1920-1970 i Gladsaxe Kommune

Omkring 1930 etablerede flere større industrivirksomheder sig nær Buddinge Station, mens andre industrier lå spredt blandt villaerne i Søborg. Det var ikke en ønsket udvikling. Bygningskommissionen skred ind i 1935, og i 1936 vedtog Gladsaxe Sogneråd at etablere et egentligt industrikvarter i Gladsaxe. Gladsaxe Industrikvarters ca. 120 ha store område blev skabt ved at opkøbe flere gårde, og industrikvarteret var et af hovedstadens største industriområder.

Firmaer som Monberg & Thorsen og Dyrup havde etableret sig i industrikvarteret i Gladsaxe allerede i hhv. 1934 og 1935, og i efterkrigstiden flyttede flere virksomheder hertil, bl.a. Skandinavisk Tobakskompagni A/S (siden Scandinavian Tobacco Group). Virksomhederne i det nye industrikvarter slog sig sammen i det, der populært blev kaldt Gladsaxe Industrisammenslutning. I 1961 var alle industrikvarterets grunde solgt.

I 1950’erne opstod der også et industrikvarter i Bagsværd, der kom til at være ca. 50 ha stort, og hvor medicinalvirksomheden Novo Nordisk A/S’ hovedsæde kom til at ligge. I 1965 blev også Mørkhøj Industrikvarter udlagt, der kom til at strække sig over 60 ha og hen til Gladsaxe Trafikplads. Industrikvarteret kom til at blive kaldt »automobilbyen«, fordi mange bilfirmaer slog sig ned i området. Fra 1990’erne har industriområderne i stedet heddet erhvervskvarterer.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

• Kulturlandskabet efter 1850
• Bebyggelse og erhverv i middelalderen
• Bebyggelse og erhverv 1536-1850
• Bebyggelse og erhverv 1850-1920
• Bebyggelse og erhverv 1970-2007

Ved indvielsen af P.O. Pedersen Kollegiet i Bagsværd i 1964 kunne borgmester Erhard Jakobsen ikke dy sig for at lade en provokerende bemærkning falde i åbningstalen. Kommunen havde tilladt byggeriet, inden der forelå ministeriel godkendelse af den nye lokalplan, og i talen konstaterede Jakobsen, at Gladsaxe Kommunes ansatte i fremtiden måtte passe på ikke at ryge i fængsel, hvis man da »… skal rette sig efter ministeriet«. Denne episode indkapsler meget af essensen ved Erhard Jakobsens virke som borgmester i Gladsaxe. Det gik ofte hurtigt, og borgmesterens person fyldte meget. Hans ambition var at sætte Gladsaxe på danmarkskortet som andet og mere end blot en forstad til København.

Erhard Jakobsen (1917‑2002) var uddannet cand.polit. og blev i 1958 valgt for Socialdemokratiet som borgmester i Gladsaxe Kommune. Hans borgmestertid 1958‑74 var stort set sammenfaldende med den økonomiske højkonjunktur i Danmark. Erhard Jakobsens ambition var, at Gladsaxe skulle være en foregangskommune for den socialdemokratiske vision om opbygningen af en velfærdsstat, der kunne skabe rammerne for et godt liv økonomisk, socialt og kulturelt.

Borgmestertiden i Gladsaxe Kommune var karakteriseret af virkelyst og fart. Af eksempler kan nævnes opførelsen af et stort antal boliger i Værebro Park og Høje Gladsaxe og sikring af arbejdspladser ved opførelse af nye industrikvarterer i kommunen, åbningen af Gladsaxe Teater og TV-Byen samt nye fritidstilbud som skøjtebane og friluftsbad. Desuden blev Bagsværd Sø opkøbt af kommunen med dertilhørende afholdelse af internationale mesterskaber i roning.

I det nære liv i Gladsaxe Kommune karakteriseredes Erhard Jakobsens virke af åbenhed, og han blev af tilhængere elsket for sin umiddelbare kontakt til kommunens borgere. Ved folketingsvalget i 1970 blev 85 % af stemmerne på Socialdemokratiet i Gladsaxe afgivet til borgmesteren selv. I 1973 brød Jakobsen med Socialdemokratiet og stiftede partiet Centrum-Demokraterne (CD), der bragede ind i Folketinget med 14 mandater ved det såkaldte jordskredsvalg i december samme år. Ved kommunalvalget året efter fik Socialdemokratiet i Gladsaxe blot 9 mandater mod 17 i 1970.

Erhard Jakobsen var en af de første politikere i Danmark, som for alvor forstod 1960’ernes massemedievirkeligheds konsekvenser og muligheder for politikere. Han talte hurtigt og i et letforståeligt sprog og forstod at skabe medieomtale af Gladsaxe Kommune, mens kritikere anklagede ham for selviscenesættelse og populisme. Uomtvisteligt er det, at Erhard Jakobsen skabte medieomtale gennem eksempelvis tamburparader med Gladsaxe Pigegarde med deltagelse af rejsebureaukongen Simon Spies og skuespilleren Poul Bundgaard samt spektakulære kulturudvekslingsprogrammer, hvor landbefolkning fra Vestsjælland blev kørt i busser til Gladsaxe Kommune. Erhard Jakobsen skabte også mediedækning ved at holde åbningstalen ved svømme-VM på flere europæiske sprog og gennem sin medvirken i det populære radioprogram »Spørg bare«. Som modsvar til John Mogensens dansktophit »Der er noget galt i Danmark« fra 1971 indspillede han samme år sangen »Dybbøl Mølle maler stadig!«, hvilket fik John Mogensen til at udgive sangen »Erhard« som modsvar.

I 1972 stiftede Erhard Jakobsen under stor mediebevågenhed Aktiv Lytterkomité, i 1976 omdøbt til Aktive Lyttere og Seere. Foreningen ønskede alsidighed i Danmarks Radios udsendelser og var især kritisk over for Børne- og Ungdomsafdelingen, som den mente udnyttede programmerne til ensidig socialistisk og venstreorienteret propaganda. En særlig yndet skydeskive var chefen for B&U-afdelingen 1968‑2000, programchef Mogens Vemmer.

Efter borgmestertiden i Gladsaxe var Erhard Jakobsen bl.a. medlem af Europa-Parlamentet 1973‑87 og 1988‑94 samt minister for økonomisk samordning 1987‑88 for CD i Poul Schlüters Firkløverregering.

Mere om politik og uddannelse i kommunen

• Politik og uddannelse 1850-1920
• Politik og uddannelse 1970-2007