Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
20162
Sted- og lokalitetsnummer
141001-16
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.); Skyttegrav, Nyere tid (dateret 1944 e.Kr. - 1944 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 17 x 1,8 m, tidligere udgravet, men pænt restaureret. Nye smalle løbegrave skyldes tyskerne 1944 og kan let jævnes.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj Taarup B, Avning S, Sønder Hald H, Randers A. Højen har en meget smuk Form og er formodentlig ubrudt. Den er begroet med store Ege og Bøge, der efter al Rimelighed ved deres Rødder har skjærmet den mod Ødelæggelse. Den er græsgroet under Træerne og der haves en smuk Udsigt fra den til alle Sider. De Steen, der ere ved den, ere tilførte fra Markerne. [[F.M. 1945.]] Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer.
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1927
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1927
Genstand registreret i privateje - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 17 m. i Diameter, 1,8 m. høj, tidligere udgravet, men pænt restaureret. Nye smalle Løbegarve [løbegrave] skyldes Tyskerne 1944 og kan let jævnes.F.M. 1945. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer.
1945
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Samlesag, omfatter flere Sb. lokaliteter.] Sb. 14.10.01, 13 og 16. Suppl. til Sognebeskrivelsen over: Avning S., Sønderhald H., Randers Amt. Sb. 13 og 16. Avning By. Om Udgravning af disse to Høje foreligger der følgende ifølge Meddelelse fra Ejerne: 13. Nu sløjfet. Ejer: Anders Poulsen. Udgravet for mange Aar siden af Lærer Andersen, Vester Alling, som fandt en Brandgrav i Højens ene Side, og centralt en stor Stendynge, hvorunder et "Bronzespyd" og Skeletdele. 16. Fredningsværdig. Ejer: Marius Saabye. Udgravet for mange Aar siden af Lærer Andersen, Vester Alling. Først fandtes der 6 Urnegrave, centralt en Stendynge med Dolk, Kniv, Bælteplade og en "Smykkenaal", alt af Bronze. De fundne Sager kom til Lærer Andersens Samling. København, 17/9-45. P. Simonsen.
1977
Registrering via historisk dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSb. 14.10.01-16. Avisudklip af d. 20/7 1977 fra Amts Avisen, Randers Avis, om "Spændende historie om en gravhøj ved Auning". ... Vinteren 1926/27 var meget mild, og stenbrydning i bakken blev indledt, men snart stoppet igen, da der dukkede oldsager op under stenene, fortæller Såby. [Gdr. Marius Såby, daværende lodsejer.] Den kendte amatørarkæolog dengang, lærer Andersen fra Vester Alling, blev tilkaldt, og sammen udgravede vi, hvad der viste sig at være en kvindegrav fra ældre bronzealder. ... [Fortsætter.]
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, fremtræder nu som en udyrket firkant, svagt hvælvet, med gamle, eftergroede afpløjninger i N og Ø. Højden varierer (på grund af det lidt skrånende terræn) mellem 1,3 og 1,8 m. men ligger hovedsagelig mellem 1,3 og 1,5 m. Selve højningen er lidt ujævn men iøvrigt uden spor af de i fredningsteksten nævnte gravninger. Spredte marksten på højfod. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFundet som beskrevet ved nyberejsningen. Der er tale om en firkantet svagt hvælvet højning. Bevokset med lidt hindbærkrat samt egetræer. Synlig fra offentlig vej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links