Middelalderen i Gladsaxe Kommune

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Gladsaxe Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Ved middelalderens begyndelse var bebyggelsen allerede veletableret. Hovederhvervet var landbrug med korndyrkning og husdyrhold. En overskudsproduktion herfra kunne sælges til bl.a. København. Den senmiddelalderlige krise gav sig udslag i bl.a. mangel på arbejdskraft.

Administrativ inddeling

Den nuværende Gladsaxe Kommune består af det middelalderlige Gladsaxe Sogn, der da også omfattede de senere selvstændige sogne. Kommunen lå i Støvnæs Herred, fra senmiddelalderens slutning også kaldet Sokkelund Herred, der administrativt hørte under Københavns Slots Len. I gejstlig henseende lå hele den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Den romanske Gladsaxe Kirke blev i senmiddelalderen udvidet med et langhuskor og et vesttårn opført i teglsten med bånd af kridtsten. Fra 1505 til 1934 hørte kirken under Københavns Universitet.

.
Licens: Begrænset anvendelse

I Gladsaxe Kommune er der ingen stednavne, der henviser til den højmiddelalderlige befolknings- og bebyggelsesekspansion, som fandt sted mellem år 1000 og år 1300, men derimod udelukkende ældre navne, der går tilbage til jernalderen og især vikingetiden. Dette tyder på, at bebyggelsen i den nuværende kommune allerede var veletableret ved middelalderens begyndelse, hvilket underbygges af, at Gladsaxe Kirke af sten blev opført i løbet af 1100-tallet. Det viser, at bebyggelsen her var veletableret og ressourcestærk.

Der findes kun indirekte tegn på, at den nuværende kommune har været ramt af den sorte død og den efterfølgende senmiddelalderlige krise. Et af dem er ud- og ombygningen af sognekirken med nye hvælv, forlænget skib og tårn, opført af teglsten i tiden omkring år 1400, hvilket normalt tolkes som et tegn på den ressourcefrigørelse, der var en følge af befolkningstabet i sidste halvdel af 1300-tallet. I stedet for at skulle brødføde befolkningen kunne man eksportere landbrugsvarer til de store byer i Nederlandene og Nordtyskland, og indtægten herfra blev i stor stil kanaliseret over i sognekirkernes udbygning og anskaffelse af nyt inventar. Et andet tegn var den krise, som især lavadelen blev udsat for: Dens medlemmer manglede arbejdskraft på deres jord, mens landgilden og dermed indtægterne faldt. Lavadelens medlemmer havde derfor i mange tilfælde svært ved at efterkomme de krav, der blev stillet til dem som stand. Et eksempel herpå er væbneren Niels Jensen, der i 1410 måtte pantsætte en af sine gårde i Mørkhøj, og året efter endnu én med tilhørende marker, enge, græsgange og fiskevande for at kunne betale den gæld, han havde opbygget hos købmændene i København.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

I Store Hareskov og Aldershvile Skov findes gamle hulveje, der har skåret sig ned i skovens sandede jordbund. Hulvejene ligger langs med Frederiksborgvej og dens afløser, Hillerødmotorvejen. Hulvejssystemerne har helt samme retning som de to nutidige veje og udgør da også denne vejforbindelses forgængere i middelalderen. Andre hulveje i skovens kuperede terræn tager andre retninger og er spor efter den mere lokale trafik.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Den middelalderlige bebyggelse bestod af landsbyerne Gladsaxe, Bagsværd, Buddinge og Mørkhøj, hvori alle bøndergårdene lå samlet.

De oprindelige landsbyer Gladsaxe og Buddinge er nu næsten helt opslugt af moderne bebyggelse. Af landsbyen Mørkhøj er Mørkhøj Bygade og den eftermiddelalderlige Mørkhøjgård i dag de væsentligste bevarede spor, hvorimod landsbyen Bagsværd, der lå på begge sider af vejene Bindeledet og Aldershvilevej i området ved den nuværende Bagsværd Station, er helt forsvundet. Bagsværd og tilliggender var del af den store godsgave, hvormed kong Valdemar den Store i 1160’erne overdrog København sammen med det meste af byens opland til biskop Absalon. Disse besiddelser testamenterede Absalon i 1186 til Roskilde Domkirke, der overtog godsgaven efter hans død i 1201. I 1370 blev dette gods angivet til at omfatte en herregård i Bagsværd på tre bol med skov og fiskevand. Derudover ejede Roskildebispen på dette tidspunkt to gårde på 1½ bol i Buddinge og en gård i Mørkhøj.

Roskilde Domkirke var dog ikke den eneste kirkelige institution, der ejede gods i den nuværende kommune. Allerede i 1296 havde Niels Uplænding og hans mor givet deres jord i Buddinge og Bagsværd til Æbelholt Kloster, mens Anne, der var hustru til ridderen Mikkel Rud, i 1406 gav et halvt bol som gave til Roskilde Sankt Clara Kloster. Endelig solgte en vis Peder Nielsen i 1349 sit gods i Buddinge på et halvt bol med marker, enge, skove og fiskevande til den københavnske borger Jacob Tybjerg for 20 mark sølv.

Bønderne udnyttede den gode jord til at drive et velfungerende landbrug. De dyrkede især rug og byg, som blev suppleret med husdyrhold af kvæg, får, lam, svin og fjerkræ. Øresunds nærhed betød, at bønderne efter høsten kunne deltage i det årlige sildefiskeri ved Skanør.

I senmiddelalderen betalte bønderne en del af deres afgifter i penge. Ud over at tjene rede penge på fiskeriet, solgte de deres produktionsoverskud og indgik i en interregional handelsstruktur, der involverede pengeøkonomi. Landbrugsvarerne kunne sælges i København, men også til hanseatiske købmænd, der omgik de kongelige bestemmelser om opkøb af landbrugsvarer uden for købstæderne.

I en opgørelse fra Christian 2.s tid regnede man 14 bønder i Gladsaxe, én i Mørkhøj og én i Buddinge blandt de mere velhavende bønder, idet de havde formuer på over 40 mark, der var investeret i sølvskeer og bæltebeslag af sølv.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Gladsaxe Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder