Oversigt - fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262715
Sted- og lokalitetsnummer
010109-67
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 374 e.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj 2 m høj. Foden nærmest firkantet, målene her: N: 28 m, Ø: 28 m, S: 28 m, V: 28 m. Højen synes meget udjævnet. 2 m ind fra nordre højfod står en lang Ø-V orienteret velbevaret stenkiste med tærskelsten mod øst samt overliggere. Da kisten lå dækket af højen kunne mål ikke tages og sidesten og dæksten ikke tælles. Bevokset med træer.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn stor Høi, ]99'[ 90' i Diameter N.-S., afgraven fra N.V. og Ø. I den n.v. Udkant er i 10's Dybde, 15' fra den n. og 28' fra den v. Udkant fundet et ubrændt Menneske-Skelet med Hovedet mod Ø., ovenpaa det laae hovedstore Stene. I Høien skal ifølge Sagnet ligge en Guldhest.
1886
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøien er udgraven 1887.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj 2 m høj. Foden nærmest firkantet, Maalene her: N:28 m, Ø:28 m, S:28 m, V:28 m. Højen synes meget udjævnet. 2 m ind fra nordre Højfod staar en lang Ø-V-orienteret velbevaret Stenkiste med Tærskelsten mod Øst samt Overliggere. Da Kisten laa dækket af Højen kunde Maal ikke tages og Sidesten og Dæksten ikke tælles. Bevokset med Træer.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFlad høj, ved hvis N-rand en Ø-V-vendt hellekiste, der dog iflg. Muller, flintdolkene side 149 har stået centralt i højen, hvorfor det meste af den nu stående høj er uinteressant. De nederste dele af den ægte højs sydlige halvdel kan dog skjule sig heri. Hellekisten er utilgængelig p.gr.a. nedskredet jord i krateret foran indgangen. Det kunne dog konstateres, at en af bærestenene i N-siden var presset ind, formentlig af en trærod. Afmærket med dyssepæl. Græsdækket med lav gyvel samt mange stubbe efter bortsanerede birke. ** Seværdighedsforklaring ** Højen er et misfoster. Kisten er seværdig, men bør gøres og holdes tilgængelig. Offentlig tilgængelig. Parkering på landevej tæt mod N.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links