Gladsaxe Kommune har en lang tradition for socialdemokratiske borgmestre. Byrådet har lagt stor vægt på at udvikle de erhvervsområder, der har gjort Gladsaxe til landets største industrikommune. De store velfærdsområder er blevet prioriteret, samtidig med at beskatningsniveauet er blandt de laveste i landet. Efter i mange år at have betragtet kommunen som fuldt udbygget med boliger har byrådet i Gladsaxestrategien 2018‑22 sat nye mål for nybyggeri og byudvikling.

Kommunens politiske landskab

Siden Herlev i 1909 blev udskilt, har Gladsaxe Kommune haft den nuværende afgrænsning. Som for mange af Københavns andre omegnskommuner førte hverken Kommunalreformen i 1970 eller Strukturreformen i 2007 til ændringer.

Da kommunen i 1960’erne nåede over 70.000 indbyggere, var der intet pres for sammenlægninger. Samtidig fik kommunen i 1960’erne med den karismatiske borgmester Erhard Jakobsen en stærk identitet og et image af at være foregangskommune på flere områder, hvilket fik nogle til at tale om »selv-Gladsaxe«.

Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, var der heller intet politisk ønske om sammenlægninger. Allerhøjst kunne der siges en vittighed om, at forudsætningen for Herlevs udskillelse var bortfaldet, idet den nu også var en forstadskommune. Byrådet lod dog forstå, at man ikke på forhånd ville afvise en eventuel anmodning fra mindre nabokommuner om et forpligtende samarbejde, men det blev aldrig aktuelt.

Siden 1913 har borgmesteren i Gladsaxe Kommune været socialdemokrat. Ved kommunalvalgene fra 2005 til 2017 har Socialdemokratiet i alle årene haft ca. 40 % af pladserne i byrådet og har i alle årene været langt det største parti.

Socialdemokratiet har uden de store vanskeligheder kunnet fastholde borgmesterposten, men det har varieret fra valg til valg, hvilke partier der er indgået i konstitueringen. I perioden 2008‑13 var det i gennemsnit omkring 80 % af byrådet, der var med i det årlige budgetforlig.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Gladsaxe Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 11 9 10 10 8
B. Radikale Venstre 1 1 1 2 2
C. Det Konservative Folkeparti 2 3 1 1 3
D. Nye Borgerlige - - - - 0
F. Socialistisk Folkeparti 2 5 2 2 3
I. Liberal Alliance - 0 1 0 0
K. Kristendemokraterne - - - - 0
O. Dansk Folkeparti 2 2 3 2 1
V. Venstre 4 4 4 5 4
Ø. Enhedslisten 3 1 3 3 3
Å. Alternativet - - - 0 -
L. Lokallisten Gladsaxe - - - - 1
I alt 25 25 25 25 25
Kvinder 11 9 12 11 16
Mænd 14 16 13 14 9
Stemmeprocent 66,3 % 62,7 % 68,4 % 65,7 % 62,4 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Ved folketingsvalget i 2015 fik Socialdemokratiet knap 30 % af stemmerne i kommunen, mens det ved kommunalvalget i 2017 var 36 %. Det gav partiet ti mandater i kommunalbestyrelsen.

