Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221833
Sted- og lokalitetsnummer
140211-42
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Begravelse, uspec undergruppe, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Lysballehøj", 2,3 x 19 m.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Lysballehøj". Den er anlagt paa det øverste af Bakkens stejle Affald ned mod vest for Enegaarden. Den er bygt af Muld og saaledes anlagt paa Skraaningen, at dens Højde fra Vest er kun halvt imod Højden fra Øst. (sammenlign Snoghøj, No.6, i samme Sogn). Højen har kun smaa Fodsteen. Den er gjennemgravet af Jensen, men om det er her eller i No. 43, at han fandt 27 Lerkar af forskjellig Størrelse med Bronce- og Been-Redskaber og Prydelser, vides ikke med Vished. [[Fredet]] Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer.
1886
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Privat opsamling - Moesgård Museum
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Lysballehøj", Høj, 2,3 m høj, 19 m bred. (se ikke-fred.Sb.43).
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGammel markstensdynge N for højen. Stort, gammelt, trægroet krater i top (4 x 6 x 1 m.). *************************************** Genbesigtigelse 6.4.1988: Genberejst og målt. Højde 2-4 m. (højest i S), længde 25,0 m., bredde 20,0 m. S-siden i gammel råstof-grav. Hele S- og Ø-siden totalt deformeret af talrige rævegrave, hvorfra svære jorddynger (op til flere kvadratmeterstore) er udkastet. Foran N-fod en lille, gammel markstensdynge. JGB Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer.
1985
Diverse sagsbehandling - Moesgård Museum
1985
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 6150/85 og FHM 3017AP. Sb. 14.02.11-42. FHM inv. nr. 2885. Fundanmeldelse samt kort med fundsted afsat, modtaget på N01 d. 25/2 1985. Gravfund, yngre bronzealder. "Lysballehøj", Balle. Sb. 14.02.11-42. FHM inv. nr. 2885. Fundår: ca. 1892. Fundet er købt til museet [FHM]. Købt d. 19/10 1882 af dr. Neergård i Grenå. Fundet består af følgende bronzegentande: En ornamenteret pincet, en ragekniv, en lille spiralring og et fragment af en lille båndformet ring. Registreret d. 10/1 1985. Jens Jeppesen.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Højen er tæt bevokset med løvtræer og krat. Den gamle grusgrav mod syd er nu sprunget i skov. Mange rævegrave i højen. Beliggende i skovstykke.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links