Den ca. 370 ha store Vind Hede ligger lige øst for Stråsø Plantage i kommunens nordvestlige hjørne. Langt den største del af området dækkes af hede, men langs Råsted Lilleå i sydvest og Bærkær Bæk i sydøst findes også moser og ferske enge.

Hedens planteliv består overvejende af typiske hedeplanter som hedelyng, revling, klokkelyng og alm. ene, men tæller også mere bemærkelsesværdige arter som alm. ulvefod, guldblomme, farvevisse og engelsk visse. Dertil kommer de meget sjældne cypresulvefod og vårkobjælde, som på Vind Hede har nogle af deres sidste danske voksesteder. Cypresulvefod kan kendes på sine meterlange og krybende skud, som ender i vifteformede sideskud. Den trives kun i lav vegetation og er derfor afhængig af regelmæssig afbrænding eller anden pleje, der holder lyngen lav. I dag kendes cypresulvefod kun fra ganske få steder i landet, hvoraf de fleste ligger i Jylland. Vårkobjælde gør lidt mere væsen af sig, når den i april-maj blomstrer med smukt rosa-hvide blomster med gult centrum. På Vind Hede har vårkobjælde sin største danske bestand, som fordeler sig på flere mindre lokaliteter. I alt ligger bestanden på ca. 80 planter, selv om antallet varierer lidt fra år til år. I håbet om at øge bestanden har man bl.a. forsøgt at forbedre frøsætningen ved at skærme blomstrende planter med trådhegn, så vildtet ikke æder blomsterne. Samtidig har man afskrællet tørv for at skabe egnede spirebede. Indtil videre har tiltagene dog ikke formået at få bestanden af vårkobjælde til at vokse.

Spredt på hedearealet vokser forskellige vokshatte, men ellers optræder de fleste svampe i pilekrattene langs Råsted Lilleå og i egekrattene langs Fuglsangvej. Her kan man bl.a. møde den rødlistede anishat samt gul nøkketunge, der vokser mellem rådne blade på helt lavt vand.

I den nordvestlige del af Vind Hede ligger Kirkedal, hvor man i 1980’erne anlagde flere vandhuller. De skulle skabe et rigere insektliv, der kunne tjene som føde for urfuglens kyllinger. I dag vokser rundbladet soldug, benbræk, klokkeensian og plettet gøgeurt ved vandhullerne og i områdets lavninger. Flere forskellige guldsmede yngler i vandhullerne, heriblandt lille blåpil, mens dagsommerfugle som ensianblåfugl, foranderlig blåfugl, dukatsommerfugl og markperlemorsommerfugl holder til i dalen.

Ude på selve heden kan man også finde den sjældne trehornet skarnbasse. Den ses ofte i vinterhalvåret, når den er på jagt efter gødning fra rådyr og harer. Gødningen benyttes bl.a. til opfodringen af larverne, som lever i »børneværelser«, der ligger som sidetunneler fra den 0,5‑1 m dybe skakt, som skarnbassen graver i jorden.

Der er iagttaget ca. 130 forskellige fuglearter på Vind Hede, heriblandt hjejle, trane, blå kærhøg, stor flagspætte, bjergpiber, sanglærke, bynkefugl, sortstrubet bynkefugl, rødrygget tornskade, stor tornskade, ravn og lille korsnæb. Indtil 1996 fandtes urfuglen også på Vind Hede.

Krondyret har en meget stor bestand i Stråsøområdet, herunder på Vind Hede, hvor den sammen med rådyrene bidrager til at holde træopvæksten nede. Odderen holder også til i området, og i træer og pilekrat langs Råsted Lilleå er der fundet gnavespor fra bæver.

Af hensyn til urfuglen var Vind Hede tidligere udpeget som urfuglereservat. I dag er området et vildtreservat, og for at give ro til de ynglende fugle er der ikke adgang til heden fra d. 1. marts til d. 30. juni. Vind Hede er desuden en del af habitatområdet Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, ligesom det sydøstlige hjørne af heden indgår i fredningerne af Fuglsang Bro fra 1970, Vind Egekrat og Hede fra 1986 og Bærkær Bæk fra 1991.

Videre læsning

Læs mere om Herning Kommunes landskaber

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber