Oversigtsfoto
.
Oversigtsfoto
.

Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221832
Sted- og lokalitetsnummer
140211-49
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 374 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dysse med 6 bæresten (uden overligger). Kreds af randsten. Ufrem- kommelig på grund af slåen, krat m.m. Omtinglysning igang 1991 *************************

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSb. 14.02.11-49. Dyssekammer paa Balle Mark. Sb. 14.02.11-49. (Hertil en Grundplan). Undersøgt i 1888 af Lieutenant J. Jensen, Grenaa. Besigtigelsesrapport af april 1888 samt -dokumentation (plantegninger) fra J. Jensen, Grenaa, modtaget på N01. Paa Tomten af det forstyrrede Kammer fandtes Levninger af to Urner med brændte Ben.
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGamle markstensdynger hele vejen rundt. Stadig dækket af krat. El-mast små 10 m. fra højen. *************************************** Genbesigtigelse 28.4.1987: Genberejst. Mål påført HRK's skema. Endvidere bør anlægget delvis omfortolkes og -beskrives som følger: Højrest, der gennemskæres N/S af markskel. Den Ø-lige del er opdyrket, den V-lige bevokset med tæt slåenkrat. Omtrent midt på denne del ses resterne af et kammer i form af 2 lave bæresten, der står i en ret vinkel til hinanden og udgør det SV-lige hjørne af et ikke nærmere typebestemmeligt kammer. Langs randen af højrestens V-lige del (d.v.s. det udyrkede område) ses hele vejen rundt talrige store sten, hvoraf dog flere er sprængt og/eller i sekundært leje. Nogle af disse kan være randsten in situ, men ingen er sikkert bestemmelige som sådanne, og de fleste er utvivlsomt deponerede marksten. I markskellet ses således 1 ca. to tons tung sten og 1 noget mindre sten anbragt på højresten under forårssåningen inden for det sidste par uger, med endnu påsiddende jord og mærker efter frontskovlen. Endvidere ses adskillige ældre og nyere smådynger af mindre marksten. Stendeponering synes at være sket løbende gennem adskillige årtier og (næsten) til dato. En el-mast af træ (nr. 81) står 8-10 m. N for højen i markskellet. Som nævnt ses kun 2 bæresten i kammeret. De "manglende" 4 skyldes utvivlsomt fejlfortolkning af sten i sekundært leje. JGB *************************************** Genbesigtigelse 6.4.1988: Markstenene på højranden i V er alle af ikke helt ny dato. Videre påtale undlades, idet de store, nyanbragte marksten er påtalt. JGB Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumKammer kan ikke ses pga. bevoksning. Højen er helt dækket af forskellige træer og krat. Der ses ikke længere en elmast nord for højen.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links