Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
432611
Sted- og lokalitetsnummer
070103-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af jættestue "Enehøj". Kammeres længderetning N-S. Bevaret er 5 sten af V-siden i en længde af 6,80 m, 1 hjør- nesten i NV, samt sten N-enden, der dog er væltet indefter. Stenenes jordfri højde indtil 1,20 m. Af højen er kun en 1-1,50 m bred jordvold tilbage på bagsiden af den bevarede vestvæg; resten dels bortgravet, dels overpløjet. Græsklædt, bevokset med kirsebær og hyld, i ager.

Undersøgelseshistorie

1884
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLerkar indsendt.
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue, ødelagt. Stuen har haft Længderetning S-N. Tilbage Staar kun 5 Sten af den venstre Langvæg og den tilsluttende Hjørnesten af Endevæggen mod N. En anden Sten af Nordvæggen ligger væltet. Stuens Højde har været mindst 1.50 m. Gangen har sikkert gaaet mod Øst. - Af Jordhøjen er kun en 1-1.50 m bred Jordvold, som dækker Bagenden af den bevarede Vestvæg, tilbage. Der pløjes ellers tæt op til Stenene. Fra Vestsiden er Højen endnu 1.75 m høj. - Kaldes "Enehøj". Der skal være gjort store Fund i den. Herfra Mus. A5860. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af jættestue "Enehøj". Kammerets længderetning n-s. Bevaret er 5 sten af v-siden i en længde af 6.80 m, 1 hjørnesten i nv. samt 1 sten af n-enden, der dog er væltet indefter. Stenenes jordfri højde indtil 1.20 m. Af højen er kun en 1-1.50 m bred jordvold tilbage på bagsiden af den bevarede vestvæg, resten dels bortgravet, dels overpløjet. Græsklædt, bevokset med kirsebær og hyld, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af jættestue, "Enehøj". Som beskrevet på blåt kort= V halvdel af en N-S orienteret jættestue. Der pløjes for tæt på højresten (0,7 m fra dens N kant og 0,5-1,5 m fra dens V kant. Man kan tydeligt (til trods for dm-høj vintersæd ved berejsningstidspunktet) se rester af den overpløjede høj i terrænet. Bevokset med 2 hyldebærtræer og 2 kirsebærtræer samt krat. Mål: 1,2x6,8x3 m. Film: 003:30:30 (overstreget). Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links