Danmark i verden

Når talen falder på Danmarks forhold til omverdenen, vender mange, også i udlandet, stadig tilbage til vikingetiden (ca. 800‑1050), hvor Danmark i en periode var et stort rige. Mod slutningen af perioden fik Danmark med Nordsøimperiet under kong Knud den Store og kong Knud Hardeknud i perioden 1016‑42 den største udbredelse nogensinde. Imperiet bestod af Danmark, Norge, England og dele af nutidens Sverige. Efter Hardeknuds død gik imperiet dog i opløsning.

Siden gik det yderligere tilbage. Efter en række krige i 1600-tallet mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Det største arealtab skete, da Danmark måtte afstå Norge til Sverige i 1814 i forbindelse med fredsslutningen efter Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene.

Den næste store reduktion af Danmarks areal kom efter 2. Slesvigske Krig mod Østrig og Preussen i 1864, hvorefter Danmark måtte afstå de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det var her, Danmark for alvor blev en småstat.

Selv om Danmark ikke deltog i 1. Verdenskrig, fik landet dog en del af Slesvig tilbage, da Tyskland tabte, og en folkeafstemning efterfølgende viste tilslutning til en genforening mellem Nordslesvig og Danmark. Genforeningen fandt sted i 1920.

De mange justeringer af Danmarks grænser gennem historien har været med til at forme vores deltagelse i det internationale samarbejde og de alliancer, Danmark indgår i. De har ført til det Danmark, vi kender i dag.

De fleste danskere mener, at Danmark er et rimelig godt land. I en lang række internationale undersøgelser om tilfredshed med såvel livet som landet står Danmark højt på ranglisten. Den slags sammenligninger skal man tage med et gran salt, men der er ingen tvivl om, at danskerne har opbygget et stærkt og velfungerende samfund. Det er Danmark også kendt for i verden, hvor det danske demokrati og velfærdssamfund ofte bliver nævnt som et forbillede for andre lande.

Der har imidlertid også ved lejlighed været et negativt internationalt fokus på Danmark, som under den såkaldte Muhammedkrise, efter at avisen Jyllands-Posten i 2005 bragte en række satiriske tegninger af islams profet Muhammed, hvilket udløste voldsomme protester i en række muslimske lande.

Der var ligeledes international opmærksomhed om Danmark efter vedtagelsen af den såkaldte Smykkelov fra 2016, der gør det muligt for dansk politi at beslaglægge værdigenstande fra flygtninge, der ankommer til Danmark. Det udløste mere end 1.000 hovedsagelig negative artikler om Danmark i den internationale presse. En senere international undersøgelse viste dog, at de kriser ikke grundlæggende ændrede omverdenens syn på Danmark: Det er langt overvejende positivt.

Ikke mindst det nordiske og danske velfærdssamfund er noget af det, de nordiske lande og Danmark er kendt for i den større, internationale sammenhæng, og utallige internationale delegationer og forskere har studeret Danmarks såkaldte flexicurity-model, der går ud på et fleksibelt arbejdsmarked og et udbygget socialt sikkerhedsnet.

Danskerne sætter også selv pris på det samfund, de har bygget op. Danmark har flere gange, i hhv. 2012, 2013 og 2016, været udråbt til at være verdens lykkeligste land. I perioden 2019‑21 er Danmark dog blevet slået af Finland. Ranglisten offentliggøres i rapporten World Happiness Report. Den bygger dels på statistikker over, hvor rige landene er, samt den forventede levetid. Dels på en årlig opinionsundersøgelse, hvor man spørger et udsnit af befolkningen i 156 lande om, hvordan de har det. De bliver eksempelvis spurgt, om de har nogen, der kan hjælpe dem, hvis de får problemer, om de er tilfredse med deres frihed, om de har givet penge til velgørenhed, og om deres opfattelse af korruption i landet. De bliver også spurgt, om de har oplevet glæde og latter i den seneste tid.

I et andet indeks, OECD’s Better Life Index, bliver Danmark nr. ni ud af 41 primært rige lande. Den gode placering skyldes såvel danskernes høje indkomst, beskæftigelse, gode uddannelser, lange levetid (selv om befolkningen i Danmark lever kortere end befolkningerne i de øvrige nordiske lande) og relativt rene luft og vand. Danskerne er også gode til at hjælpe hinanden og til at stemme, når der er folketingsvalg, fortæller rapporten.

Det danske samfund fungerer også relativt godt i forhold til mange andre lande. Danskerne mener fx, at der er forholdsvis lidt korruption i Danmark. På trods af en række markante sager, der har fyldt meget i pressen i de seneste år, opfatter danskerne stadig Danmark som et meget lidt korrupt land. Danmark ligger sammen med New Zealand på en delt førsteplads med hensyn til, hvordan befolkningen opfatter korruptionen i deres land. Korruptionskarakteren har dog været svagt faldende de seneste år.

