Disse mindesmærker omfatter to hovedgrupper, den ene er rejst for hedens opdyrkning og plantningssagen, den anden for afvanding og inddæmning. I perioden mellem 1850 og 1864 kom hedeopdyrkning og beplantning for alvor i gang. Den blev en virkelig folkesag efter krigen i 1864, hvor nederlaget førte til afståelse af hertugdømmerne, som var en markant del af den daværende danske stat.
Hedeselskabet blev grundlagt i 1866 med Enrico Dalgas som leder. På de mange mindesmærker, der er rejst for hedens forvandling til landbrugsjord og plantning af læhegn og plantager, hyldes initiativtagerne som gode samfundsborgere og ikke som dygtige forretningsfolk, selv om deres indsats også var rentabel for dem selv. Der er rejst fire statuer og 11 mindesten over Dalgas, og han er dermed den person uden for kongehuset, som der er rejst flest mindesmærker over. Et unikt monument over hedens opdyrkning er Kongenshus Mindepark sydvest for Viborg, der blev skabt af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen og indviet i 1953. Det er en hybrid mellem et natur- og kulturmonument, der rummer navne på 1.200 hedebønder, men intet centralt mindesmærke. Afvanding, inddæmning og digebyggeri for at skaffe landbrugsjord begyndte i 1780’erne, men tog for alvor fart i slutningen af 1800-tallet jævnsides med hedens opdyrkning.
Et af de største projekter var Lammefjordens udtørring, men indvindingen af land fik aldrig status som en samfundsopgave på samme vis som hedeopdyrkning, og kun 21 af de 96 mindesmærker for landvinding er rejst for den gruppe.
