Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452530
Sted- og lokalitetsnummer
070619-53
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/1 1889, R.V. Neergaard, skænket til fredning. Afmærkn.: MS 1889. Nordre del af fritstående jættestue-kammer. 7 bæresten, 1 dæksten. I have.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidInde i Gaardens Have: Barneshøi, et Stenbygget Kammer med Gang. Jordhøien er moderniseret. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNordre del af fritstående jættestuekammer. 7 bæresten, 1 dæksten. I have.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorjættestuerest. Beskrivelse: Det er den vestlige del af kammeret, som anlægget består af. Bæresten: 7 stk (de 6 in situ, den NØ-ligste derimod skredet ud). Stenene vender den flade side indad. Overligger: 1 stor overligger hviler på de 5 bæresten mod vest. Kammeret er bevaret i 3 meters længde. 1 1/2 meters bredde. FM forefindes. Beskadigelser/Tilstand: Egentlig stadig et stateligt monument og instruktivt, trods rudimentære tilstand, men det misrøgtes. Der har tidligere været grisesøer i jættestuen, den bar præg af, at der måske stadig - senere på sommeren - er det. Derfor var bæresten meget overfladisk stående, idet kammerbunden var en del rodet op. Hertil kommer, at ejeren mod nord pløjer ganske tæt på bæresten, ja helt tæt, også mod vest og syd. Øst for jættestuen, ja faktisk bygget helt op ad dens bæresten, er et skillerum mod mødding, der bag dette vokser op over jættestuens grundplan. Beliggenhed: På gårdsplads. Stedet ligger højt i terrænet. Ligger lige ud til hovedvej A7. . Bevoksning: 1 hyld står mellem bærestenene mod syd. Mål: 3,0x1,5 m. ** Seværdighedsforklaring ** Omend fragment, dog seværdigt i denne egn med mange bevarede megalitanlæg. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Museal restaurering - KulturstyrelsenHøjen blev ryddet for krat. Jættestuen, som kun bestod af halvdelen af kammeret uden omgivende jordhøj, var delvis kollapset. Den eneste tilbageværende dæksten blev løftet af, og bærestenene blev genrejst, hvorefter dækstenen blev lagt på plads. Dækstenen blev drejet 180 grader og placeret i et stabilt leje. Stenspor efter de manglende bæresten i kammer og gang blev markeret med halverede tilførte sten. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld og dækket med et lag ærtesten. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Højen blev genskabt som en lav vold omkring jættestuen og tilsået med græs. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links