Det er nemt at starte en virksomhed i Danmark. I en international sammenligning af, hvor nemt det er at drive virksomhed, ligger Danmark helt oppe på fjerdepladsen, kun overgået af New Zealand, Singapore og Hongkong. Det skyldes bl.a., at det i Danmark er nemt at registrere en ny virksomhed, få kontrakter, betale skatter, eksportere og løse problemer, hvis ens virksomhed går konkurs.

Danskerne og danske universiteter samt virksomheder er også gode til at få nye idéer, og Danmark befinder sig på en sjetteplads på det globale innovationsindeks, kun overgået af Schweiz, Sverige, USA, Storbritannien og Holland. Det er bl.a., fordi man i Danmark er gode til at anvende it til at udvikle miljøteknologi og har mange forskere, der ofte har et tæt samarbejde med erhvervslivet.

At Danmark har en førende position inden for it, bekræftes også af en anden global karakterskala. I 2020 kom Danmark for anden gang i træk på en førsteplads med hensyn til offentlig digitalisering. Det er gået stærkt, siden den første danske elektroniske datamaskine, DASK, blev indviet i 1958. USA havde ganske vist fået en lignende computer (ENIAC) allerede i 1946, og svenskerne fik deres første computer (BESK) i 1953. Der foregår ofte debatter om de store it-projekter, der ikke forløber som planlagt, men i forhold til andre lande har Danmark velfungerende it-systemer, og man har været gode til at få næsten alle danskerne med på digitaliseringsbølgen. Mere end ni ud af ti danskere har således adgang til bredbånd.

Ovenstående er eksempler, hvor Danmark og danskerne skiller sig positivt ud. Der er andre områder, hvor det går knap så godt. Biodiversitet, andelen af skov og de danske udledninger af drivhusgasser er tre områder, hvor Danmark ligger i den forkerte ende af skalaen. Danmark ligger på plads nr. 132 ud af 189 med hensyn til den andel af landets areal, der er dækket af skov, og danskerne udleder ca. 11 tons CO₂-ækvivalenter pr. indbygger om året (2021). Det ligger lidt over gennemsnittet for EU.

Lidt overraskende ligger Danmark heller ikke helt i top med hensyn til ligestilling mellem kønnene. Der er dog sket meget, siden de danske kvinder i 1915 fik stemmeret og blev valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. Danmark var blot det tredje land i verden, der sikrede sådanne rettigheder – kun i New Zealand (1893) og Norge (1913) havde kvinderne fået disse rettigheder tidligere. Danmark fik med Nina Bang i 1924 verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering.

Ifølge den globale rangliste for ligestilling, Global Gender Gap Report 2020, er det Island, der har den højeste grad af ligestilling i verden, efterfulgt af Norge, Finland og Sverige. Danmark ligger på en fjortendeplads – efter lande som Nicaragua, Rwanda og Namibia. Det er især den økonomiske ulighed i Danmark, der trækker ned. Her er Danmark helt nede på 41.-pladsen, og det går den forkerte vej. Kvinder i Danmark får generelt lavere løn end mænd, og der er alt for få kvindelige ledere. Med hensyn til den politiske deltagelse er kun omkring en tredjedel af medlemmerne af Folketing, kommunalbestyrelser og regionsråd kvinder. Dog har Danmark siden årtusindskiftet haft to kvindelige statsministre.

I fremtiden bliver det endnu nemmere at følge med i, hvordan det går i Danmark. I september 2020 blev der fremlagt 197 målepunkter, der skal sikre, at man kan følge med i, hvordan Danmark og danskerne klarer det i forhold til de 17 verdensmål, FN vedtog i 2015. Målene, som skal nås frem mod 2030, sætter fokus på alt fra fattigdom, uddannelse, sundhed og ligestilling til miljø, beskæftigelse, energi, klima og institutioner.

På en række områder går det godt. Ud af de 197 målepunkter for bæredygtig udvikling har lidt under halvdelen haft en positiv udvikling i perioden 2015‑20. 31 % har ikke udviklet sig, mens 22 % har haft en negativ udvikling. Det gælder bl.a. i forhold til mindre ulighed (mål 10), livet på land (mål 15) og fred, retfærdighed og stærke institutioner (mål 16), hvor kun fem af målepunkterne har haft en positiv udvikling siden 2015.

Rapporten giver et væld af informationer om tingenes tilstand i dagens Danmark, og blandt de negative forhold ses det, at antallet af seksual- og voldsforbrydelser er stigende, og flere kvinder kommer på krisecentre.

Til gengæld overlever flere danskere en kræftsygdom, færre unge ryger hash og tobak, flere kommer i behandling for stofmisbrug, færre drikker for meget alkohol, og danskerne lever længere; den forventede levealder er steget med 0,7 år til 81,3 år siden 2015.

Flere unge får en ungdomsuddannelse, men op mod halvdelen af de unge føler sig nogle gange eller ofte ensomme eller stressede, mens de læser.

Forbruget af antibiotika til svin og kvæg i landbruget er faldende, der løber mindre kvælstof og fosfor ud i de danske farvande, der kommer flere økologiske landmænd, mere natur bliver beskyttet, og badevandet bliver renere.

Der kommer stadig mere vedvarende energi, CO₂-udledningen pr. forbrugt kilowatt-time falder støt, men de samlede udledninger af drivhusgasser er steget de sidste fem år, og danskerne producerer mere affald.

Og så bliver danskerne rigere: Hver dansker havde i 2020 i gennemsnit 20.000 kr. mere til forbrug end i 2015. Dog har coronakrisen fra 2020 ført til et fald i vores vækst og velstand.

Det går på mange områder fremad i Danmark. Men der er også udfordringer, og der er langt igen, før man kan kalde Danmark for et bæredygtigt land.

De storpolitiske forandringer og stigende spændinger i verden i de seneste år har gjort det stadig vanskeligere at sikre Danmark indflydelse udadtil. Danmarks vej til indflydelse på verden går i stigende grad gennem Bruxelles, hvor både EU’s og NATOs hovedkvarterer er placeret. Danmarks militære bidrag, udviklingspolitikken, indsatsen i FN og kampen for menneskerettighederne og for klimaet er dog fortsat områder, hvor danske diplomater, foreninger og i stigende grad danske virksomheder spiller en solid rolle.

Samtidig har globaliseringen medført, at danske virksomheder, foreninger, organisationer og politikere engagerer sig stadig mere i verden. Danskerne rejser stadig mere ud i verden, og gæster, venner, familiemedlemmer og kollegaer fra hele verden besøger i stigende omfang Danmark. Den teknologiske udvikling med internettet og sociale medier og bedre og billigere muligheder for at rejse har givet danskerne langt flere muligheder for at engagere sig i verden.

Med krige, konflikter, klimakrise, økonomisk krise, ulighed, migration og en lang række andre grænseoverskridende udfordringer er der i høj grad brug for et styrket internationalt samarbejde af den type, Danmark traditionelt har været en aktiv fortaler for.

Som et lille land er Danmark måske mere end nogensinde afhængig af samspillet og samarbejdet med den øvrige verden. Der er fortsat brug for et stærkt dansk internationalt engagement.

Redaktionen har bedt Francis Fukuyama, der er professor ved Johns Hopkins University og amerikanske forfatter, om at beskrive Danmark i verden – set udefra:

Danmark spiller en vigtig rolle i forestillingsverdenen hos de amerikanere, som tænker over deres eget land. For mange på den politiske venstrefløj fungerer Danmark som forbillede for et socialt demokrati med en velfærdsstat, som dækker fra vugge til grav, og som de meget gerne vil se gennemført hos sig selv. I min bog fra 2011, The Origins of Political Order, introducerede jeg idéen om »at blive som Danmark« af en anden grund. Origins og dens opfølger, Political Order and Political Decay (2014), fulgte den politiske udviklingsproces fra forhistorisk tid til i dag og så nærmere på de tre fundamentale institutioner, der tilsammen udgør et liberalt demokrati: en moderne stat, lov og ret samt mekanismer, der skal sikre demokratisk ansvarlighed. Jeg fremførte, at det vanskeligste at frembringe var den første, altså en moderne stat, der behandler sine undersåtter ligeligt som borgere, med et højtudviklet system til at yde tjenester og et lavt korruptionsniveau. Dette, og ikke velfærdsstaten, var Danmarks mest imponerende bedrift. Den internationale udviklingsbistand har under ledelse af Verdensbanken og nationale udviklingsorganisationer igennem mange år forsøgt at omskabe urolige lande som Afghanistan, Somalia og Syrien til noget, der ligner Danmark, med yderst begrænset succes. »At blive som Danmark« fremstår således som en umulig drøm for store dele af verden.

Årsagen til denne fiasko er i stor udstrækning af intellektuel beskaffenhed. I min tid som gæsteprofessor ved Aarhus Universitet bemærkede jeg, at mange danskere ikke forstod, hvordan deres land var nået dertil, hvor det er i dag. Danmarks befolkning nedstammede, når alt kommer til alt, fra vikinger, der, selv om de måske ikke var helt så blodtørstige, som man ofte forestiller sig det, ofte plyndrede og hærgede, og hvis erobringer bidrog til at forme den europæiske historie. Der findes ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor de vikinge- og normannerriger, der blev etableret i Danmark, Frankrig, England, Sicilien og Kyjiv, endte med at blive så forskellige. Den historiske udvikling var betinget af mange faktorer, hvor geografi, klima, militær rivalisering, teknologi og rene historiske tilfælde spillede vigtige roller.

Læs mere om Danmarks samfund og befolkning

Læs videre om

• Befolkningen i Danmark
• Uddannelse i Danmark
• Velfærdssamfundet i Danmark
• Styreformen i Danmark

Læs også om

• Danske værdier
• Norden og Danmark
• EU og Danmark
• FN og Danmark
• NATO og Danmark

Se alle artikler om politik og planer