oversigt, set fra øst
.
oversigt, set fra syd
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
27255
Sted- og lokalitetsnummer
030410-44
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.)

Original fredningstekst

1941: Højvrag. Udgravet ved et stort tophul, nu tilgroet. Ejerens søn fortæller, at der er fundet en spydspids af bronze. Græsgroet med lidt buske. I ager. 1986: Høj, 1,2 x 16 m. Største højde mod Ø. I centrum et stort meterdybt hul. I sydlige og vestlige højsider 3 mindre huller. I hullernes sider ses pakning af mindre sten. I et hul i V desuden nogle flade ca. 0,5 m store sten.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed Bortgravning af Barnehøj er i den østre Side fundet 3 stensatte Gravkamre af- som det siges c. 2 1/2 Al. Længde og 2 Al. Bredde - hvert dækket med 1 stor Sten, oven paa var 2-3 Læs Haandstene sammenhobede. I Kisterne fandtes brændte Ben. - N. for kamrene traf man en stensat Grund af denne Form [skitse] c. 8' Bred. Bevoksning: 1986: Løvkrat
1874
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1923
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFundet sl. Stenøkse og Bronzesværd, aflev. til Maleren Joh. Glob.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjvrag "Barnehøj". Udgravet ved et stort Tophul, nu tilgroet. Ejerens Søn fortalte, at der er fundet en Spydspids af Bronze. Græsgroet med lidt Buske. I Ager.
1986
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, største højde mod ø. Diam. svær at måle p.g.a. meget tæt bevoksning. I centrum et stort, meterdybt hul, med ca. 4 m. diam. I hullets side ses pakning af 0,1-0,3 m. store stene. Der er flere rævegrave i hullet. I sydlige højside et mindre hul, også med synlige sten, diam. ca.1,5 m. Ca.1 m. v. for centralhullet er yderligere 2 nedgravninger, næsten til højbund, begge med ovennævnte stenpakning. I det sydlige hul ses desuden nogle flade, ca. 0,5 m. store stene, fra kiste ? Dette hul har ca. 3 m. diam. Højen er meget tæt bevokset med stikkende buske og træer. den ligger en i lille lund, der iøvrigt er beplantet med bjergfyr og noget gran, ca. 30 år gamle. * Sagsbehandlerkommentarer * Bør tinglyses, ikke så meget p.g.a. landskabelige værdier, men fordi den trods alt resterer temmelig store dele af højen. SVH - fotos - 1986, isat AXB's berejserfotos 1983. Bevoksning: 1986: Løvkrat
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningHØJ 1,2 x 16 m. Største højde mod Ø. I centrum et stort meterdybt hul. I sydlige og vestlige højsider 3 mindre huller. I hullernes sider ses pakning af mindre sten. I et hul i V desuden nogle flade ca. 0,5 m store sten.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links