Medierne har siden trykkekunstens opfindelse været et afgørende grundlag for den offentlige samtale. Det lokale dagblad skabte den sociale kontakt og indsigt i sin by og sit område og bidrog dermed til at binde lokalsamfundet sammen med identitet og fællesskab. På samme måde har de landsdækkende dagblade bidraget til at opbygge et sprogligt fællesskab og en national identitet. Medierne har således været »sociale medier«, længe før dette udtryk vandt indpas. Fra omkring årtusindskiftet gav teknologien mulighed for at udvikle nye forretningsmodeller og et helt nyt marked af medier. I 2022 var de mest dominerende udenlandske tjenester søgemaskinen Google, platforme som Facebook med Messenger, LinkedIn, Instagram, Snapchat, Twitter, TikTok og webportalen YouTube samt filmkanalerne Netflix, Viaplay og HBO Nordic m.fl.

Facebook var langt den største af disse platforme. 77 % af befolkningen havde oprettet en profil i 2019, mens færre end halvdelen var på LinkedIn, Instagram og Snapchat. Facebook var samtidig den platform, der blev anvendt oftest. 64 % af brugerne var på dagligt eller flere gange om dagen.

De udenlandske tjenester lagde allerede fra 2010 et voldsomt pres på det traditionelle danske mediemarked. I de efterfølgende år påpegede danske medieaktører og mediekommentatorer ofte, at de udenlandske platforme hentede halvdelen af den samlede annonceomsætning, som dermed ikke kom dansk medieproduktion til gode, men i stedet blev sendt videre til koncernernes hovedsæder, ofte i skattelylande som Irland. Spørgsmålet blev ikke adresseret i medieforliget i 2018, som i stedet fokuserede på at reducere udbuddet og antallet af kanaler fra DR. Modtrækket fra de danske medier var en større satsning på hjemmesider med betalingsmure og apps til smartphonen med videoklip samt for tv-stationerne lancering af streamingtjenester som dr.tv og TV 2 PLAY.

Den teknologiske udvikling har også givet mulighed for at udvikle nye dansksprogede medier med originalt indhold. Altinget.dk blev grundlagt i år 2000 af Rasmus Nielsen som et medie med fokus på dansk politik. Siden udviklede netmediet over 20 emneorienterede portaler som fx Altinget Arbejdsmarked, Altinget Arktis, Altinget By og Bolig samt Altinget Civilsamfund. Tilsvarende har JP/Politikens Hus udviklet Watch Medier, der har oprettet portaler for særlig interesserede inden for fx finans, shipping, medier, energi og fødevarer. Netmedierne Zetland og Føljeton opstod i hhv. 2012 og 2015 som alternative nyhedssites. Zetland har siden udviklet sig til et lydmedie med få, større fortællinger, mens Føljeton har skabt seks supplerende nichenyhedsbreve. Lokalt blev der i 2020 skabt medier som fx Nordtinget.dk, som fra Aalborg dækker dansk politik med særligt blik for den nordjyske vinkel, samt kommercielt baserede digitale ugeaviser til kommunerne under navne som Vores-Hellerup.dk, Vores-Aarhus.dk osv.

Sproget på de sociale medier

Den digitale kommunikation og de sociale medier har igennem de sidste 30 år ikke blot påvirket den offentlige debatform, men også bidraget til nye eksperimenterende måder at skrive dansk på. De tidlige telefoners begrænsede tastatur inspirerede især de unge til at udvikle et nyt chat- og sms-sprog. Blandt de karakteristiske træk er rebusskrift, forkortelser og smileyer:

»Vi r 1 stak deffe quakere som ønsker at ha det sjawt … see u out there …«

Både engelske forkortelser, fx OMG (oh, my God) og LOL (laughing out loud), og danske, fx FASAG (falder af stolen af grin) eller GH (griner højt), blev taget i anvendelse.

Selv om telefonerne efterhånden har givet mulighed for udnyttelse af et fuldt tastatur, lever mange af forkortelserne videre i samtalerne på Twitter, Facebook og andre steder.

Især humørikonerne, de såkaldte smileyer eller emotikoner, som i begyndelsen blev skabt ved hjælp af elementer på tastaturet, fx :), :-( og ;), er blevet særdeles populære. Nu findes der et stort og farverigt ikoninventar på enhver smartphone, og i 2015 blev en smiley, der græder af grin, endda kåret til årets ord i Storbritannien.

Der er imidlertid ikke noget, der tyder på, at chat- og sms-sprog har påvirket andre sproglige genrer.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks kultur og trossamfund

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om medier