borgmester, Christen Dam Larsen, valgte således at udfordre Lars Krarup som Venstres borgmesterkandidat, men Krarup vandt stort ved den interne Venstreafstemning i november 2004, og herefter var de sidste forhindringer op til fusionen ryddet af vejen. Trehøje med Venstreborgmester Svend Blæsbjerg valgte efter moden overvejelse at satse på Herning frem for Holstebro og at støtte Lars Krarup som fusionskommunens naturlige borgmester. Lars Krarup havde i 2002 afløst Helge Sander som borgmester i den daværende Herning Kommune, da Sander i november 2001 var blevet udnævnt til videnskabsminister. Helge Sander havde ved valget forinden besejret den radikale udfordrer til borgmesterposten, Johannes Poulsen, som senere endte i Folketinget for Radikale Venstre fra 2005 til 2011 men uden at forlade sin byrådspost.

Med Lars Krarup i borgmesterstolen stoppede kampen om borgmesterposten. Den dengang 29-årige Krarup indgik en alliance med Johannes Poulsen, som lagde fundamentet for de følgende årtiers konsensuspolitik i Herning Kommune: Johannes Poulsen fik kulturudvalgsformandsposten og plads i yderligere tre udvalg. Det var et led i en politik, hvor det centrale var, at oppositionen blev samarbejdspartnere i brede konstitueringer.

Herning mødte således op til reformforhandlinger med fælles politisk front, en klar fremtidsplan og en solid økonomi. Det sidste var blevet en realitet, da Herning Kommune i begyndelsen af 2003 solgte 64 % af sine aktier i Energi Gruppen Jylland A/S til DONG A/S for en halv mia. kr. Manøvren var den første af sin art på det kommunale område og førte siden til ny praksis og regler på området, men Herning fik sit salgsprovenu, som både nedbragte kommunens gæld og gav midler og albuerum i en fremtidig fusionskommune.

I år 2000 havde det delvis kommunaltejede MCH Koncernen fremlagt sin Vision 2025. Den omfattede opførelse af både nyt fodboldstadion og Danmarks største indendørsarena tæt op ad det planlagte motorvejsbyggeri omkring Herning. MCH Koncernen har således både op til og siden Strukturreformen været motoren i kommunens bestræbelser på at gøre Herning til et begivenhedscentrum. Det nye fodboldstadion med plads til 11.400 tilskuere blev indviet i 2004, mens der endnu blev forhandlet om den nye fusionskommune.

Den nye Herning Kommune har samtidig været præget af politisk stabilitet. Venstre har i byrådet siddet på 19‑20 mandater ud af de i alt 31. Lars Krarup har haft et stort set enigt byråd bag sig og en vælgeropbakning som få af landets borgmestre. Ved de to første valg i den nye kommune fik Lars Krarup over 15.000 stemmer og dermed knap en tredjedel af samtlige stemmer.

I Venstre har der internt været kritik af Krarups konsensuspolitik og afvisning af at bruge Venstres absolutte flertal i konstitueringer. Socialdemokratiet har formelt udfordret Venstrestyret ved byrådsvalgene – senest med Tommy Tønning som borgmesterkandidat i 2017 – men uden at kunne rokke ved Lars Krarups position.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Herning Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017*
2005 2009 2013 2017
A. Socialdemokratiet 5 4 4 5
B. Radikale Venstre 2 1 2 1
C. Det Konservative Folkeparti 1 1 0 2
F. Socialistisk Folkeparti 1 3 1 1
I. Liberal Alliance - - 0 0
K. Kristendemokraterne 2 1 1 1
O. Dansk Folkeparti 1 1 3 1
V. Venstre 19 20 19 19
Ø. Enhedslisten 0 0 1 1
Å. Alternativet - - - 0
I alt 31 31 31 31
Kvinder 6 10 10 12
Mænd 25 21 21 19
Stemmeprocent 73,7 % 71,1 % 75,3 % 74,2 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Byrådet har tradition for brede budgetforlig, som har haft deltagelse af partierne fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti. Den årelange borgfred blev delvis brudt op til og efter valget i 2017. Noget usædvanligt oplevede byrådet hele fire byrådsmedlemmer, der forlod deres parti mindre end et år efter valget: Først forlod to socialdemokrater deres parti, siden valgte repræsentanter for Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti at gøre det samme.

Bevæggrundene var forskellige, men fælles var en opposition til den årelange politiske linje lagt af Lars Krarup. Den blev kritiseret for at prioritere kultur på bekostning af sundhed, ældrepleje og skoleområdet. De to tidligere socialdemokrater Lone Nielsen og Anne Maria Christensen valgte i begyndelsen af 2019 at danne en borgerliste, som fremover skal udgøre en egentlig opposition til majoritetsstyret i byrådssalen.

Eksternt har Herning haft sine kampe siden fusionen, hvor kommunen har søgt at påvirke vigtige statslige og regionale beslutninger. Infrastrukturelt har Herning fået motorveje til både Aarhus, Vejle og senest Holstebro, hvilket giver byen fordele i henseende til produktion og erhverv.

Ved placeringen af Regionshospitalet Gødstrup fik Herning tildelt værtsrollen af den nyetablerede Region Midtjylland til stor fortrydelse for naboerne i Holstebro, som tabte prestige ved helt at miste byens hospital. Herning Kommune pegede på Gødstrup ved udfaldsvejen mod Holstebro til placeringen af det store byggeri.

Herning led til gengæld nederlag, da kampen om at huse Danmarks anden politiskole i 2016 nåede den afgørende fase. Med Lars Krarup i spidsen arbejdede midtjyderne ihærdigt for at få uddannelsespladserne og den tilhørende prestige til Herning, og kommunen var længe favorit til at få skolen i konkurrence med bl.a. Vejle, Skanderborg, Holstebro og Sønderborg.

Herning tilbød rammerne for en nybygget skole, og Rigspolitiet anbefalede forslaget, men da der opstod tvivl om arealudmålingerne til byggeriet, gled det kommunen af hænde. Lars Krarups gode forbindelser til Venstre på Christiansborg kunne ikke forhindre et folketingsflertal i at vælge Vejle som politiskolens hjemkommune.

I forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser fik Herning Kommune kun ca. 40 nye stillinger i udflytningens første runde i form af den nyoprettede Administrations- og Servicestyrelsen under SKAT, mens kommunen ikke fik nogen i anden runde.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Herning Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019
A. Socialdemokratiet 19,4 % 19,9 % 20,7 % 21,4 %
B. Radikale Venstre 4,1 % 7,1 % 2,9 % 5,7 %
C. Det Konservative Folkeparti 7,2 % 4,5 % 3,5 % 8,4 %
D. Nye Borgerlige - - - 1,8 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,6 %
F. Socialistisk Folkeparti 7,2 % 6,4 % 3,1 % 5,0 %
I. Liberal Alliance - 5,0 % 7,0 % 3,0 %
K. Kristendemokraterne 4,1 % 2,7 % 3,6 % 6,9 %
O. Dansk Folkeparti 13,4 % 12,2 % 22,6 % 8,0 %
P. Stram Kurs - - - 1,5 %
V. Venstre 42,2 % 39,5 % 30,7 % 33,3 %
Y. Ny Alliance 1,7 % - - -
Ø. Enhedslisten 0,6 % 2,8 % 3,9 % 2,8 %
Å. Alternativet - - 2,0 % 1,5 %
Stemmeprocent 87,9 % 88,8 % 87,6 % 86,0 %

*Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Serviceniveauet ligger ifølge Social og Indenrigsministeriets nøgletal ca. 2 % under landsgennemsnittet. Det afspejles i, at Herning Kommune på flere centrale områder bruger færre penge pr. borger. På ældre- og handicapområdet var udgifterne i 2017 på 52.556 kr. pr. person og dermed 4 % lavere end på landsplan. Udgifter til folkeskolen målt pr. folkeskoleelev var på 63.207 kr. og dermed også 4 % lavere end for hele landet. Kulturudgifterne pr. borger var i 2017 på 2.358 kr. pr. indbygger, hvilket var 51 % højere end på landsplan. Heri indgår bl.a. et årligt driftstilskud til MCH Koncernen. Den kommunale udskrivningsprocent har fra 2008 til 2018 ligget uændret på 24,9 %, hvilket placerer Herning Kommune tæt på landsgennemsnittet. Derimod er grundskylden på 20,53 ‰ blandt Danmarks ti laveste.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Herning Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2008 2017
Serviceniveau (DK = 1,00) 0,98 0,98
Udskrivningsprocent 24,9 % 24,9 %
Grundskyldpromille 20,53 ‰ 20,53 ‰

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Kommunale fremtidsplaner og strategier

»Her er alle muligheder åbne«, hedder det i indledningen til Herning Kommunes Planstrategi 2015. Sloganet bygger på den selvforståelse, at idéer og handlekraft skal udvikle en kommune i fortsat vækst. Strategien var rammen for kommuneplanerne frem til 2028 og fremhæver Herning som en ung kommune med en ungdommelig mentalitet og en stærk iværksætterånd. Centralt står en innovativ, effektiv og økonomisk tilgang. Herning ses som et kraftcenter i Region Midtjylland, der skal være kendt for handelsliv, kultur, idræt, uddannelser og oplevelser. Det er samtidig byrådets vision, at der ikke skal være nogen yderområder, og at landdistrikterne skal være præget af udvikling og ikke afvikling. En del af visionen handler om velfærd og rammerne for »det gode liv«, der bl.a. skal sikres gennem tidlige sociale investeringer og fokus på sundhed og forebyggelse. En ny Planstrategi 2019 ventes fremlagt af byrådet i 2019 og vil omfatte Kommuneplan 2021‑32. Den vil ifølge byrådet videreudvikle og skærpe kommunens vision.

Klimatilpasning

Herning Kommune har generelt været skånet for store oversvømmelser i forbindelse med 2010’ernes tilfælde af kraftige nedbørsmængder. Kommunens geografiske placering betyder, at afledningen af overfladevand skal ske mod vest og mod nord og uden at volde nabokommunerne problemer. Et af de konkrete initiativer til at afhjælpe den problematik er Lillelund Engpark, som blev indviet i juni 2018. Parken ligger i den nordøstlige del af Herning og gennemstrømmes af Herningsholm Å, som er en del af Storåsystemet. I parken er der etableret en stor klimasø, der rummer op mod 65.000 m³ vand. Derved er vandstanden i de omkringliggende vandløb blevet reduceret med op til 30 cm. Ud over at være klimatilpasningsprojekt fungerer Lillelund Engpark også som rekreativt område for byens borgere.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Herning Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer