Herning Kommunes landskaber

I løbet af næstsidste istid, Saale, som begyndte for 390.000 år siden og sluttede for 130.000 år siden, blev Danmark helt eller delvis dækket af isen mindst tre gange. Først kom isen fra nord og siden fra nordøst, hvor den for 160.000 år siden ikke bare dækkede Danmark, men også det meste af Holland, Tyskland og Polen. Sidste gang isen bevægede sig ind over Danmark, under istiden Saale, kom den fra østlige og sydøstlige retninger. Denne isstrøm havde sin største udbredelse for omkring 140.000 år siden og stod da med sin rand tæt på Jyllands nuværende vestkyst. Under hvert isfremstød blev jordmasser fjernet og flyttet, mens isen og smeltevandet aflejrede nye lag af ler, sand og grus. Det er disse aflejringer, som i dag udgør kernen i bakkeøerne.

I sidste mellemistid, Eem, lignede bakkeølandskabet et morænelandskab fra sidste istid. Landskabet var præget af bakker, dale og afløbsløse lavninger med søer og moser, som det i dag kan opleves øst for Hovedstilstandslinjen. Gennem sidste istids mere end 100.000 års varighed blev bakkeøerne dog forvandlet til et forblæst tundralandskab med et sparsomt plantedække af dværgbirk, pil og forskellige hårdføre urter. Ude foran isen kunne kulden trænge dybt ned i jorden, som var frosset året rundt. Kun om sommeren tøede de øverste jordlag op, og da den underliggende frostjord forhindrede vandet i at trænge dybere ned, blev de optøede jordlag mættet med vand. Det gjorde jorden sejtflydende, og som en samlet masse flød den langsomt ned ad bakkeøernes skråninger. Derved blev terrænets nærmeste lavninger fyldt op, og mellemistidens tørvelag begravet. I Hernings vestlige udkant ligger fx et tidligere søområde, som netop blev begravet af tykke aflejringer af flydejord fra sidste istid. Den nordlige del af området indgår i en af byens parker, mens den sydlige del er sportsplads med Teglpark Stadion. Søen, der lå her for mere end 120.000 år siden, var 900 m lang og 300 m bred. Det gør den til den største kendte danske sø fra mellemistiden Eem. I flydejorden er der også fundet et gytjelag med rester af varmekrævende planter fra Brørup Mildning, som er en periode med varmere klima i begyndelsen af sidste istid for ca. 100.000 år siden.

Jordflydningen betød, at store dele af bakkeølandskabet blev udjævnet. Derved mistede landskabet mange af de istidstræk, som ellers kendetegner et langt yngre morænelandskab fra sidste istid. Således mangler bakkeølandskabet mange af de afløbsløse lavninger, mens skråningerne er lange og jævnt opstigende og stejlest tæt på de højeste punkter. Kun hvor sidste istids smeltevandsfloder har skåret sig ind i bakkeøernes sider, kan man møde stejle skrænter ud mod den omgivende hedeslette. Det ses bl.a. ved den lille bakkeø Yllebjerg på Karup Hedeslette nordvest for Hodsager og i Skovbjerg Bakkeø ved Gottenborg vest for Arnborg. Andre steder hæver bakkeøerne sig med en så flad skråning, at overgangen mellem hedeslette og bakkeø nærmest bliver umærkelig.

De langstrakte bakkestrøg på Skovbjerg Bakkeø med bl.a. Trehøje og Tihøje anses for at være rester af randmoræner, som isen skubbede op under et genfremstød fra en nordøstlig retning under næstsidste istid. Jordflydningen under sidste istid har ikke helt formået at udjævne disse markante træk i det gamle istidslandskab. Ved udsigtspunktet på Trehøje og andre af bakkedragenes toppunkter kan man se halvrunde hulninger ind i skråningerne. Disse menes at være dannet på steder, hvor der under sidste istid lå snefaner sommeren igennem. Udskridning af jordmasser langs snefanens bagvæg og på snefanens overflade har bidraget til udformningen af hulningerne.

Da Nordøstisen under sidste istid stod ved Hovedstilstandslinjen øst for Herning Kommune, havde smeltevandsfloderne, der strømmede ud fra de talrige gletsjerporte i isens rand, frit løb mod vest. Et fletværk af smeltevandsstrømme aflejrede sand og grus ud over de lavereliggende dele af landskabet, som derved blev begravet.

Smeltevandet fossede nord om Skovbjerg Bakkeø og skabte Karup Hedeslette. Herfra løb det videre vestpå forbi Holstebro til den delvis isfri Nordsølavning. Senere løb smeltevandet mod nordvest til den delvis dødisfyldte Venø Bugt. Denne ændring betød, at smeltevandets vej blev kortere, og vandet gravede sig derfor ned i Karup Hedeslette, hvor det dannede den brede, fladbundede floddal, som i dag huser Karup Å. Da også dødisen i Venø Bugt smeltede bort, gravede smeltevandsfloden sig endnu dybere ned i Karupdalens bund. Den tidligere dalbund blev efterladt som en terrasse langs dalsiden, og dette fænomen blev gentaget, hver gang smeltevandsfloden skiftede udløb. De nederste terrasser i Karupdalen opstod, da isen smeltede i Skive Fjordlavningen, og smeltevandet derfor kunne løbe nordpå til Skive Fjord. Karupdalen er således en terrassedal eller en såkaldt »dal i dal«-dal med bevarede rester af ældre dalbunde, der ligger som brede terrasser langs dalsiderne.

I dag løber Karup Å stadig gennem den brede Karupdal mod udløbet i Skive Fjord. Vandet i den mæandrerende å presses ud i svingenes ydersider, hvor der sker erosion i brinkerne. Modsat foregår der aflejring i svingenes indersider. Åslyngene vandrer derfor nedstrøms, og mange steder har de i løbet af de seneste 100 år forskudt sig 20‑30 m mod nord. Når udsvingene afskæres, opstår der hesteskoformede søer, som efterhånden gror til. Det kan bl.a. ses ved Vormstrup øst for Haderup.

Fra andre gletsjerporte længere mod syd løb smeltevandet syd om Skovbjerg Bakkeø. Det skabte både Arnborg Hedeslette med Skjern Ådal og et landskab med talrige små bakkeøer som Vesterbjerge og Sandet syd for Sønder Felding og Lunen i Døvling Plantage.

Ved Søby og Fasterholt fjernede sidste istids smeltevandsfloder de ældre istidslag og afsatte flere meter sand direkte oven på ca. 14 mio. år gamle aflejringer fra Miocæn. Dengang var Vestjylland dækket af hav, hvorimod Østjylland var et vidtstrakt flodslette og deltaområde, der hang sammen med det skandinaviske grundfjeldsområde i Sverige og Norge. Fra det forvitrede grundfjeld fragtede floder sand og grus mod syd og sydvest ud på den vidtstrakte flodslette. Bevægelser i jordskorpen og svingninger i havvandstanden betød, at Herningegnen dengang vekslede mellem at være land og hav. I de perioder, hvor havet strakte sig langt ind over Jylland, blev der aflejret tykke sandlag, og når havet trak sig tilbage mod sydvest, blev der ophobet planterester i søer og ferskvandssumpe. Planteresterne blev senere til de brunkul, som fra 1. Verdenskrig og frem til 1960’erne blev gravet ved Søby og Fasterholt, Havnstrup og andre steder på Herningegnen. Brunkullene viser, at denne del af landet husede store skove i Miocæn.

I Søby-Fasterholt-området har den omfattende gravning efterladt et særpræget landskab af store, vandfyldte brunkulslejer omgivet af vældige ophobninger af opgravet jord. Desuden har gravningen fjernet de fleste spor fra den oprindelige hedeslette. Oppe i bakkeølandskabet kan man også finde nedlagte brunkulsgrave i områder, hvor de kulførende lag fra Miocæn kun ligger få meter under jordoverfladen. Det er bl.a. tilfældet ved Lille Spåbæk vest for Ørnhøj og ved Havnstrup vest for Herning.

Ude på de tørre, nøgne flodsletter og på dalenes terrasser førte istidens storme flere steder til en omfattende sandflugt. Fra sletterne blev sand blæst op på bakkeøerne, hvor landskabet mange steder præges af indsander.

Sandflugten vendte tilbage med fornyet styrke under Den Lille Istid i 1600- og 1700-tallet.

Store områder med indsander og toppede indlandsklitter findes især i Stråsø Plantage og på Vind Hede. Også Halkær Sande nordvest for Ørnhøj og egnen mellem Herning og Arnborg er præget af sandflugt. I Stråsø Plantage har sandflugten dannet parabelklitter.

De steder, hvorfra sandet blæste væk, blev til vidtstrakte stensletter med vindslebne sten. Eksempelvis er vindslebne sten talrige i de mange bunker af indsamlede marksten, som ligger langs vejene.

Læs mere om natur og landskab i Herning Kommune

Læs videre om

• Vind Hede
• Donsø Sande
• Knudmose
• Trehøje
• Ovstrup Hede

Læs også om

• Herning Kommunes geologi
• Herning Kommunes klima
• Kulturlandskabet i Herning Kommune
• Herning Kommunes skove
• Det åbne land i Herning Kommune
• Ferske vande i Herning Kommune
• Natur- og landskabsforvaltning i Herning Kommune

Se alle artikler om Landskaber