Længe før Strukturreformen blev politisk vedtaget i Folketinget i juni 2004, havde Herning og Ikast Kommuner haft indledende overvejelser om på et tidspunkt at fusionere. Der er kun en halv snes kilometer mellem de to bycentre, og fra Hernings østligste grænse i Hammerum til den vestligste del af Ikast er der kun et par minutters kørsel. Derfor var det også naturligt med fælles interesser i både erhvervsliv og kultur. Byernes førende fodboldklubber fusionerede, og på politisk plan holdt de daværende bykommuner fællesmøder i økonomiudvalg og endda også et par gange på byrådsniveau. Arbejdsgiverforeningerne i de to byer arbejdede med en fælles vision om én sammensmeltet by, »Himlen over Midtvesten«.
Men da fusionstankerne blev alvor i sommeren 2004, begyndte tvivlen at vokse i Ikast Kommune. I debatten indgik frygten for at miste lokal identitet i en fusion med den stærke Herning Kommune. Skeptikere henviste til erfaringerne fra fusionen af byernes to fodboldklubber, der ved fusionen i 1999 begge lå i 1. division. Ikast havde med Ikast FS leveret det højest rangerede fodboldhold, der i 1990’erne havde haft en række sæsoner i Superligaen. Men nu måtte klubbens tilhængere til Hernings nybyggede stadion for at se FC Midtjylland spille hjemmekampe.
Ikasts borgmester, Carsten Kissmeyer, gik ind for sammenlægningen med Herning, men ved en folkeafstemning d. 21. september 2004 sagde befolkningen nej med et flertal på 51,9 %; 47,3 % ville gerne have fusionen. Det overraskende forløb skabte undren på Christiansborg og blev undersøgt af Folketingets opmand, tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen (S). Han undersøgte bl.a., hvorvidt formuleringen af folkeafstemningsspørgsmålet havde påvirket resultatet. Han fandt imidlertid ingen anledning til at gribe ind, og i byrådet i Ikast var der ikke flertal for en ny afstemning. Ikast Kommune fusionerede i stedet med Brande og Nørre-Snede Kommuner.
Efter dette nej fra den nære nabo mod øst var spørgsmålet om udvidelser af Herning Kommune begrænset til tre andre nabokommuner. Mod syd var det Aaskov Kommune med 7.076 indbyggere (2005) og mod nord Aulum-Haderup Kommune med 6.757 indbyggere. Hertil kom mod vest Trehøje Kommune, der i 2005 havde 9.986 indbyggere.
Herning Kommune havde på forhånd udpeget sig selv til en ny fusionskommunes centrum, og mens andre brugte et årti eller længere på at manøvrere en samlet administration på plads, var den nye kommunes centrum i Herning ikke til diskussion. Til gengæld tilbød Herning en solid økonomi og masser af ambitioner om at markere fusionskommunen inden for områderne erhverv, idræt, kultur og events. Aaskov Kommune så ikke andre muligheder end at vælge Herning, mens både Trehøje og især Aulum-Haderup brugte lidt mere tid på at overveje midtjydernes tilbud.
Udsigten til Herningdominans skabte ikke udelt begejstring i hverken Trehøje eller Aulum-Haderup. Begge kommuner var som Herning solide Venstrehøjborge, men op til sammenslutningen havde man ikke til sinds at overlade al beslutningskraft til fusionens største parter. Aulum-Haderups borgmester, Christen Dam Larsen, valgte således at udfordre Lars Krarup som Venstres borgmesterkandidat, men Krarup vandt stort ved den interne Venstreafstemning i november 2004, og herefter var de sidste forhindringer op til fusionen ryddet af vejen. Trehøje med Venstreborgmester Svend Blæsbjerg valgte efter moden overvejelse at satse på Herning frem for Holstebro og at støtte Lars Krarup som fusionskommunens naturlige borgmester. Lars Krarup havde i 2002 afløst Helge Sander som borgmester i den daværende Herning Kommune, da Sander i november 2001 var blevet udnævnt til videnskabsminister. Helge Sander havde ved valget forinden besejret den radikale udfordrer til borgmesterposten, Johannes Poulsen, som senere endte i Folketinget for Radikale Venstre fra 2005 til 2011 men uden at forlade sin byrådspost.
Med Lars Krarup i borgmesterstolen stoppede kampen om borgmesterposten. Den dengang 29-årige Krarup indgik en alliance med Johannes Poulsen, som lagde fundamentet for de følgende årtiers konsensuspolitik i Herning Kommune: Johannes Poulsen fik kulturudvalgsformandsposten og plads i yderligere tre udvalg. Det var et led i en politik, hvor det centrale var, at oppositionen blev samarbejdspartnere i brede konstitueringer.
Herning mødte således op til reformforhandlinger med fælles politisk front, en klar fremtidsplan og en solid økonomi. Det sidste var blevet en realitet, da Herning Kommune i begyndelsen af 2003 solgte 64 % af sine aktier i Energi Gruppen Jylland A/S til DONG A/S for en halv mia. kr. Manøvren var den første af sin art på det kommunale område og førte siden til ny praksis og regler på området, men Herning fik sit salgsprovenu, som både nedbragte kommunens gæld og gav midler og albuerum i en fremtidig fusionskommune.
I år 2000 havde det delvis kommunaltejede MCH Koncernen fremlagt sin Vision 2025. Den omfattede opførelse af både nyt fodboldstadion og Danmarks største indendørsarena tæt op ad det planlagte motorvejsbyggeri omkring Herning. MCH Koncernen har således både op til og siden Strukturreformen været motoren i kommunens bestræbelser på at gøre Herning til et begivenhedscentrum. Det nye fodboldstadion med plads til 11.400 tilskuere blev indviet i 2004, mens der endnu blev forhandlet om den nye fusionskommune.
Den nye Herning Kommune har samtidig været præget af politisk stabilitet. Venstre har i byrådet siddet på 19‑20 mandater ud af de i alt 31. Lars Krarup har haft et stort set enigt byråd bag sig og en vælgeropbakning som få af landets borgmestre. Ved de to første valg i den nye kommune fik Lars Krarup over 15.000 stemmer og dermed knap en tredjedel af samtlige stemmer.
I Venstre har der internt været kritik af Krarups konsensuspolitik og afvisning af at bruge Venstres absolutte flertal i konstitueringer. Socialdemokratiet har formelt udfordret Venstrestyret ved byrådsvalgene – senest med Tommy Tønning som borgmesterkandidat i 2017 – men uden at kunne rokke ved Lars Krarups position.
I august 2020 meddelte Lars Krarup, at han ikke ønskede at genopstille ved valget i 2021. Et år efter blev han som borgmester afløst af sin partifælle, den da 51-årige cand. oceon Dorte West, der siden 1999 havde været lektor ved UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Hun blev valgt ind i byrådet i 2009 og siden 2017 har hun også haft plads i regionsrådet.
Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Herning Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
|
2005 |
2009 |
2013 |
2017 |
2021 |
A. Socialdemokratiet |
5 |
4 |
4 |
5 |
4 |
B. Radikale Venstre |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
C. Det Konservative Folkeparti |
1 |
1 |
0 |
2 |
2 |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
0 |
0 |
F. Socialistisk Folkeparti |
1 |
3 |
1 |
1 |
2 |
I. Liberal Alliance |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
K. Kristendemokraterne |
2 |
1 |
1 |
1 |
1 |
O. Dansk Folkeparti |
1 |
1 |
3 |
1 |
1 |
V. Venstre |
19 |
20 |
19 |
19 |
17 |
Ø. Enhedslisten |
0 |
0 |
1 |
1 |
0 |
Å. Alternativet |
- |
- |
- |
0 |
0 |
H. Borgerlisten |
- |
- |
- |
0 |
2 |
I alt |
31 |
31 |
31 |
31 |
31 |
Kvinder |
6 |
10 |
10 |
12 |
11 |
Mænd |
25 |
21 |
21 |
19 |
20 |
Stemmeprocent |
73,7 % |
71,1 % |
75,3 % |
74,2 % |
68,8% |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Byrådet har tradition for brede budgetforlig, som har haft deltagelse af partierne fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti. Den årelange borgfred blev delvis brudt op til og efter valget i 2017. Noget usædvanligt oplevede byrådet hele fire byrådsmedlemmer, der forlod deres parti mindre end et år efter valget: Først forlod to socialdemokrater deres parti, siden valgte repræsentanter for Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti at gøre det samme.
Bevæggrundene var forskellige, men fælles var en opposition til den årelange politiske linje lagt af Lars Krarup. Den blev kritiseret for at prioritere kultur på bekostning af sundhed, ældrepleje og skoleområdet. De to tidligere socialdemokrater Lone Nielsen og Anne Maria Christensen valgte i begyndelsen af 2019 at danne en borgerliste, som fremover skal udgøre en egentlig opposition til majoritetsstyret i byrådssalen.
Ved kommunalvalget i november 2021 lykkedes det Borgerlisten at få valgt to medlemmer ind i byråde , men Venstres bevarede et absolut flertal med 17 ud af de 31 medlemmer, selvom partiet mistede omkring 4.000 stemmer i forhold til valget i 2017. Borgmester Dorte West (V) fik med 5.924 personlige stemmer tæt på en fjerdedel af partiets stemmer. Hun og Venstre valgte at fortsætte traditionen med en bred konstituering med samtlige partier.
Eksternt har Herning haft sine kampe siden fusionen, hvor kommunen har søgt at påvirke vigtige statslige og regionale beslutninger. Infrastrukturelt har Herning fået motorveje til både Aarhus, Vejle og senest Holstebro, hvilket giver byen fordele i henseende til produktion og erhverv.
Ved placeringen af Regionshospitalet Gødstrup fik Herning tildelt værtsrollen af den nyetablerede Region Midtjylland til stor fortrydelse for naboerne i Holstebro, som tabte prestige ved helt at miste byens hospital. Herning Kommune pegede på Gødstrup ved udfaldsvejen mod Holstebro til placeringen af det store byggeri.
Herning led til gengæld nederlag, da kampen om at huse Danmarks anden politiskole i 2016 nåede den afgørende fase. Med Lars Krarup i spidsen arbejdede midtjyderne ihærdigt for at få uddannelsespladserne og den tilhørende prestige til Herning, og kommunen var længe favorit til at få skolen i konkurrence med bl.a. Vejle, Skanderborg, Holstebro og Sønderborg.
Herning tilbød rammerne for en nybygget skole, og Rigspolitiet anbefalede forslaget, men da der opstod tvivl om arealudmålingerne til byggeriet, gled det kommunen af hænde. Lars Krarups gode forbindelser til Venstre på Christiansborg kunne ikke forhindre et folketingsflertal i at vælge Vejle som politiskolens hjemkommune.
I forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser fik Herning Kommune kun ca. 40 nye stillinger i udflytningens første runde i form af den nyoprettede Administrations- og Servicestyrelsen under SKAT, mens kommunen ikke fik nogen i anden runde.
Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Herning Kommune (stemmer i procent)*
|
2007 |
2011 |
2015 |
2019 |
2022 |
A. Socialdemokratiet |
19,4 % |
19,9 % |
20,7 % |
21,4 % |
22,5 % |
B. Radikale Venstre |
4,1 % |
7,1 % |
2,9 % |
5,7 % |
1,8 % |
C. Det Konservative Folkeparti |
7,2 % |
4,5 % |
3,5 % |
8,4 % |
6,6 % |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
1,8 % |
3,0 % |
E. Klaus Riskær Pedersen |
- |
- |
- |
0,6 % |
- |
F. Socialistisk Folkeparti |
7,2 % |
6,4 % |
3,1 % |
5,0 % |
5,3 % |
I. Liberal Alliance |
- |
5,0 % |
7,0 % |
3,0 % |
9,5 % |
K. Kristendemokraterne |
4,1 % |
2,7 % |
3,6 % |
6,9 % |
2,4 % |
M. Moderaterne |
- |
- |
- |
- |
7,8 % |
O. Dansk Folkeparti |
13,4 % |
12,2 % |
22,6 % |
8,0 % |
2,0 % |
P. Stram Kurs |
- |
- |
- |
1,5 % |
- |
Q. Frie Grønne |
- |
- |
- |
- |
0,4 % |
V. Venstre |
42,2 % |
39,5 % |
30,7 % |
33,3 % |
21,6 % |
Y. Ny Alliance |
1,7 % |
- |
- |
- |
- |
Æ. Danmarksdemokraterne |
- |
- |
- |
- |
14,0 % |
Ø. Enhedslisten |
0,6 % |
2,8 % |
3,9 % |
2,8 % |
1,9 % |
Å. Alternativet |
- |
- |
2,0 % |
1,5 % |
1,1 % |
Stemmeprocent |
87,9 % |
88,8 % |
87,6 % |
86,0 % |
85,2 % |
*Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/FVKOM