Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
503457
Sted- og lokalitetsnummer
060105-92
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Sømærke, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.nr. 23a: Høj i skel til matr.nr. 24a af Olsker. Høj, "Elnahøj", ca. 3,5 x 21 m i N-S, 16 m i Ø-V. Østre del bortgravet; skrænt eftergroet. Lille sænkning i V. Træbevok- set i ager.

Undersøgelseshistorie

1819
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1819
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Elnahøj", oprindelig omtr. 40 Alen i Diameter. Østsiden er sløjfet for længe Siden, og den bestod blot af Ler uden Tegn til Begravelser, den større vestlige Del er endnu uforstyrret. Bevoksning: 1985: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Elnahøj", ca. 3,5 x 21 m i N-S, 16 m i Ø-V. Østre Del bortgravet, Skrænt eftergroet. Lille Sænkning i Vest. Træbevokset i Ager.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKlage over fredningen afslået. Om højen går sagnet, at hver gang der fældes et træ på den, vil et dyr dø på gården. Højen tjener desuden som sømærke for fiskerne.
1943
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. 3,5 x 21 m SV-NØ x 16 m NV-SØ. I ager. 1½ m frizone omkring højen er afpløjet til ½ højde. Afpløjning i NØ-SV i 2 trin. Terasse er 1,25 m høj og ca. 5 m bred. I foden også let afpløjet SØ-NV. SV-foden synes helt bevaret. NØ-lige del af højen er afgravet men igen delvist tilfyldt. Stejl NØ skråning. Større indgravning fra NV. 9 m SV-NØ, 4 m dyb. Kan være del af kreatur slid skade. Enkelte marksten omkring højfod. En gammel jernrive henligger optil højens SØ-fod. Tæt bevokset med gammel eg, største midt på højen endvidere bevoksning af kirsebær, røn, tjørnekrat og blommetræer. V tæt tjørnekrat omkring højen undtagen mod NV. Bevoksning: 1985: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2011
Afvigende positionsdata fra anden kilde - KUAS, FortidsminderVed tilsyn og GPS-måling er lokaliteten flyttet fra målebordsblad 5033 til 5034, og fredningsnr. derfor ændret fra 5033:30 til 5034:57
2013
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links