1850-1920 i Gladsaxe Kommune | lex.dk

Gennem perioden ændrede Gladsaxe Sognekommune sig fra et landbrugssamfund til et moderne bysamfund med nye bebyggelser og infrastruktur. Udstykningen af jord omkring Buddinge ved århundredeskiftet medførte ikke kun villabyen Søborgs opståen, men også at de to sognekommuner Gladsaxe og Herlev ikke længere kunne fungere i et sognefællesskab.

Administrativ inddeling

I 1841 var Gladsaxe-Herlev Sognekommune blevet oprettet, men i 1909 blev sognekommunen delt. Gladsaxe blev herefter en selvstændig sognekommune. Kommunen lå fortsat i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I det daværende Gladsaxe Sogn var befolkningstallet i 1850 1.536 indbyggere. Det faldt en smule indtil 1880 for derefter at stige igen. I 1906 var befolkningstallet steget til 2.806. Særligt efter århundredeskiftet oplevede kommunen en kraftig befolkningsvækst, og ved folketællingen i 1921 var befolkningstallet i den nuværende Gladsaxe Kommune steget til 7.009.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

1887‑93 blev fire befæstningsanlæg opført som en del af Københavns Befæstning. Da Slangerupbanen fra København via Farum til Slangerup blev indviet i 1906, åbnede de to stationer Buddinge og Bagsværd. Kommunens første vandværk blev anlagt på Vandtårnsvej i Gladsaxe i 1909, og året efter blev det andet vandværk taget i brug på Gladsaxevej til villabyen Søborg.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Industrialiseringen medførte en øget mekanisering af det danske landbrug og indførelsen af nye, dampdrevne landbrugsmaskiner. Tærskeværker var store kasser på jernhjul drevet af damplokomobiler, der blev indført i Danmark fra 1860’erne som et af de første mekaniske landbrugsredskaber. Her er landarbejdere på Mørkhøjgård i gang med at tærske høstet korn ved tærskeværk med damplokomobil i 1907.

C. Larsen/Gladsaxe byarkiv.

Licens: Begrænset anvendelse

Gladsaxe og Herlev udgjorde én samlet sognekommune, og sognefællesskabet fungerede gnidningsløst indtil ca. 1901. Indtil 1901 var Bagsværd stadig den største by i kommunen, men derefter begyndte en storstilet udstykning af Buddinges markjorder. Her opstod villabyen Søborg, som i løbet af få årtier blev kommunens største bydel. I Søborg samlede de nye borgere sig i grundejerforeninger i årene 1901‑02. I 1905 slog de sig sammen til en samlet forening, Søborg Grundejerforening, og blev en vigtig stemme i det lokale og politiske liv. I Bagsværd blev Bagsværd Grundejerforening dannet samme år. Søborgenserne havde brug for infrastruktur, veje, skoler, kirke, gas, vand og kloakker. Det var dyrt og blev et af Herlevbøndernes argumenter for at trække sig ud af sognefællesskabet. Da Søborg fremsatte ønsker om eget gas- og vandværk, var det tydeligt, at Gladsaxe og Herlev stod ved en skillevej, og de to sognekommuner blev adskilt som selvstændige kommuner i 1909.

Gladsaxe Sognekommune bestod efter sogneadskillelsen af landsbyerne Bagsværd, Buddinge, Mørkhøj og Gladsaxe. Efter år 1900 var det kun i Bagsværd, at landbruget fortsat var det dominerende erhverv. Her lå 16 store gårde, og indbyggerne var overvejende husmænd eller indsiddere. De mange nye indbyggere øgede behovet for nye næringsveje, og antallet af beskæftigede inden for service og håndværk steg. Gladsaxe Kommunes Håndværkerforening blev stiftet i 1913.

Nordvestfronten

I Gladsaxe Kommune udgjorde fire befæstningsanlæg en del af nordvestfronten i Københavns Befæstning på landsiden: Tinghøj Batteri, opført 1887‑88 på det højeste sted i Gladsaxe, det mindre Buddinge Batteri fra 1888‑89, Gladsaxe Fort fra 1892‑93 og Bagsværd Fort opført 1892‑93. Formålet var at sikre København mod et angreb nordfra og hindre adgangen til hovedstaden mellem Bagsværd og Husum.

De to forter var næsten lige store og var udstyret med kanoner og 120 mm haubitser.

I 1909 vedtog Rigsdagen at nedlægge Landbefæstningen med virkning fra 1922. Under 1. Verdenskrig blev anlæggene bemandet med hver 100‑200 mand, men der fandt ingen krigshandlinger sted. Mest opsigtsvækkende var, at den østrig-ungarske gesandt d. 7. september 1914 blev arresteret for spionage ved Bagsværd Fort.

Efter krigen blev nedlæggelsen af Landbefæstningen fremrykket, og de fire anlæg lukkede d. 12. maj 1920. Derefter fik de forskellige ejere og funktioner.

Malingproducenten Dyrup A/S ejer Tinghøj Batteri, hvor der også er vandreservoir; i 1955 blev tv-masten Gladsaxesenderen desuden rejst her. Kommunen ejer i dag de andre tre tidligere befæstningsanlæg: Buddinge Batteri som er afspærret og ikke i brug; Gladsaxe Fort der bruges af Hjemmeværnet og Gladsaxefortets Venner, samt Bagsværd Fort.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og uddannelse

Ved folketingsvalg lå Gladsaxe Kommune i Lyngbykredsen. Gladsaxe fulgte indtil omkring år 1900 tendensen i kredsen til at stemme Højre, hvorefter kommunen udviklede sig til at blive udtalt socialdemokratisk ved folketingsvalg.

Efter århundredeskiftet blev de første politiske foreninger i kommunen stiftet, bl.a. kom der i 1905 socialdemokratiske vælgerforeninger i Søborg og Buddinge samt i Bagsværd i 1906. Ved kommunalvalget i 1909, hvor kvinderne stemte for første gang, opnåede Socialdemokratiet fem pladser i det nye sogneråd i Gladsaxe Sognekommune, mens Højre og to borgerlige lister stadig havde flertallet på seks pladser. Ved valget i 1913 fik Socialdemokratiet 52,9 % af stemmerne og satte sig herefter på posten som sognerådsformand resten af perioden.

Buddinge Skole blev opført i 1901, og i 1908 blev eleverne flyttet til en ny og større skole i Søborg. Buddinge Skole dannede derefter ramme om sognets administration.

Mere om politik og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Gladsaxe Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920