Ved valget i november 2021 mistede Socialdemokratiet to pladser – fra ti til otte – men beholdt alligevel borgmesterposten. Enhedslisten og Venstre er med hver fire pladser de næststørste partier i kommunalbestyrelsen. Den 24. november konstituerede borgmester Trine Græse (S) sig med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Lars Abel, der har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 1970. I forbindelse med konstitueringen valgte Lars Abel at bryde med Det konservative Folkeparti og fortsætte som løsgænger.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Gladsaxe Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 27,7 % 26,0 % 29,8 % 25,6 % 27,6 %
B. Radikale Venstre 6,7 % 12,7 % 6,7 % 12,5 % 6,4 %
C. Det Konservative Folkeparti 10,7 % 5,4 % 3,1 % 6,5 % 4,8 %
D. Nye Borgerlige - - - 1,9 % 2,4 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,9 % -
F. Socialistisk Folkeparti 15,6 % 9,7 % 5,4 % 11,8 % 11,6 %
I. Liberal Alliance - 4,7 % 7,7 % 2,5 % 7,3 %
K. Kristendemokraterne 0,5 % 0,4 % 0,5 % 0,9 % 0,4 %
M. Moderaterne - - - - 10,9 %
O. Dansk Folkeparti 13,3 % 11,6 % 17,5 % 7,2 % 3,2 %
P. Stram Kurs - - - 1,7 % -
Q. Frie Grønne - - - - 1,8 %
V. Venstre 18,4 % 20,3 % 13,7 % 16,1 % 9,5 %
Y. Ny Alliance 3,6 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 3,1 %
Ø. Enhedslisten 3,4 % 9,2 % 10,0 % 8,8 % 6,9 %
Å. Alternativet - - 5,6 % 3,4 % 3,9 %
Stemmeprocent 87,4 % 88,2 % 85,4 % 84,6 % 83,2 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Det samlede kommunale beskatningsniveau er blandt de ti laveste i landet, højere end Gentofte, men lavere end nabokommunen København og på niveau med Herlev. Efter det mål, Økonomi- og Indenrigsministeriet anvender, er serviceniveauet imidlertid kun lidt under gennemsnittet i hele landet.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Gladsaxe Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2008 2017
Serviceniveau (DK = 1,00) 1,01 0,97
Udskrivningsprocent 24,0 % 23,8 %
Grundskyldpromille 23,0 ‰ 23,0 ‰

*ØKONOMI- OG INDENRIGS – MINISTERIET – NOEGLETAL.DK

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Et regnbed med stauder er placeret foran Gladsaxe Rådhus. Kommunen satser på grønne regnvandsløsninger, hvor bl.a. søer og regnbede skal forhindre oversvømmelser ved skybrud. Det sker især i klimakvarteret i området omkring Høje Gladsaxe Park, som er et af Danmarks større klimatilpasningsprojekter. Projektet skal sikre, at over 80 % af regnvandet fra tage og faste belægninger kan sive ned i området.

.

I flere årtier har det været den officielle politik, at Gladsaxe var en fuldt udbygget kommune. Byrådet har imidlertid skiftet tilgang til planlægningen. I borgmesterens forord til Gladsaxestrategien 2018‑22 hed det således:

»Gladsaxe er dermed ikke længere en fuldt udbygget kommune, sådan som vi længe har sagt til os selv. Vi skal skabe nye muligheder for boligbyggeri, og vi har fokus på udvikling af tætte, bæredygtige bymidter og områder omkring stationerne. Samtidig skal vores eksisterende boligområder være tidssvarende og attraktive i fremtiden. Det kræver, at vi fortsat skaber en levende by med de bedste rammer for et aktivt fritidsliv.«

Den seneste kommuneplan ser Gladsaxe som en del af storbyen København og en væsentlig aktør i arbejdet for at fastholde og skabe vækst og udvikling i hovedstadsregionen. Derfor satser kommunens vækststrategi på flere arbejdspladser ved at tiltrække og fastholde økonomisk bæredygtige virksomheder. Målet er at tiltrække flere borgere, der bidrager med ressourcer til fællesskabet.

Disse mål søges først og fremmest realiseret gennem omdannelse og fortætning af eksisterende byområder, ikke mindst gennem at udvikle traditionelle erhvervskvarterer til moderne såkaldte funktionsblandede områder. Det gælder først og fremmest to steder i kommunen; det ene omfatter dele af Bagsværd Erhvervskvarter og betegnes Bagsværd Bypark, det andet er et område langs Ring 3, der betegnes Ringbyen. Den letbane, der er planlagt omkring København, anses for at være et væsentligt instrument til fremme af byomdannelsen.

Et omfattende regnvandsprojekt har skabt nye landskabstræk i kommunen, bl.a. med Skybrudsparken ved Høje Gladsaxe Vej.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Gladsaxe Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer