Landsbyen Gammel Holte, ca. 3 km øst for Kongevejen, opstod i middelalderen. Til landsbyens største gård, Holtegård, hørte fra 1600-tallet en større kro med kgl. privilegium til at brygge øl og brænde brændevin. Med anlæggelsen af den moderne kongevej i 1760’erne rykkede trafikken gennem Nordsjælland vestpå, og 1787‑88 tog ejeren af Holtegård konsekvensen og flyttede sin kro og brænderivirksomhed ned til Kongevejen. Med det fortsatte tilhørsforhold til Holtegård kaldtes stedet for Ny Holte Kro og Brænderigård (senere Ny Holte Bryggergård). Ud over kroen var de eneste bygninger i området blegmandens hus og et bomhus ved den såkaldte Røjels Bom.
1863‑64 anlagdes Nordbanen hen over landejendommen Dronninggårds jorder med et trinbræt, senere station ved Vejlesø. Selv om landsbyerne Søllerød og Øverød lå nærmere stationen, valgte jernbaneselskabet ved åbningen af banen i 1864 at navngive stationen efter kroen, i første omgang som Ny Holte Station, men snart blot Holte Station. Det oprindelige Holte blev derfor med tiden til Gammel Holte, dog først officielt i 1909.
Gennembruddet for villabyen Holte skete i 1895, da ejerne af Dronninggård solgte ejendommen til konsortiet A/S Dronninggaard. I de følgende år indledtes udstykning af landbrugsarealerne til bebyggelse. I 1896 frasolgtes endvidere lystgården Frederikslund få hundrede meter nord for Holte Station. Køberen, hofjægermester G.E. Grüner, spekulerede ligeledes i udstykning af de attraktive jorder, og da endelig også avlsgården, der lå på den oprindelige Dronninggårds plads ved Dronninggårds Allé, i 1896 blev frasolgt til tømrermester C.A. Tesch, fuldbyrdedes områdets udstykning på få år. Noget langsommere gik det med villabyggeriet, men omkring 1914 var Dronninggårdskvarteret i store træk udbygget.
Tanken i 1890’erne var at ombygge Næsseslottet til et hotel. I den forbindelse blev Holte Havn anlagt neden for stationen, en kanal fra 1700-tallet mellem Vejlesø og Furesø blev genudgravet, restauranten Jægerhuset opført ved Furesø, og ved Næsseslottet rejste arkitekten Axel Berg to pavillonbygninger.
Geelskov lå i vejen for, at Holte kunne udvikle sig til en egentlig stationsby. Forretningslivet, der i begyndelsen af 1900-tallet opstod langs stationsvejens nordside, var typisk nok: købmand, skomager, bank, vognmandsvirksomhed, installatør mv. På østsiden af Kongevejen ved Øverødvej blev der i 1900-tallets første årtier anlagt gas- og vandværk, men der blev aldrig tale om en samlet bebyggelse. Da linjen København-Holte åbnede i 1936, blev Holte en del af S-togsnettet.
Søllerøds første rådhus på Søllerødvej blev taget i brug i 1904. Efter års heftige diskussioner besluttede man i slutningen af 1930’erne at opføre et nyt rådhus. Arne Jacobsen og Flemming Lassen vandt i 1939 konkurrencen om rådhusbyggeriet, og forsinket af krigen kunne rådhuset indvies i marts 1942.
I et stykke fredskov på vestsiden af jernbanen og syd for Vejlesø gennemførtes 1968‑70 et større boligbyggeri. Området hed egentligt Tyvekrogen, men efter at planen ved en række transaktioner og mageskifter var faldet på plads, kaldtes bebyggelsen, der var tegnet af Ole Hagen, for Vejlesøparken.
I midten af 1970’erne blev der gjort endnu et forsøg på at skabe sammenhæng i bebyggelsen i Holte. Efter års forhandlinger gennemførtes 1972‑78 opførelsen af Holte Midtpunkt ved det nordvestre hjørne af Kongevejen og Holte Stationsvej. Byggeriet betød nedrivning af en lang række ældre forretnings- og håndværkerejendomme og resulterede siden i en større retssag, da bygherren overskred byggelinjerne. På modstående hjørne forsvandt ved samme lejlighed den 90 år gamle hotelbygning til fordel for et kontorhus i pagodestil.
