Nærum var i middelalderen og ind i 1600-tallet den klart største landsby i Søllerød Sogn. Anlæggelsen af Dyrehavens nordlige del, Jægersborg Hegn, i slutningen af 1600-tallet betød dog en kraftig reduktion af byens jorder. Ved Nærums gadekær anlagdes tre lyststeder, bl.a. Sophiehøj, det senere Nærumgård, i midten af 1700-tallet.
I 1800-tallet udviklede Nærum sig i nogen grad til en håndværker- og arbejderby. Næringsfrihedsloven af 1857 ansporede til en række mindre håndværkervirksomheder langs hovedgaden, og samtidig beskæftigede Mølleåens industrier en større arbejderbefolkning. Siden blev arbejderbefolkningen forøget, da Skodsborg Hattefabrik, grundlagt i 1913, byggede en række arbejderboliger, der stadig findes.
Jernbanen kom med Lyngby-Vedbæk-banen til Nærum i år 1900. Strækningen Nærum-Vedbæk blev dog nedlagt allerede i 1923.
Ifølge en byplan fra 1943, der senere blev forkastet, var arealerne syd for Hovedgaden udlagt til erhverv og etagehusbebyggelse. Denne del af planen blev dog virkeliggjort i efterkrigstiden. Et større industrikvarter udviklede sig på arealerne nærmest hovedgaden. De vigtigste virksomheder her var Brüel & Kjær, som flyttede til Nærum i 1948, og Nærum Nylon, der blev etableret i Nærum i 1947. På samme tid blev der opført et større boligkvarter på sydsiden af den nyanlagte Skodsborgvej. Det hele kulminerede med opførelsen af Nærumvængebebyggelsen med torv 1950‑61.
Hørsholmvejens åbning i 1956 betød et vældigt løft for Nærum, men også, at byens jorder vest for motorvejen blev skilt fra. Nærum Station blev flyttet hertil i forbindelse med anlæggelsen af vejen, og arealerne blev siden bebygget med Egevang Syd (1966‑67) og Egevang Nord (1970‑73).
En del af det gamle industriområde blev efter årtusindeskiftet omdannet til boligkvarterer, og på Brüel & Kjærs gamle arealer ved hovedgaden tog Nærum Gymnasium i 2003 elever ind på en nybygget skole. De første studenter her blev udklækket i 2006.
