I det meste af oldtiden var bosætningen især koncentreret mod øens nordøstlige kyst og Det Sydfynske Øhav, om end hele øen har været intensivt udnyttet til landbrug. Øens synlige fortidsminder domineres af storstensgrave, selv om mange er sløjfet for omkring 100 år siden for at give plads til landbrug.
Amulet med besværgelse, der er anvendt til at beskytte mod dæmoner og elverfolk. Af Langelands Museum.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Ærø Kommune
Tidslinje over oldtiden i Ærø Kommune.
Karolingermønt af sølv fra Havsmarken. Ganske usædvanligt er der på Havsmarken fundet 15 karolingermønter slået i Frankerriget i 800-tallet, hvilket gør fundet til et af de største af sin art i Danmark.
Karolingermønt af sølv fra Havsmarken. Ganske usædvanligt er der på Havsmarken fundet 15 karolingermønter slået i Frankerriget i 800-tallet, hvilket gør fundet til et af de største af sin art i Danmark.
Amulet af en tynd, 4 x 4 cm stor blyplade fundet ved Bregninge, hvorpå der med minuskler er skrevet en latinsk inskription, der lyder: »Gordin Ingor dan«. Et tredje ord mangler imidlertid, idet der skulle have stået »Gordan, Gordin og Ingor dan«, som det kendes fra andre amuletter fundet i Danmark. Der er muligvis tale om en besværgelse anvendt til at beskytte mod dæmoner og elverfolk.
Ældre stenalder
De ældste spor af mennesker på Ærø er nogle skafttungespidser fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) fundet ved Ommelshoved nord for Marstal. I dette højt beliggende område, hvor rensdyr i senistiden ofte passerede forbi i deres sæsonmæssige vandringer, kan der både have ligget en boplads og en jagtstation.
At Ærø var tæt beboet i den resterende del af ældre stenalder (ca. 10.500-ca. 3950 f. Kr.), dokumenterer marinarkæologiske fund fra øens kystnære farvande tydeligt, men der er ikke gjort nogen fund på selve øen fra perioden, således som det ellers kendes fra det meste af det øvrige Danmark. Ved Ærøs nordkyst, der modsat sydkysten er præget af mange bugter, småøer og lavt vand, er fundet nogle af de vigtigste oversvømmede bosættelsesspor fra ældre stenalder. Ved indsejlingen til Ærøskøbing, det såkaldte Møllegab nær den lille ø Dejrø, blev der i begyndelsen af 1970’erne udgravet en del af et bosættelsesområde fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.). Redskaber af ben, hjortetak og træ blev fundet i store mængder sammen med masser af flintredskaber. Lignende spor findes langs hele nordkysten ud til Næbbet ved Skjoldnæs. Her er fundet Danmarks eneste komplette gaffelformede fiskelyster af træ fra stenalderen med besnøring af lindebast; den blev anvendt i datidens ålefiskeri.
Yngre stenalder
Bosættelsen i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) på Ærø er sparsomt belyst. Der er dog gjort mange opsamlingsfund af bearbejdet flint og redskaber, heriblandt økser, skrabere, bor og kværnsten, bl.a. i området øst for Gråsten Nor, hvor der formentlig har ligget flere bopladser i perioden. Husrester dateret til ca. 3500-ca. 3200 f. Kr. er fundet hhv. umiddelbart nord for Store Rise og ca. 1 km sydvest for Olde. De tidlige bønders storstensgrave fra samme del af yngre stenalder findes også over hele øen.
Området mellem Ærø, Langeland og Fyn blev først relativt sent oversvømmet ved stenalderens store havstigninger. Derfor er der ud for nogle af holmene ved Marstal fundet store mængder økseplanker og færdige økser fra yngre stenalder.
Bronzealder
Der er ikke bevaret gravhøje fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) på Ærø, men tidligere var der mange, og øen må have været præget af bosætning. Omkring år 1900 blev oldsager fra flere høje indsendt til Nationalmuseet, når de blev sløjfet. Et af disse er et hængekar dateret til yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.), som museet ikke var interesseret i. Det blev fundet i 1882 og solgt til en engelsk samler og kan således i dag ses på Ashmolean Museum i Oxford. Herudover er brandgrave uden høje fundet flere steder. De senere års mange detektorfund er i flere tilfælde fundet i ødelagte bronzealdergrave. Blandt dem er flere fine fund, heriblandt et fragmenteret bronzesværd fundet nær Vester Bregninge.
Jernalder
Jernalderens bosætning træder fortrinsvis frem via en række flotte fund i området omkring Havsmarken og Eske på den sydlige del af øen. Andre steder på øen har detektorførere fundet romerske sølvmønter og hjemlige spænder af bronze, som viser, hvor bebyggelserne lå.
Vikingetid
Langs den østvendte kyststrækning ved Havsmarken var der i 800-tallet en betydelig handelsaktivitet. Stedet er næsten udelukkende kendt gennem de tusindvis af metalgenstande, som er fundet med detektor. Blandt fundene, som tyder på handelsaktiviteter, er vægtlodder og sølvklip, dvs. stumper af smykker og mønter klippet i stykker efter vægt. På Havsmarken foregik også en produktion af smykker og andre metal sager, hvilket smelteklumper af sølv og bronze viser. Kontakterne gik vidt ud i verden, hvilket ses af mønternes oprindelse i det islamiske område og Karolingerriget. Særligt antallet af karolingermønter fra det nuværende Frankrig viser, at Havsmarken har været en handelsplads med en særlig status.
En sådan handelsplads har krævet, at en kongemagt kunne garantere sikkerheden i markedstiden, som lå i samme periode hvert år. Markedet må have tiltrukket folk fra et stort område, sikkert også ud over kongemagtens domæne, og har ligget på Ærø, fordi det var let at rejse til med skib.
Videre læsning
Læs mere om historie i Ærø Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Ærø Kommune
- 1536-1850 i Ærø Kommune
- 1850-1920 i Ærø Kommune
- 1920-1970 i Ærø Kommune
- 1970-2007 i Ærø Kommune
Se alle artikler om Oldtid
