Rundhøj, mv., Døjringe – #1 | lex.dk

Original fredningstekst

Tingl.: 24/7 1879 Gdr. Lars Christiansen Afmærkn.: MS 1887 Dyssekammer NV-SØ af 4 bæresten, 1 dæksten og 2 gangsten. Højen ca. 9 x 11 m (n-s). 8 randsten ses. Tæt NØ for kam- ret ligger på højen en ret stor sten, antagelig opr. en randsten. Græsgroet med en enkelt busk. I ager. Smukt mindesmærke.

Undersøgelseshistorie

1884: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPlan, snit og prospekt af dyssekammer NV-SØ på Dødringe, matr. 12a, Munkebjergby sogn, med 3 bærende sidesten og en lavere gavlsten samt 2 gangsten. Markering af lille høj uden angivelse af randsten.
1884: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer NV-SØ af 4 Bæresten, 1 Dæksten og 2 Gangsten. Højen ca. 9 x 11 m. (N-S). 8 Randsten ses. Tæt NØ for Kamret ligger paa Højen en ret stor Sten, antagelig oprindelig en Randsten. Græsgroet med en enkelt Busk. I Ager. Smukt Mindesmærke.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse på højrest, 2,6 x 11 x 9 m. Højrest måler ca. 1 x 11 x 9 m i N-S'lig retning. Der er en sten ca. 0,5 m NØ for kammer, en randsten sekundært placeret. Der var et par større sten synlige i kanten af højen - jeg kunne ikke se 8 randsten, men flere sekundære sten på højen. Der vokser en enkelt vildrose på højen. På midten et aflangt kammer i NV-SØ'lig retning med 3 bæresten, 1 tærskelsten og 2 gangsten. 1 dæksten hviler også på gangsten mod NØ, rager ca. 1,6 m op over højen. Dyssen ligger ned ad skråning, ret lavt, nær vandfyldt lavning mod SV. Omtrent 100 m til grusgrav og 300 m til offentlig vej. Ejer og besked som 3423-15. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret dysse, ses bedst i landskabet fra N (grusgrav mod S). Bevoksning: 1983: Græs
1993: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdateret og usigneret plan og prospekt af samme kammer som A.P.Madsen gengiver, dog synes dækstenen at være flækket i to dele.
1993: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1993: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet ligger i en hestefold og er pænt afgræsset.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Rundhøj, mv., Døjringe (#1)

Faktaboks