Rundhøj, mv., Hvashøi, Vile

Høj, ca. 2,5 m høj, 19 m i nord-syd og 19 m i øst-vest i firkant. Lidt øst for midten ses forneden i sydlige del af højen en stensat gang, ca. 4 m lang og ca. 0,7 m bred, ori- enteret nordøst-sydvest. I vestsiden af denne gang er 3 sten synlige på oprindelig plads; en stor, aflang sten lig- ger skråt over gangens vestside. I østsiden er der 3 sten. Mod nord er gangen lukket af en stor sten. Sydvest for gan- gens afslutning udefter ligger 3 store stenblokke, muligvis randsten på plads. Syd for gangen og i fortsættelse af gan- gens østre side ligger en svær sten, og 4 m øst for denne anes overfladen af en stor stenblok. Ca. 1 m syd for midten af de 3 randsten ligger en ret svær sten, og 2 m sydvest for vestre randsten ligger en stor stenblok; ca. 13 m nord for denne ligger en ret svær sten, som ligner en randsten. På højens område er i gammel tid foretaget større afgrav- ninger, således at højens område mod syd er ret lavt. Mod nord er højsiden skråt afgravet. (Det kan antages, at der under højens toppede del ligger et gravkammer, og at det, der nu ses mod syd, er gangen hertil. Dog kan gangen også være resten af en stenkiste). Højen er græsgroet med lidt buske.

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenbyggede grave kendes fra alle oldtidens perioder, hvor de første blev opført, umiddelbart efter at indbyggerne gik fra at være jægere og samlere til at opdyrke jorden og holde husdyr. Navnlig de ældste stenbyggede grave, stendysserne og jættestuerne, fra yngre stenalder (ca. 4000-1700 f.v.t.) er karakteristiske i landskabet på grund af anvendelsen af tonstunge sten i konstruktionen, men stengravene findes i mange forskellige typer og variationer. Stenbyggede grave var også et udbredt fænomen i bronzealderen og jernalderen (ca. 1700 f.v.t.-1050 e.v.t.). Læs videre her.

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Læs videre om

• Hvashøi/Kvonshøj, Guder og Grave

Læs også om

• Rundhøj, Bjørnhøiene – #1
• Rundhøj, Bjørnhøiene – #2
• Rundhøj, Bjørnhøiene – #3
• Rundhøj, Langeshøi
• Rundhøj, mv., Vile – #1

• Fund og Fortidsminder – Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder