På den internationale scene har Danmark placeret sig med stærk opbakning til FN og NATO. De har været de to bærende søjler i det danske internationale engagement, og siden 2. Verdenskrig har det ofte været i et tæt samarbejde med Storbritannien og USA og siden med EU.
Danmark var blandt de 12 lande, der var med, da NATO blev oprettet i 1949. Siden har en række udvidelser mere end fordoblet antallet af medlemslande til 30. I dag står Danmark solidt forankret i NATO og har de seneste år bl.a. deltaget med soldater i NATO-missioner i Afghanistan, Irak og Kosovo, ved patruljeringen mod pirater ud for Somalias kyst, i den stående minerydningsstyrke og i håndhævelsen af de baltiske landes luftrum. Det sker ofte i tæt samarbejde med de britiske og amerikanske bidrag.
Det sikkerhedspolitiske samarbejde har dog ikke altid været problemfrit. I perioden 1982‑88 tog Danmark forbehold i NATO for en række beslutninger, først og fremmest vedrørende moderniseringen og udvidelsen af alliancens atomslagstyrke. NATO ønskede at opstille et antal atombevæbnede mellemdistanceraketter i Vesteuropa som modsvar til Sovjetunionens SS-20-raketter. Et flertal i Folketinget var imod, idet den borgerlige regerings støtteparti, Radikale Venstre, gik sammen med oppositionen. Det bragte regeringen i mindretal. De danske diplomater kom på overarbejde og måtte formulere en række fodnoter til beslutningerne i NATO.
Den kolde krigs afslutning omkring 1989 førte til en ny international situation, hvor der ikke længere var behov for danske fodnoter. Dermed kom Danmark tilbage ind i kernen af NATO-samarbejdet. Den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen besad endda posten som generalsekretær i NATO i perioden 2009‑14.
I den seneste danske Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi fra 2022 fremhæves behovet for at styrke NATOs evne til afskrækkelse og forsvar i lyset af Ruslands aggressive adfærd og vilje og evne til at bruge militære midler for at opnå sine strategiske mål, bl.a. i Ukraine. Derudover fremhæves behovet for at prioritere NATOs kamp mod terrorbevægelser samt deltagelse i FN’s fredsbevarende operationer. Efter en periode, hvor der efter den kolde krigs afslutning blev talt om nedrustning og fredelig sameksistens, er spændingerne i verden stigende, og det samme gælder Danmarks forsvarsbudget.
