Allerød er en kommune med borgerligt flertal, hvor Venstre og Det Konservative Folkeparti i en ofte tæt rivalisering har været de dominerende partier siden kommunens dannelse i 1970, og på skift har de besat borgmesterposten i lange perioder.

Som velhaverkommune med få sociale problemer har Allerød holdt et lavt skatteniveau. Udgiftsmæssigt er kommunen udfordret af et stigende antal ældre, og det har derfor høj prioritet at tiltrække nye borgere i den erhvervsaktive alder.

Kommunens politiske landskab

Allerød Rådhus.

.

Da den landspolitiske aftale om Strukturreformen i juni 2004 blev en realitet, var Allerød Kommune med et indbyggertal over 20.000 og udsigt til fortsat vækst ikke tvunget til en sammenlægning.

Borgmester Eva Nejstgaard (K) argumenterede imidlertid for, at det ville være bedst med en større enhed. Den eneste realistiske mulighed viste sig at være en fusion med Hillerød Kommune mod nord. Beslutningen endte med at splitte byrådet, og den blev lagt ud til folkeafstemning. Den 18. november 2004 stemte 70,3 % for fortsat selvstændighed, mens 28,6 % støttede en sammenlægning med Hillerød Kommune.

Trods det sikre borgerlige flertal har Venstre og Det Konservative Folkeparti i perioder haft svært ved at samarbejde og ofte været uenige om større beslutninger.

Efter at Venstre havde haft borgmesterposten siden 1970, opstod der op til kommunalvalget i 1993 en intern splittelse i partiet, der fik den daværende borgmester, Preben Nybo Andersen (V), til at trække sig. Det banede vejen for 24 år med konservative borgmestre. Først Eva Nejstgaard (K) fra 1994 til 2008 og herefter Erik Lund (K), som ved valget i 2009 fastholdt borgmesterposten efter en kaotisk konstituering, hvor Venstre først troede, de havde opbakning fra et flertal.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Allerød Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 3 3 4 5 4
B. Radikale Venstre 1 1 1 1 1
C. Det Konservative Folkeparti 5 4 6 5 7
D. Nye Borgerlige - - - - 0
F. Socialistisk Folkeparti 3 4 1 2 2
I. Liberal Alliance - - 0 0 0
O. Dansk Folkeparti 0 1 1 0 0
V. Venstre 6 4 4 5 6
Ø. Enhedslisten - 0 1 1 1
Å. Alternativet - - - 0 -
D. Det Nye Allerød - 2 2 - -
E. Lokallisten for Allerød 1 1 - - -
E. Vores Allerød - - - 1 -
R. Blovstrød Listen 2 1 1 1 -
I alt 21 21 21 21 21
Kvinder 6 9 7 4 5
Mænd 15 12 14 17 16
Stemmeprocent 77,8 % 76,6 % 82,0 % 81,1 % 78,9 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

For at undgå en gentagelse ved kommunalvalget i 2013 støttede spidskandidaterne fra både Venstre og Det Konservative Folkeparti på efterårets vælgermøder, at det største parti burde besætte borgmesterposten efter valget. Selv om de konservative med seks mandater endte med at blive størst, gik Venstre imod, at Erik Lund (K) fortsatte som borgmester.

Folketingsvalg 2007, 2011 2015, 2019 og 2022 i Allerød Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 16,5 % 15,4 % 21,6 % 18,6 % 20,5 %
B. Radikale Venstre 8,8 % 14,0 % 8,1 % 14,2 % 7,0 %
C. Det Konservative Folkeparti 17,0 % 8,7 % 7,3 % 14,4 % 8,8 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,8 % 3,1 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,7 % -
F. Socialistisk Folkeparti 10,6 % 7,4 % 4,2 % 7,1 % 8,8 %
I. Liberal Alliance - 8,1 % 12,6 % 3,4 % 9,6 %
K. Kristendemokraterne 0,6 % 0,4 % 0,5 % 1,0 % 0,3 %
M. Moderaterne - - - - 12,1 %
O. Dansk Folkeparti 9,9 % 8,5 % 15,0 % 5,5 % 1,6 %
P. Stram Kurs - - - 0,9 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,4 %
V. Venstre 30,5 % 33,4 % 21,8 % 24,0 % 17,8 %
Y. Ny Alliance 4,7 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 3,5 %
Ø. Enhedslisten 1,4 % 4,0 % 5,0 % 4,7 % 3,6 %
Å. Alternativet - - 3,9 % 2,6 % 2,8 %
Stemmeprocent 92,1 % 93,3 % 92,3 % 91,4 % 91,7 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK

Det førte til en ny lang konstitueringskrise, hvor Allerød blev omtalt som »kupkommune«. Situationen var længe fastlåst, da Enhedslisten nægtede at være den afgørende stemme i et byråd, hvor ti pegede på Erik Lund (K), og ti pegede på John Køhler (V). Først da Erik Lund (K) trak sit kandidatur, lykkedes det at få flertal for en konstituering med Jørgen Johansen (K) som borgmester.

Ved valget i 2017 stillede Venstre med en ny spidskandidat, der ikke havde været involveret i 2013-krisen. Det lykkedes Karsten Längerich (V) at gøre en ende på 24 år med en konservativ borgmester i kommunen. En bred konstitueringsaftale fastslog, at den største prioritet var at øge velfærden, herunder at gennemføre et permanent løft i normeringerne.

Ved 2021-valget blev Det Konservative Folkeparti valget vinder med den tidligere borgmester Jørgen Johansen i spidsen. Partiet gik frem med 9,6 % og kom tæt på en tredjedel af stemmerne.

Trods den konservative fremgang kunne den siddende borgmester, Karsten Längerich (V), sikre sig en periode mere ved en konstitueringsaftale mellem Venstre, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre.

Kommunal service og beskatning

Allerød har et af de højeste beskatningsgrundlag pr. indbygger blandt landets kommuner. Sammen med nabokommunerne Rudersdal og Hørsholm har Allerød samtidig en af de laveste skatteprocenter i Nordsjælland. Serviceniveauet er tæt på landsgennemsnittet, men er faldet fra 2008 til 2017.

En omdiskuteret økonomisk beslutning var kommunens køb af Crimphuset for 78 mio. kr. Huset var oprindelig opført i 2000 af televirksomheden Crimp A/S, og det blev i 2005 taget i brug som kommunens nye rådhus.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Kommunens kraftige vækst i 1970’erne med stor tilflytning giver en generation senere flere udfordringer. Mange indbyggere er tæt på pensionsalderen, og samtidig trænger bl.a. skoler og daginstitutioner til renovering og fornyelse.

Planstrategien for 2015 havde overskriften »Fælles udvikling i balance« med henvisning til balancen mellem udbygning af hhv. boliger og arbejdspladser og mellem befolkningsudvikling og udbygning af de kommunale ydelser.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Allerød Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2008 2017
Serviceniveau (DK = 1,00) 1,16 1,03
Udskrivningsprocent 25,3 % 24,3 %
Grundskyldpromille 22,8 ‰ 22,8 ‰

*ØKONOMI‑ OG INDENRIGSMINISTERIET – NOEGLETAL.DK

Et centralt led i planlægningen er at skabe attraktive rammer for en række nybyggerier, som i tiåret 2018‑27 skal tiltrække bl.a. børnefamilier. Det vil ifølge planerne betyde en vækst i antallet af erhvervsaktive. Udbygningen af erhvervs- og boligområder planlægges især i byområdet Lillerød-Blovstrød inden for rammen af den såkaldte trekløverstruktur, hvor grønne kiler rækker helt ind til bymidten og Allerød Station. De to største byudviklingsområder er »Det nye Blovstrød« og »Teglværkskvarteret«.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Allerød Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer